Undersøgelse af vold mod brugere i Vejle Amt
Vejle Amts undersøgelse af vold mod brugere af amtets bo- og servicetilbud har efterhånden nogle år på bagen. Men undersøgelsen er stadig aktuel. Den er en af de få af sin slags herhjemme.
Af: Elmer Lauridsen, sekretær for Brugerrådet og formand for sikkerhedsudvalget i Vejle Amt
I 1996 gennemførte Vejle Amt en undersøgelse af omfang og typer af vold mod beboere og brugere på seks af amtets bosteder og beskyttede værksteder. Tallene og konklusionerne fra undersøgelsen er stadig aktuelle, fordi der kun er lavet få lignende undersøgelser i Danmark.
Undersøgelsen blev foretaget over tre måneder på to bosteder for sindslidende, to bosteder og to beskyttede værksteder for udviklingshæmmede. I alt var der tale om ca. 200 pladser, hvoraf en fjerdedel var til sindslidende. Bostederne blev bedt om at udfylde et skema med oplysning om bl.a. omfang af overgrebet og baggrunden for episoden.
Hvilke former for vold?
Undersøgelsen viste, at verbale trusler og trusler med kroppen udgjorde over tre fjerdedele af den vold, sindslidende var udsat for i perioden. Resten var vold med kroppen eller med genstande. For udviklingshæmmede er det næsten modsat. Her var to tredjedele vold med kroppen eller genstande og resten verbale trusler eller trusler med kroppen (se diagram 1 og 2). Forklaringen er bl.a., at sindslidende i højere grad har sprog og intelligens til at udøve verbal vold. Mange udviklingshæmmede kommunikerer derimod meget med kroppen på grund af manglende sprog.
Hvilke skader?
Undersøgelsen viste, at fysiske skader er sjældne, men at psykiske skader fylder meget. Især så personalet, at beboere og brugere blev bange. Ud af i alt 104 reaktioner på vold var der 60, der reagerede med at blive forskrækkede, bange eller angste. De psykiske mén af overgrebene fremgår af diagram 3.
Nogle psykiske skader, især de langvarige, kan være svære at se. Beboere og brugere er i en vis udstrækning vant til overgrebene, og deres væremåde er måske indrettet på at undgå at blive udsat for overgreb. For nogle skal der en del til, før de reagerer på en måde, der er synlig for personalet.
Den enkeltes intelligens spiller en rolle for det efterfølgende mén af volden. Udviklingshæmmede bliver angste uanset motiv. Sindslidende kan ofte forstå, hvis en medbeboer er inde i en dårlig periode, hvorfor angsten ikke virker så stærkt psykisk på længere sigt.
Hvornår opstår volden?
Der var mange årsager til, at volden opstod. Knap en tredjedel af volden skyldtes dårligt samspil, altså at beboere og brugere havde svært ved at omgås hinanden. Det hænger til en vis grad sammen med, at de, der har svært ved at omgås andre, ofte er samlet på den samme specialinstitution. Men også indtrængen på en andens domæne, pauser eller tomgang, irettesættelser af en anden bruger, og at brugeren var alene, var hyppige årsager. En ud af syv voldelige episoder skyldtes andre årsager (se diagram 4).
Svagheder ved undersøgelsen
Undersøgelsen giver et billede af virkeligheden på bostederne og de beskyttede værksteder. Men vi er opmærksomme på, at der også er nogle svagheder ved den.
Ved registreringen opfanges de synlige episoder som fx et slag eller en udtalt trussel. Registreringen opfatter derimod ikke så nemt dominans, stærke over for svage brugere og permanente, langsigtede overgreb. Den opfanger heller ikke den generelle angst – hvad det betyder for hele afdelingen at være sammen med en voldsom beboer.
En anden svaghed ved undersøgelsen er, at kategoriseringen af episoderne afhang af bedømmelsen hos det personale, der var til stede ved overgrebet. Personalet på de forskellige (bo)steder havde nok en fælles overordnet definition af, hvad vold er, men i den konkrete situation kunne der alligevel være en vis forskel i bedømmelsen.
En tredje svaghed er, at registreringen aldrig blev komplet på grund af travlhed, sygdom, ferie eller episoder, der blev overset. Fx var der enkelte episoder i busserne, der ikke blev registreret. Dette kunne ikke undgås, fordi registreringen skete som et led i personalets øvrige arbejde.
Stadig aktuel
Trods disse mangler ved undersøgelsen er den stadig aktuel, og den indgår i de løbende drøftelser af, hvordan vi kommer videre med at forebygge og efterbehandle vold mod brugere af amtets bo- og servicetilbud. Undersøgelsens måske største værdi ligger i, at den har lagt nogle uafviselige fakta på bordet, som dokumenterer, at vold mod brugerne er et væsentligt problem, der skal gøres noget ved.
Hvis man tager udgangspunkt i, at der ud over det registrerede er mange facetter ved volden, der ikke kan ses, kan man fokusere bredt på det voldsforebyggende arbejde med et positivt resultat til følge. Det er altså vigtigt at registrere episoderne og at tale om volden.
I forbindelse med diskussionen om vold mod beboere og brugere bør der også fokuseres på, hvor det meget vigtige skæringspunkt mellem magtanvendelse og omsorgssvigt ligger på det enkelte bo- og servicetilbud og i forhold til den enkelte beboer.
Ved at analysere de forskellige årsager til volden kan der sættes effektivt ind. Dette kan bl.a. ske ved at udarbejde handleplaner eller dagsplaner for de beboere, der udøver eller bliver udsat for volden. Planerne skal eliminere årsagerne til volden. Som eksempel kan nævnes fast struktur på pauserne. Men også bedre viden om kommunikation, bedre indretning af bygninger og eventuel opdeling i mindre beboergrupper er vigtige elementer i forebyggelsen. Disse elementer har siden undersøgelsen været inddraget i det daglige arbejde i bo- og servicetilbuddene, men også ved nybyggeri.
Samtidig er det meget vigtigt, at der ligesom for medarbejderne er faste procedurer for omsorgen for de beboere, der har været udsat for vold.
I øvrigt vil et godt og voldsfrit miljø for brugerne indirekte betyde mindre risiko for vold mod medarbejderne.
Hvor er vi i dag?
I Vejle Amt har vi nu i knap to år systematisk udarbejdet en statistik over vold mod brugerne af alle sociale og psykiatriske bo- og servicetilbud. Vi har ikke bearbejdet materialet med henblik på at vurdere, hvilke typer af vold der forekommer hyppigst på forskellige områder, men det vil være muligt. Statistikken viser, at volden fortsat findes, og at den forekommer oftest på bosteder for udviklingshæmmede.
I samarbejde med SUS og tre andre amter holdt vi i slutningen af april 2003 en temadag om forebyggelse af vold mod brugere.
Der er ingen tvivl om, at de enkelte bo- og servicetilbud arbejder med at nedbringe volden mod brugerne, bl.a. ud fra de erfaringer, undersøgelsen gav anledning til. Her tænkes bl.a. på bedre handleplaner, viden om kommunikation, indretning og struktur på pauserne. Vi står nu over for nye drøftelser og overvejelser, der på baggrund af den tidligere undersøgelse og de nye registreringer fra bo- og servicetilbuddene gerne skulle medføre, at antallet af voldstilfælde bliver yderligere mindsket.
Ligesom for personalet bør der udarbejdes en præcis voldsforebyggelsespolitik for brugere af de amtslige tilbud. Dette har netop været drøftet i Det amtslige Brugerråd og skal drøftes yderligere, både i brugerrådet, forvaltningen og blandt institutionsfolk. Den øgede fokusering og diskussionerne skulle gerne munde ud i, at trygheden for brugerne øges.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 2003 (årgang 9 nr. 1).