Mere tid til hinanden

Vold og tvang i behandlingen kunne langt hen ad vejen undgås, hvis vi gav os bedre tid til hinanden, mener Landsforeningen SIND.
Af: Formand Frede Budolfsen, Landsforeningen SIND

Vold kan være flere ting, og kan opleves vidt forskelligt, om man er personale, patient eller pårørende. Det er også forskel på, hvordan man mener volden opstår. En voldelig episode kan fx være udtryk for, at en patient ikke kan komme igennem med sit budskab – vedkommende sætter lidt ekstra tryk på – og det opfattes som vold af modparten (personalet).

Her må vi prøve at sætte os i patientens sted, for i virkeligheden er det jo nok, fordi der bliver lagt et unødigt pres af den ene eller den anden grund. Det kan være på grund af tidnød, eller blot fordi medarbejderen har en dårlig dag. Så skal det lige gå lidt ekstra hurtigt, og man giver skruen en ekstra tand – måske ikke bevidst. Filmen knækker – man føler sig magtesløs, tryk avler modtryk – og så er den begyndende voldsspiral i gang.

Derfor må vi give os bedre tid til hinanden. Sindslidende, som Landsforeningen SIND repræsenterer, føler sig ofte i pressede situationer, og derfor er der ofte „vold" med i behandlingsforløbet. Analyserer vi denne vold, kunne en stor del af den undgås.

Som forening tager vi selvfølgelig afstand fra enhver form for vold. Både den vold, der udøves af patienterne, men så sandelig også den, der udøves eller, set fra patientens side, fremprovokeres unødvendigt af personalet. Personalet på en psykiatrisk afdeling eller for den sags skyld i en socialpsykiatrisk boenhed ved udmærket godt, at mange sindslidende har en lav „tolerancetærskel", og de bør også vide, hvordan de skal reagere, når denne overskrides. Vi reagerer alle, når vi føler os krænket.

Psykisk vold

Stærkere end den fysiske vold er den psykiske vold, som kan sætte sig langt dybere spor. Den psykiske vold er den skjulte vold, den vold, vi ikke kan se, og derfor ikke regner med. Vi har vel alle hørt om tortur – psykisk tortur – og er også vidende om de dybe ar, det sætter på menneskets sjæl.

Den psykiske vold er mere almindelig end fysisk vold, og langt mere smertefuld. Det er jo en mildere form for tortur. Et eksempel på ydmygende psykisk vold er enhver form for tvang i psykiatrien, og det er også derfor, at Europarådets komite til forebyggelse af tortur har reageret på Danmarks praksis med hensyn til tvang i psykiatrien. Man bruger nemlig også tvangen som middel på grund af dårlig personalemæssig normering. Og i sådanne tilfælde har det jo slet ingen behandlingsmæssig effekt.

På det seneste har der været en del eksempler fremme i dagspressen om bl.a. bæltefikseringer, som et skræmmende eksempel på, hvordan man nogle steder øver unødig vold mod patienterne og på en måde også over for de pårørende, der jo også føler sig magtesløse.

Vold som udtryksform kan være undskyldelig i en del henseender, men giver vi os blot lidt mere tid til dialogen med vores medmennesker, som psykiatriske patienter er, kan mange situationer undgås. Det kræver i høj grad, at personalet gør sig umage for at sætte sig ind i patienternes situation og følelser. Ligesom man i sportens verden gør sig umage for at „læse" modparten – hvordan han/hun vil reagere i givne situationer osv.

Fra SIND må vi gøre en indsats for, at mennesker med sindslidelse ikke føler magtesløshed og fastlåshed, som fører til vold. Vi må sætte fokus på den måde, vi behandler hinanden på. Vi må lære at have respekt for den sindslidende. Vi må markere os med, at det er nødvendigt med ordentlig uddannede personalegrupper, der forstår at håndtere mennesker i pressede og for dem uoverskuelige situationer. Vi må sørge for, at patient- og pårørendesynspunktet kommer med i personalets uddannelse, ved at sindslidende og pårørende inddrages i undervisningen.

Disse tiltag kan ikke forhindre volden, ligesom vi sikkert heller ikke kan undgå tvang i psykiatrien – men vi kan begrænse det.

Synspunkt

Vold som udtryksform kan være undskyldelig i en del henseender, men giver vi os blot lidt mere tid til dialogen med vores medmennesker, som psykiatriske patienter er, kan mange situationer undgås.