Bestået eller ikke bestået
På Lindevang kommer alle medarbejdere til eksamen i voldsforebyggelse. Kurserne er en succes, men også grænseoverskridende for nogle.
Af: Karen Pedersen
Til sidst havde han låst døren og trængt mig op i en krog. Mit hjerte bankede og jeg tænkte: "Gad vide, om han virkelig er sindssyg" - jeg troede sgu aldrig jeg kom derfra. Han spillede rollen utrolig flot. Man skulle virkelig holde hovedet koldt.
Scenen er den socialpsykiatriske institution Lindevang i Helsingør. Skuespillerne en kursusleder og social- og sundhedsassistent Irma Kjeldsen. Irma er til "eksamen" i voldsforebyggelse.
Den praktiske prøve er afslutningen på et femdages kursus med en blanding af teori om kommunikation og en praktisk del, som skal gøre medarbejderne bevidste om deres fysiske og psykiske styrke og lære dem afværgeteknikker, så de bliver i stand til at tackle voldelige overgreb.
Ord er selvfølgelig utrolig vigtige, når det handler om at forebygge vold. Det er bedre at bruge ord end at gå til fysisk håndgribelighed, men man kan komme ud for situationer, hvor man er nødt til at kunne nogle teknikker, siger Irma Kjeldsen.
Lindevang er en døgninstitution for primært skizofrene i alderen 21-50 år. Mange af beboerne arbejder i beskyttede job hos havemanden, i køkkenet og hos pedellen. Derfor kommer alle medarbejdere på kursus.
Vi må jo ikke bruge magt eller fiksere, fordi det er en åben institution. Det er beboernes hjem. Vi har ingen sanktionsmuligheder, ud over det vi selv kan. Så vi lærer nogle greb og nogle måder at komme fri på, hvis beboerne trænger dig op i et hjørne eller vil tage kvælertag på dig, fortæller Irma Kjeldsen.
Man kan jo dø af det
Men kan man overhovedet lære, hvordan man vil reagere, hvis den situation en dag bliver virkelighed? Det skal man i princippet kunne, du kan jo dø af det, hvis du bliver trængt op i en krog, siger Irma Kjeldsen og fortsætter:
Jeg synes, det er en god måde at gøre det på. Man får mulighed for at sætte sig ind i, hvad det vil sige at være i den situation. Man har måske forestillet sig det, men det er noget andet pludselig at stå der og være boldt fast. Det løber en koldt ned ad ryggen.
Jeg har selv været i en situation med en beboer, som ellers aldrig er voldelig. Hun havde drukket ni guldøl og var selvfølgelig lidt påvirket, så vi aftalte, at hun skulle gå ind og lægge sig. Men der gik ikke sekunder, før hun var i gang med at smadre hele værelset. Jeg gik derind, og så var der ikke flere ting at slå på - ud over mig. Der var jeg trængt, men jeg kunne bevare roen og trække mig ud og hente en kollega.
Tillid til kollegerne og åbenhed i personalegruppen er alfa og omega.
Det er den psykiske vold, der fylder mest i hverdagen. Jeg tror, at grunden til, at vi ikke har så meget fysisk vold, er, at vi er meget opmærksomme på den verbale vold. Det gælder eksempelvis beboere, der truer med at kvæle dig eller slå dig ihjel. Det er utrolig vigtigt at få talt med kollegerne om det - det gør vi meget ud af, siger Irma Kjeldsen.
Går tæt på
Medarbejderne er enige om, at kurserne er utrolig gode, men også meget grænseoverskridende. Nogle går helt i baglås "til den praktiske prøve".
For nogle går det for tæt på -det er ikke kun tjat og pjat. Hvis man engang har været i en lignende situation, som man ikke har fået bearbejdet, vil det komme op til overfladen, siger Irma Kjeldsen.
Man skal nok være en lidt speciel støbning for at kunne tåle det. Der er ikke plads til, at man selv er uligevægtig.
De medarbejdere, der ikke "består" eksamen, får en nøje beskrivelse af, hvad de gjorde forkert, og hvad de skal arbejde videre med. Men de får ikke mulighed for at "gå om".
Kurserne holdes efter behov, og der er nu også planer om en slags "overbygningskursus"
Man har brug for at få det frisket op løbende, fordi man jo netop ikke bruger det i dagligdagen, slutter Irma Kjeldsen.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, oktober 1996 (årgang 2 nr. 2).