Her gælder den positive jantelov

Kofoeds skole har skippet gratisprincippet og sat kravet om gensidighed i centrum. Skolens erfaringer med hjælp til selvhjælp viser, at det kan lade sig gøre at forebygge vold og skabe en aktiv hverdag, uden at det går op i peddigrør.
Af: Karen Pedersen

- Først og fremmest har vi fjernet gratisprincippet, siger Jens Aage Bjørkøe, forstander på Kofoeds Skole i København.

- Man viser jo sin svaghed, når man søger hjælp. Vi vælger at fokusere på mulighederne i stedet, så vi genopfandt princippet om hjælp til selvhjælp.

Det har vist sig at være en god ide. Skolen har fra 1980-94 reduceret antallet af voldsepisoder og alvorlige trusler om vold fra 680 til 5 om året. Redskaberne har været hjælp til selvhjælp og et bevidst valg om at give eleverne aktive muligheder i hverdagen.

Miljøet på skolen var for år tilbage gennemsyret af hærværk og vold, og i langt de fleste tilfælde var der alkohol med inde i billedet, når der var øretæver i luften. Det pædagogiske arbejde var sandet til, og mange var utrygge ved at komme på skolen.

En kedelig hverdag uden noget meningsfuldt at tage sig til kan let føre til, at man bliver utilfreds med tilværelsen og sig selv og måske begynder at drikke. Og alkohol og indestængte aggressioner er en farlig cocktail. Hvis hverdagen får struktur og indhold, kan man i stedet bruge kræfterne positivt. Det giver øget selvrespekt og lægger låg på aggressioner og resignation. Medinddragelse og medansvar er nøgleord, for når der er brug for en, bliver man aktiv og positiv og får selvtillid og identitet.

Det er filosofien på Kofoeds Skole, som er andet og mere end en varmestue for mennesker i social nød. Her må man selv være aktiv, men så gælder også den positive jantelov: Du skal vide at vi regner med dig.

Ingen peddigrør

De positive paragraffer omfatter også den unge mand, der møder op på skolen med halvbeskidte cowboybukser, langt fedtet hår og et par reservebajere i inderlommen af lædervesten.

- En metode er at bede ham stille op i suppekøen - "så skal vi nok hjælpe dig". En anden er at henvise ham til en rådgiver, hvor han kan fortælle sin bedste historie. I begge tilfælde udstiller han sin svaghed, siger Jens Aage Bjørkøe.

- I stedet siger vi: "Hjertelig velkommen - du er heldig, du er kommet til et sted med fuld beskæftigelse". Vi har altid et tilbud, der er tilpasset den enkelte. Det kan være på produktionsværkstedet, eller det kan være et rengøringsjob, men det er altid meningsfuldt. Det er ikke arbejde for arbejdets skyld - eller peddigrør.

Hjælp til selvhjælp betyder, at de mennesker, der kommer på skolen, selv er med til at tage ansvar for deres situation og gøre en. aktiv indsats ved at deltage i undervisning eller arbejde på et af skolens værksteder. Skolen stiller krav til eleverne - med udgangspunkt i den enkeltes muligheder og ressourcer.

En god cirkel

Laissez faire-pædagogikken er definitivt lagt på hylden, og kravet om gensidighed er sat i centrum. Samtidig er drikkeriet på skolen trinvis afskaffet. En fast dags rytme med beskæftigelse eller undervisning har givet positive resultater, og eleverne bruger i dag skolen langt mere aktivt end tidligere. Skolens tilbud om undervisning og aktiviteter er vokset betydeligt gennem årene. Der er nu ca. 30 forskellige værksteder med produktion, optræning og undervisning: Auto- og snedkerværksted, cafeteriakøkken, dataværksted, sy- og musikværksted og atelier for blot at nævne nogle. Og undervisning i alt fra den lille tabel til sprog og musik, edb og drama eller kunst og aerobic.

Alle elever er tilknyttet en lille værksteds- eller undervisningsgruppe med 10-15 elever, og langt de fleste deltager i et længerevarende forløb.

Eleverne har generelt reageret positivt på skolens "pædagogiske reform".

- Vi har et sted, hvor vi viser respekt, og vi forlanger, at eleverne også viser respekt. Nogle gange er vi nødt til at sige: "Kom igen i morgen, kammerat." Men vi har altså vovet at konfrontere.

- I begyndelsen var der selvfølgelig nogen der sagde: "Hva' fanden" er meningen, hvad er det for en slaveanstalt" , men de fleste syntes det var ok. Og efterhånden synes de, det er sjovt. Vi har alle et dybtliggende behov for at lave noget meningsfuldt. Man får det bedre med sig selv, og så er man inde i den gode cirkel. Det gælder om at vælge en metode, der ikke får det ydmygende frem i mennesker.

En times arbejde indbringer en symbolsk timeløn på 9 Kofoeddollar. Det svarer ca. til prisen på et hovedmåltid i kantinen. Man kan også vælge at købe cigaretter eller busbilletter for pengene. Lønnen blev tidligere udbetalt i kontanter, og det kunne friste til at smutte ned til købmanden på hjørnet og omsætte dagens fortjeneste i et par flasker vin. På den måde var skolen indirekte med til at finansiere en stor del af elevernes alkoholmisbrug. Samtidig var der tydelig sammenhæng mellem udbetaling af penge på skolen og volds- og hærværksepisoder.

Æstetik i hverdagen

Det æstetiske er et vigtigt element på skolen. - Kofoed sagde i gamle dage, at du skal pudse dine sko, gå i bad og klæde dig ordentligt, så bliver du glad for dig selv, og andre bliver glade for dig. Det gælder stadig. På samme måde som klæder skaber folk, bliver det hus du går ind i en del af dig.

Så skønheden har spillerum. Der er smukke omgivelser med grønne palmer og masser af kunst på væggene fra det øjeblik, man træder ind i receptionen, hvor øjet straks fanger et stort maleri af Scherfig. Da skolens spisesal skulle restaureres gik turen til Socialministeriet for at studere niveauet der. Det æstetiske er en del af skolens ny kultur. Volden er reduceret til et minimum, og adfærden og holdningen er ændret, så det igen er almindelige mekanismer, som styrer samværet på skolen.

- I begyndelsen var der megen kontrol og regulering. Otte mand med walkie talkies patruljerede på skolen. I dag har vi ingenting, vores hoveddør er åben, og vi har en fredelig receptionist, - slutter Jens Aage Bjørkøe.

Kofoeds skole

Kofoeds Skole i København er en selvejende social institution, der arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.

  • Skolen er et socialt og pædagogisk multicenter med arbejds- og behandlingstilbud til mennesker med sociale og psykiske vanskeligheder.
  • Eleverne er hovedsagligt arbejdsløse, førtidspensionister og bistandsklienter, der i forvejen er i kontakt med det offentlige system. Langt de fleste kommer fra hovedstadsområdet.
  • Ca. 500 mennesker kommer på skolen hver dag, og det samlede årlige elevtal anslås til at være minimum 3000.
  • Knap en tredjedel af eleverne er under 30 år, næsten halvdelen er kvinder.
  • Skolen arbejder efter princippet hjælp til selvhjælp og sætter eleverne i gang med en personlig og social udviklingsproces, så de igen får fodfæste i samfundet.

 

Den positive jantelov

  1. Du skal vide, at vi andre regner med dig
  2. Du må indse, at mindst fire - fem mennesker, dine nærmeste, er helt afhængig af dig
  3. Du skal vide, at du har noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for.
  4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af
  5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle os betydningsløse, værdiløse, ensomme og mislykkede
  6. Du skal vide, at du hører sammen med os
  7. Du skal vide, at vi vil gøre noget for dig
  8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen meget afhænger af din indsats
  9. Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab