Psykisk arbejdsmiljø - uden vold

Ressourcepersoner på arbejdspladsen skal være med til at sikre løbende opmærksomhed på at forebygge vold og følge op på de initiativer, Familie- og Arbejdsforvaltningen i Københavns Kommune sætter i værk for at bedre det psykiske arbejdsmiljø.
Af: Sikkerheds- og projektleder Birte Pedersen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune

Sikkerhedsorganisationen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune har i de seneste år iværksat flere større initiativer på baggrund af arbejdspladsvurderinger.

Projekterne „Psykisk arbejdsmiljø – uden vold" er sat i værk af hovedsikkerhedsudvalget på baggrund af henvendelser fra de lokale sikkerhedsudvalg og de faglige organisationer. Vi har konstateret, at antallet af vold eller trusler om vold er stigende og af grovere karakter end tidligere. Denne udvikling er ikke umiddelbart overraskende, da mange af de borgere, forvaltningen betjener, har en særdeles udadrettet adfærd. For de medarbejdere, der arbejder i private hjem og på stofmisbrugs- og hjemløseområderne, er opgaverne desuden ændret væsentligt.

I projektet uddannes en række ressourcepersoner blandt medarbejdere i voksenteam og på stofmisbrugs- og hjemløseområderne. Ressourcepersonerne deltager i et kursusforløb på fire dage og skal efterfølgende formidle deres nye viden videre til deres kolleger og medvirke og inspirere til, at arbejdspladserne lokalt udvikler metoder og rutiner, der kan forebygge vold. Sammen med ledelsen skal de sikre, at der følges op på de initiativer, der sættes i værk.

Organisationspsykolog Lotte Rasmussen underviser på kurset, og uddannelsen foregår på forvaltningens eget uddannelsescenter. En medarbejder herfra deltager aktivt i planlægningen og står for det praktiske.

Udvalg forpligtet

Projektets formål er at synliggøre behovet for forebyggende initiativer på arbejdspladserne og at få eventuelt allerede eksisterende handle- og kriseplaner ajourført, så de svarer til de faktiske forhold. Forhåbentlig kan omfanget af vold og trusler minimeres, så sygefraværet bliver mindre, og de ansattes tryghed forbedres, så de får lyst til at blive på arbejdspladsen.

For at nå de ønskede resultater er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere arbejder sammen om at løfte opgaven. Og det er ikke mindst vigtigt, at projektets resultater videreføres og udvikles efterfølgende.

Projektet er forankret i hovedsikkerhedsudvalget, men de lokale arbejdsgivere og dermed sikkerhedsudvalgene er pålagt at være aktive deltagere. Chefen for de berørte områder skal støtte kursisterne med formidling af viden og erfaring til de nærmeste kolleger. Den lokale arbejdsgiver, der er formand for sikkerhedsudvalget, skal sikre og understøtte, at projektets resultater formidles bredt i organisationen på lokal- og handicapcentrene. Hovedsikkerhedsudvalget har til opgave at deltage aktivt i projektforløbet og efterfølgende sikre den videre udvikling og udbredelse til forvaltningens øvrige områder.

Godt fra start

Projektet for medarbejdere i voksenteam har været i gang siden februar. Projektets aktører er 15 arbejdsgivere, 15 sikkerhedsudvalg, 15 daglige ledere og 11 teamchefer, i alt ca. 130 personer samt 33 kursister.

Der uddannes 33 personer fra de udvalgte 15 områder, fordelt på tre hold. Uddannelsen består af to gange to dage og indeholder blandt andet undervisning i psykisk arbejdsmiljø, krisereaktioner og konflikthåndtering. Der er indlagt hjemmeopgaver, for eksempel skal kursisterne holde personalemøde og udarbejde og revidere handle- og kriseberedskabet på arbejdspladsen. Derudover har de til opgave at formidle viden og erfaring til kolleger og sikkerhedsudvalg. Teamchefen og sikkerhedsudvalget skal som nævnt støtte medarbejderne aktivt. I forbindelse med uddannelsen skal kursisterne etablere en netværksgruppe på tværs af forvaltningen, så de kan være med til at sikre projektets forsatte udvikling både på deres egne arbejdspladser og i den øvrige organisation.

Af referaterne fra de lokale sikkerhedsudvalgsmøder fremgår det, at nogle er godt i gang med at videreføre projektet, mens enkelte har brug for lidt mere tid, før arbejdet kommer på skinner. I september blev der holdt et temamøde for projektets aktører. Her blev der informeret om projektet indtil nu og orienteret om det videre forløb. Kursister fortalte om opsamlet viden og erfaring, og hvordan de har formidlet projektet videre i organisationen. For at støtte kursisterne var der samme dag arrangeret netværksmøde.

I december får kursisterne to dages undervisning i konflikthåndtering, som Netværkscenter for Konflikthåndtering i Storstrøms Amt, står for.

Evalueringerne fra forårets kursister er fine, og giver hovedsikkerhedsudvalget mulighed for at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag på kort eller langt sigt.

Projektet for stofmisbrugs- og hjemløseområderne kom i gang sidst i august ved et informationsmøde for sikkerhedsudvalgets formand og medlemmer, institutionernes ledere og sikkerhedsrepræsentanter samt de kommende kursister, i alt ca. 80 personer.

Der er stor interesse for at deltage i uddannelsen, og de fire kurser, der er arrangeret for disse områder, er fuldt besat. Forløbet er stort set identisk med forårets projekt, med den væsentlige forskel, at dette projekt kun involverer en arbejdsgiver og et sikkerhedsudvalg. De øvrige involverede er arbejdslederen fra de enkelte arbejdspladser samt kursisterne, i alt ca. 120 personer.

Flytter holdninger

I begge projekter sker der både mundtlig og skriftlig formidling til aktørerne. Der holdes møder for alle involverede flere gang i forløbet, og der udsendes nyhedsbreve til kursister og sikkerhedsudvalg.

Projektet indgår også i de halvårsmøder, sikkerhedsudvalgene holder med sikkerhedsgrupperne, ligesom hovedsikkerhedsudvalgets halvårlige møder med sikkerhedsudvalgene fokuserer på projektet og dets resultater.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet kortlægnings-/spørgeskemaer til de involverede arbejdspladser og til sikkerhedsudvalgene. Skemaerne sendes ud før uddannelsesforløbet og ca. et halvt år efter, uddannelsen er afsluttet. Skemaerne behandles statistisk for at se effekten af uddannelsen. Spørgeskemaer til arbejdspladserne skal besvares ud fra medarbejdersynspunkt, og i skemaerne til sikkerhedsudvalgene spørges der om antal anmeldte eller ikke anmeldte arbejdsulykker, personaleophør og fravær med mere.

Generelt kan vi konstatere, at tværgående indsatser og initiativer har stor effekt på sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøarbejde. Og at indsatserne ikke kun påvirker arbejdsmiljøet, men på kort og langt sigt flytter holdninger både op og ned i organisationen.

Nyt arbejdsskadesystem

Sideløbende med projekterne foregår det mange andre initiativer. Således indfører forvaltningen inden udgangen af 2001 et nyt arbejdsskadesystem, som består af en registreringsdel og en statistikdel. Formålet er, at forvaltningen både lokalt og centralt får mulighed for mere præcist at følge udviklingen og se, hvilke typer arbejdsskader der sker, og hvilke områder der fremover skal fokuseres på med tværgående aktiviteter.

Som en ikke uvæsentlig sideeffekt vil det også kunne måles, om allerede iværksatte aktiviteter har haft den ønskede effekt, for eksempel om antallet af voldsepisoder er blevet færre. I forbindelse med at arbejdsskadesystemet er der udarbejdet vejledninger til sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalgene om, hvordan registrering og anmeldelse af arbejdsskader skal foregå.

Hovedsikkerhedsudvalget har også taget initiativ til en vejledning til sikkerhedsorganisationen om arbejde i private hjem. Den beskriver blandt andet arbejdsgiverens ansvar og pligter, ergonomi, samarbejde, psykisk arbejdsmiljø, instruktion, rengøringsmidler og materiel med mere.

Sikkerhedsorganisationen arbejder således ikke kun med arbejdsmiljøproblemerne fra én vinkel. Der opstår sideløbende behov for andre initiativer, der har sammenhæng med igangværende uddannelser eller indsatser.

Herudover tages afsæt i København Kommunes overordnede arbejdsmiljøpolitik og værdibaseret ledelse. I de trivselsundersøgelser, der er foretaget både lokalt og centralt i forvaltningen, kan sikkerhedsorganisationen tage temperaturen på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

På den måde holdes arbejdsmiljøarbejdet i gang, og vi sikrer, at udviklingen er fremadrettet.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2001 (årgang 7 nr. 2).

www.vold-som-udtryksform.dk