Fokus på udvikling og forebyggelse

Sikkerhedsarbejde, undervisning, ændring af fysiske rammer og arbejdsfunktionerer er hovedingredienser i arbejdet med at forebygge vold og skabe gode livsbetingelser for 60 beboere på Nivaagaard Hospital.
Af: Berit Jonasson, Dorthe Weinberger og Grethe Bloch, Nivaagaard Hospital

I Karlebo Kommune i Frederiksborg Amt ligger Nivaagaard Hospital. Indtil 1990 et somatisk plejehjem med plads til 80 beboere.

I takt med at hjemkommunerne blev dygtigere til selv at varetage plejen af de hukommelsessvækkede, blev behovet for en institution, der kunne tilbyde pleje, omsorg og aktiviteter for borgere med en gerontopsykiatrisk adfærd tydeligt.

Det er vores nye arbejdsområde: at være en af de socialpsykiatriske institutioner i amtet, der kan støtte borgere, der lider af svære demenstilstande eller andre kroniske sindslidelser med massive adfærdsforstyrrelser.

Vores klientel er aldersmæssigt spredt fra 36 år til 95 år. De lider af hele viften af psykiatriske lidelser, det vil sige de klassiske sindssygdomme, demenstilstande, hjerneskader, trafikskader, personlighedsforstyrrelser og afvigelser.

Institutionen har nu plads til 60 borgere. De bor på eneværelser med eget badeværelse og have. De har gode fællesrum, cafe, dagligstuer, beskyttet værksted, omkringliggende park med fårehold osv.

Vores beboere er, som det fremgår, en herlig broget skare, men også sådan sammensat, at aggressionerne- såvel de verbale som de nonverbale - ofte ligger lige under overfladen.

For at imødegå de latente aggressioner, er der gennem de sidste fem år gjort en række tiltag for at opkvalificere det pædagogiske og behandlende arbejde samt for at forebygge voldsepisoder.

Arbejdet kan deles i tre hovedtyper: 1. Sikkerhedsarbejde 2. Undervisning 3. Ændring af de fysiske rammer og omstrukturering af arbejdsfunktioner.

Sikkerhedsarbejdet

Ledelsen og sikkerhedsudvalget har til stadighed prioriteret voldsforebyggelse højt. I 1992 gennemførtes et aftenkursus på institutionen. Det blev planlagt og varetaget af sikkerhedslederen og en ekstern psykolog. Kurset indeholdt emner som:

Institutionen arbejder løbende på at gøre alle medarbejderne bevidste Om betydningen og vigtigheden af at registrere og formidle alle voldsepisoder. Der skal ske en intern registrering. Samtidig indsendes den eksterne registrering til amtet. Nyansatte medarbejdere introduceres såvel i afdelingerne som af sikkerhedslederen i det voldsforebyggende arbejde, og i hvorledes de skal handle, når volden opstår.

I afdelingerne bruges der megen tid på at gennemdrøfte den voldsomme episode, hvad enten det drejer sig om udført vold eller trusler om vold. Det er en klar forventning blandt alle ansatte, at kollegerne støtter den voldsramte. Derudover er der udarbejdet en såkaldt ambulanceplan for hver enkelt ansat. Denne plan, der hænger på afdelingskontorerne -nemt tilgængeligt for alle - indeholder oplysninger om, hvilke personer hver enkelt medarbejder ønsker at få tilkaldt efter en voldsepisode. Hvis der ved bearbejdelsen af voldsepisoden er brug for psykologhjælp, har vi i afdelingerne en liste over hvem, der kan kontaktes.

Registreringerne af volden bruges, ud over som anmeldelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, samtidig til at forebygge lignende episoder. Det detaljerede hændelsesforløb giver anledning til refleksion på alle niveauer, og det fører ofte til forandring. Det kan være: ændret pædagogik, ændrede mødetider, ændringer i de fysiske rammer osv.

For yderligere at begrænse voldelige episoder, er vi for nylig begyndt at registrere vold mellem beboerne.

Undervisning

I forbindelse med overgangen til socialpsykiatri blev der tilknyttet en psykiatrisk overlæge til institutionen. Der er indgået en aftale om, at psykiateren kan bruge en samtaletime pr. beboer pr. måned. Timerne lægges sammen til en hel arbejdsdag pr. uge. På denne dag, hvor der er psykiatrisk konsultation, pårørendesamtaler og supervision af medarbejdere, er der samtidig planlagt en undervisningstime, så personalet til stadighed får opkvalificeret deres viden på det psykiatriske område.

Af anden undervisning kan nævnes: Intern- og ekstern erfaringsformidling, kursus i socialpsykiatri, kursus for nyansatte, efteruddannelse af plejepersonale, individuelle kurser (fx kommunikation) og supervision af eksterne supervisorer.

Fysiske rammer og arbejdsfunktioner

På afdeling II er personale og beboere delt op i tre områder - såkaldte levegrupper med hver 10 - 11 beboere. Der er indrettet individuelle dagligstuer i alle tre grupper. I to af grupperne er der også et køkken. Dette er gjort dels for at mindske institutionspræget, dels for at skabe overskuelighed og genkendelighed.

Væggene og dørkarmenes farver i gruppernes gangareal giver gruppen sit navn. Alle beboerne har individuelle navneskilte fra den lokale isenkræmmer, og alle døre bærer tydelig navn- og formålsskiltning.

Skiltningen er i såvel skrift som tegn. En telefonboks er skiltet med dels en tegning af en telefon, dels skriften TELEFON. Skiltningen er udført i A 4-format og påsat døren bag plexiglas.

Som noget ganske nyt er institutionens to afdelinger skærmet fra hinanden med døre, der dog står åbne i dagtimerne.

De enkelte levegrupper - eller team - arbejder efter kontaktpersonsystemet; den enkelte medarbejder er primærkontakt for to beboere.

I dagtimerne arbejder personalet i faste team. Man ansættes som medarbejder direkte i et team. Det gøres for at give beboerne trygge rammer og kendte ansigter omkring sig.

Da de tre team i afdelingen arbejder meget selvstændigt, er det af stor betydning for kontinuiteten og udviklingen, at personalet mødes på tværs i afdelingen meget jævnligt. For at skabe et godt miljø med højt informationsniveau, mødes personalet to gange ugentligt. Derudover afholdes som beskrevet afdelingsundervisning, en ugentlig tværfaglig konference, og der er daglig en halv times overlapning mellem dag- og aftenpersonalet.

Kontinuiteten fra et vagthold til et andet sikres gennem møder, hvor det enkelte team mødes med repræsentanter for aften- og nathold. Disse møder finder sted en gang i kvartalet.

Endelig bruges kardex som værktøj. Det bidrager til en kvalificeret pleje og aktivering. Alle er bekendt med mål og planer for den enkelte beboer. Det er med til at sikre ensartet handling for hver enkelt beboer. Hos os stopper dialogen om volds forebyggelse aldrig.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 1996 (årgang 2 nr. 1).