Observationsskemaer: Et godt arbejdsredskab

En række bo- og service tilbud for udviklingshæmmede har i en tre måneders periode afprøvet et observationsskema for at registrere den vold, der finder sted mellem beboerne. Registreringen kan ikke afskaffe volden men kan være med til at synliggøre \"blinde vinkler\" i arbejdet og give et mere detaljeret overblik, så man bedre kan lave handleplaner for at minimere eller undgå voldsepisoderne fremover.
Af: Karen Pedersen

"Det, der er sprunget mest i øjnene, er det manglede kriseberedskab i forhold til beboerne. Det har vi simpelthen ikke gjort nok ud af." Ordene kommer fra Hanne Bakkeløkken, Netværksgruppen for udviklingshæmmede.

Netværksgruppen tog i efteråret 1998 initiativ til et udviklingsarbejde på en række bo- og servicetilbud over hele landet. Formålet var at sætte særlig fokus på vold mellem beboere og brugere - for at finde årsager til, at volden opstår, og udvikle metoder til at minimere vold og trusler i beboernes dagligdag. Gruppens medlemmer har i en periode på tre måneder afprøvet et observationsskema for at registrere vold og trusler på deres respektive arbejdspladser. Skemaet har desuden været "testet" i en række andre bo- og servicetilbud for udviklingshæmmede.

Og hvad er det så, der springer i øjnene. efter forsøgsperioden - ud over det manglende kriseberedskab? Vi samlede nogle af netværksgruppens deltagere til en rundbordssnak om deres erfaringer med observationsskemaerne.

Vis "Observationsskema ved udadrettet adfærd beboere/brugere imellem" (PDF)

Der er altid to ofre

Lisbeth Konradsen: - Hos os er det, der er sprunget mest i øjnene, at der så hyppigt er vold beboerne imellem. Faktisk oplevede en af de afdelinger, der var med i forsøget, at der var langt flere indberetninger om vold beboer mod beboer, end der var om vold mod personalet. Ved at sammenholde observationsskemaerne og beboernes rapportbøger fandt vi også ud af, at det altid er nævnt i skadevolders bog, at han har slået en anden. Men at det næsten aldrig er nævnt i bogen hos den, der har fået et par på kassen. Det viser, at vi ikke får sat fokus på skadelidte og givet den omsorg, der skal gives.

Hanne Frandsen: - Jeg tror, vi skal være meget opmærksomme på, at enhver bliver påvirket af, at der er nogen, der slår. Første skridt er, at vi bliver enige om, at det her betyder noget.

Derfor er det også vigtigt for gruppen at slå fast, at der ved enhver voldsepisode er mindst to ofre. Omsorgen for den, det går ud over, er helt central - og skal endnu mere i fokus. Men det er lige så vigtigt at sætte sig i voldsmandens sted og prøve at finde ud af, hvad han forsøger at meddele gennem sin voldelige adfærd.

Sidsel Sørensen: - Vi er ikke gode nok til at yde omsorg, når en beboer er udsat for vold. Men det springer også i øjnene, hvor lidt fokus vi har haft på den person, der er en voldsom meddeler. Hvad skete der for eksempel inden episoden? I det øjeblik, det bliver registreret på et skema, bliver du nødt til at gå ind og analysere, hvad der gjorde, at personen slog og overveje, hvordan det kan undgås fremover.

Sussi Larsen: - Vi bliver nødt til at se mere på kommunikationen. Har beboerne overhovedet en chance for at have et fælles sprog? Vi har set mange episoder opstå ved, at beboerne ikke kan udtrykke sig klart nok, når personalet for eksempel ikke er til stede til at "oversætte".

Et er den fysiske vold, noget andet den psykiske, som det kan være sværere at registrere. Men også her har skemaerne været med til at synliggøre hidtil oversete forhold.

Ingelise Larsen: - Det gælder jo ikke kun den synlige vold, der er også hele den psykiske del. Beboerne bor sammen med nogle mennesker, de ikke selv har valgt, og som måske har en anderledes adfærd og et højt lydniveau, som påvirker og stresser de andre, så de til sidst langer ud. Det er vi nok ikke så gode til at registrere.

Ingrid Roed: - Der er ting, man ikke er opmærksom på. Jeg blev meget forskrækket, da jeg hørte om tre personer, som jeg allerede for 20 år siden oplevede ikke kunne være i stue sammen. Gudhjælpemig om de ikke bor sammen i dag. Tænkt et mareridt... Jeg håber virkelig, man får øjnene mere op for, hvordan man sætter beboerne sammen.

Naja Jensen: - Vi er blevet mere opmærksomme på verbale trusler mod medbeboere, især fra en konkret beboer. Det viste sig, at en trussel som "jeg slår dig" kunne forekomme op til 25 gange om dagen. Det var vi ikke klar over, inden vi begyndte at registrere. Man hører det godt nok i dagligdagen, men det bliver lige pludselig synligt med skemaerne.

Man begynder at se en sammenhæng

Observationerne forpligter. På hvert eneste skema står der et hændelsesforløb, som man er nødt til at forholde sig til. Og skemaerne er med til at sikre, at der hurtigere kommer fokus på nogle af de forhold, der er blevet synlige.

Sidsel Sørensen: - Formålet er at give beboerne en tryggere tilværelse, men også at give andre handlemuligheder for dem, der udøver vold. Vold er en udtryksform. Man handler på grund af angst, vrede eller frustration, måske ud fra det udviklingstrin, man befinder sig på. Hvordan afhjælper vi det? Her kan vi bruge skemaerne. Er der fortilfælde, der ligner med tid og sted, samme handlingsforløb. Så kan man gå ind og ændre nogle ting.

Hanne Frandsen: - Man begynder at se sammenhæng og systemer i det, når man har flere skemaer. Det betyder, at man hurtigere kan forholde sig til episoderne. Man kan lave sine arbejdsmetoder og reaktioner omkring beboerne om, så man hurtigere kan få ændret forholdene. Hvis man ikke har skemaerne, kan der gå lang tid, fra en pædagog begynder at snakke i et hjørne, til flere pædagoger snakker sammen. Vi får et mere præcist arbejdsredskab med skemaerne, og et mere præcist måleredskab: Har det, vi yder i forhold til beboerne, effekt?

Naja Jensen: - Skemaerne giver også mulighed for at dokumentere nogle forhold for eksempel i forhold til amtet. Det er et redskab til at vise, at en beboer måske i måneder er blevet udsat for så meget overlast, at det er urimeligt. Det er det første skridt, indtil vi måske får et formelt papir til indberetning, som vi har på medarbejdersiden.

Der er meget etik i det

Netop fordi der ikke er formaliserede regler omkring observationsskemaerne, kræver det en høj grad af etik for de medarbejdere, der skal bruge dem, understreger netværksgruppen.

Lisbeth Konradsen: - Fordi det ikke er lov, er det utrolig vigtigt, at man har et mål med, hvorfor man vil registrere. Og om man for eksempel vil gøre det løbende eller i forbindelse med en observation af en enkelt beboer. Og fordi der ikke er noget sted, skemaerne skal sendes hen, skal der være en ansvarlig for at indsamle og analysere dataene.

Naja Jensen: - Der er meget etik i det, og det er vigtigt, at man har gjort sig klart, hvad registreringen skal bruges til. Vi er vores beboeres garanter for, at det bliver gjort på en ordentlig måde. Det er naturligt, at forældrene kan være bekymrede, når vi begynder at registrere, og det skal vi tage alvorligt.

Jørn Bach: - Det har jo noget at gøre med retssikkerhed. Det er os som personale, der giver tilbudene og laver foranstaltningerne - og det er også os, der er tilsynsmyndighed. Det er blandet sammen. For personalet er der regler om sikkerhed og arbejdstid osv. Men det er op til ledelsen at sikre, at beboernes tarv bliver tilgodeset. Der er ingen udefrakommende, der sørger for det.

Det har ført til en ny praksis

Der er flere eksempler på, at skemaerne har ført til ændret praksis i dagligdagen. Det kan for eksempel være ændrede procedurer i forbindelse med visitation, ny gruppestruktur, at personalet rent fysisk placerer sig anderledes i forhold til brugerne, eller at man pædagogisk går nye veje:

Hanne Bakkeløkken: - Vi havde to beboere, som skændtes noget så frygteligt. De havde egentlig brug for at snakke sammen, men kunne ikke finde ud af at gøre det ordentligt. Vi forsøgte så med samtaletræning med de to under supervision af en psykiater. De er blevet udstyret med nogle redskaber, så de kan snakke ordentlig til hinanden. Hvor de før røg i totterne på hinanden, oplever vi, at de i dag går ind og hjælper hinanden i nogle situationer.

Jørn Bach: - Det bliver meget synligt, at beboerne er tvunget til at bo i det miljø. De er blevet visiteret og kan ikke selv sige fra. Som personale får vi fyraften og kap gå hjem og lade op. Beboerne er i miljøet i 24 timer. Hos os har det givet anledning til, at vi vil prøve at lave en bedre visitering internt.

Der er forskel på, hvordan arbejdspladserne har brugt - og fortsat bruger - observationsskemaet. Nogle har valgt at registrere voldsepisoderne i en tidsafgrænset periode, andre registrerer vold og trusler løbende, mens andre igen bruger skemaet som et supplement til observation af en konkret beboer i en periode. Her fungerer skemaet som pædagogisk redskab, når der efterfølgende skal laves en handleplan for beboeren.

Opfølgningen på registreringerne foregår løbende eller som et fast punkt på personalemøderne. Og det giver anledning til mange gode diskussioner i personalegruppen.

Sussi Larsen: - Vi tager det op i personalegruppen og diskuterer, om der er nogle bud på, hvad der udløste episoden. Prøver nogle ting af og ser, om det virker. Vi er heldigvis meget forskellige. Nogle har et neuropsykologisk udgangspunkt, nogle har udgangspunkt i pædagogik, andre i udviklingspsykologi.

Betydningen af flerfaglighed - både når, der skal tænkes og bygges nyt -dukker op flere gang i samtalens løb.

Hanne Bakkeløkken: - Jeg håber, at skemaerne kan give anledning til større flerfaglighed i planlægningen af arbejdet. Jeg hilser miljøeksperter, arkitekter og ingeniører, neurologer og psykologer, psykiatere og pædagoger velkommen til samarbejde!

Man skal ville noget med det

Snakken om bordet levner ingen tvivl om, at observationsskemaet er et godt arbejdsredskab i det daglige. Men der er nogle ting, man bør være opmærksom på, inden man begynder at registrere. Hvad vil man med registreringen? Og hvordan vil man bruge oplysningerne? er to helt centrale spørgsmål, der bør drøftes grundigt i personalegruppen, inden man går i gang.

Observationsskemaet er et arbejdsredskab, der kan være med til at give overblik, vise adfærdsmønstre og pege på løsningsmuligheder, fordi man også skal beskrive, hvordan episoden kunne være undgået. Registreringen må derimod aldrig bruges til at stemple en person som voldsmand.

Naja Jensen: - Det er vigtigt at lave retningslinier i personalegruppen for, hvordan man vil bruge observationsskemaet, ellers ligger der en fare i, at det bliver registrering for registreringens skyld.

Hanne Bakkeløkken: - Der skal være struktur på det. Fra klokken det til klokken det, koncentrerer man sig om at registrere det, man har set. Hvis man ikke gør det struktureret, bliver det for tilfældigt. Hvis man ikke har et erklæret mål og nogen, der har ansvaret for, at der bliver arbejdet bevidst med det, skrider det nemt.

Lisbeth Konradsen: - Det er også vigtigt, at man i personalegruppen har defineret, hvad man mener med vold og trusler. At man ikke gør nogen til voldsmænd, som måske er i gang med en leg eller ved at udfordre hinanden på 5 års niveau.

Hanne Bakkeløkken: - Og så er det nødvendigt, at der er bevågenhed fra ledelsen, når man starter et sådant arbejde. Det er alfa og omega, at ledelsen interesserer sig for det, spørger ind til det - og følger op på det!

Observationsskemaet kan med fordel tilpasses det enkelte bo- eller servicetilbud. Det skal være så enkelt som muligt at udfylde, hvis det skal bruges - hver gang. Men ellers er der ingen lette løsninger, når der handler om at forebygge vold mellem beboere. Det er et langsigtet, og til tider slidsomt, arbejde. Men det er det værd, fordi det er med til at give nogle mennesker et tryggere liv og nogle nye posi-tive handlemuligheder, lyder det fra netværksgruppen.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 1999 (årgang 5 nr. 1).

www.vold-som-udtryksform.dk