Hvordan klarer jeg en vanskelig situation?
Social- og sundhedsforvaltningen i Hedensted Kommune har gennemført et kommunikationskursus for medarbejdere i forvaltningen med overskriften Hvordan klarer jeg en vanskelig situation.
Baggrunden for kurset er at det administrative personale (frontpersonalet), som ofte har den første kontakt med borgerne, i stigende grad oplever truende og uhensigtsmæssig adfærd fra de borgere, som kommer i forvaltningen. Medarbejderne har følgelig bedt om at få redskaber til at håndtere disse situationer.
Kursusforløbet er afholdt over tre dage og indeholdt bl.a.:
- Træning i værktøjerne assertion og ikke-voldelig kommunikation.
- Brug af ovennævnte værktøjer i konfliktfyldte situationer.
- Træning i en supervisionsmetode som medarbejderne selv kan arbejde videre med efter kursets afslutning.
Kurserne er gennemført i samarbejde med Voksenpædagogisk Center i Vejle.
Kontakt
Hvem: Social- og sundhedsforvaltningen, Hedensted Kommune.
Hvad: Kursus i kommunikation, konfliktsituationer og supervision. Tre kursusdage for 17 administrative forvaltningsmedarbejdere med brugerkontakt.
Kontakt: Susanne Astrup Lauersen
tlf. 7974 1111, raadhus@hedensted.dk