Budskabet når ud...

Med projekt „Voldshåndtering i Hjemmeplejen“ er det langt hen ad vejen lykkedes at implementere Frederiksberg Kommunes voldspolitik i praksis.
Af: Arbejdsmiljøkonsulent Margot Farsund og Joan Agine, Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune har i flere år haft fokus på at forebygge vold. I september 2000 blev kommunens voldspolitik godkendt, og i maj 2001 startede projekt „Voldshåndtering i Hjemmeplejen" i samarbejde med BST.

Ønsket var at implementere voldspolitikken i hverdagen for alle organisationens 750 ansatte. Med udgangspunkt i voldspolitikken var projektets mål:

1. At skabe en holdningsændring, så det blev slået fast, at vold ikke accepteres
2. At man accepterer og respekterer hinandens meldinger om overgreb og vold og hermed bliver taget alvorligt 
3. At situationen bliver debatteret, registreret og anmeldt.

Flere tiltag

Projektet blev bygget op i tre moduler:

1. Temadag for Hjemmeplejens 10 sikkerhedshedsgrupper

En arbejdspsykolog underviste om rolle, ansvar og kompetence i forhold til forebyggelse og håndteringen af vold og overgreb.

Alle ledere i Hjemmeplejen er pr. automatik sikkerhedsleder. Det var derfor vigtigt fra begyndelsen at samle lederne og sikkerhedsrepræsentanterne for at arbejde med en fælles holdning til vold og overgreb, så samarbejdsrelationer og kommunikationsveje mellem sikkerhedsgrupper, ressourcepersoner og medarbejderne er klare for alle parter.

2. To kursusdage for ressourcepersoner til håndtering af vold

Ressourcepersoner i Hjemmeplejen er et nyt og meget vigtigt tiltag. Områderne blev bedt om at finde en medarbejder i hver gruppe, som havde lyst, interesse og overskud til at gå ind i denne opgave. Ressourcepersonernes skal støtte kollegerne i nærmiljøet og medvirke til at skabe åben debat i Hjemmeplejens grupper om, hvordan man håndterer vold.

Formålet med kurset var at fokusere på, hvordan ressourcepersonerne kan bruges af kollegerne. Indholdet i kurset var: rollen som ressourceperson, formidler og koordinator for samarbejdet mellem ledelsen og sikkerhedsgrupperne. Arbejdspsykologen og Hjemmeplejens arbejdsmiljøkonsulent stod for kurserne, hvor 20 personer blev klædt på til at være ressourcepersoner.

3. To temaeftermiddage for alle ansatte i Hjemmeplejen

Undervisningen foregik over to på hinanden følgende eftermiddage med arbejdspsykologen (fire timer) og Frederiksberg Kommunes demenskonsulent (tre timer) og blev gennemført frem til maj 2002.

Der blev taget udgangspunkt i hjemmeplejens og kommunens voldspolitik og deltagernes egne erfaringer blev koblet til:

• I hvilke situationer er der tale om vold og trusler?
• Hvad kan der ske mellem klient og hjælper?
• Fysiske og psykiske reaktioner efter kritiske hændelser
• Kollegastøtte og ressourcepersonordning i grupperne
• Forebyggelse af vold og trusler på individ- og gruppeniveau.

Demenskonsulentens deltagelse var uhyre vigtig, da den demente borger ofte bliver aggressiv eller vredladen. Medarbejderne oplever, at være magtesløse og har derfor svært ved at tackle situationen. Fokus blev lagt på: Hvad er demens og de 11 bud i samværet med den demente. Se andetsteds på siden. Alle undervisningsforløbene blev positivt evalueret. Der blev udstedt et kursusbevis.

Spørgeskemaundersøgelse

De første seks måneder fik deltagene til temaeftermiddagene udleveret et spørgeskema om registrering og analyse af vold.

Formålet var at få oplysninger om problemets omfang. Og at få bekræftet eller afkræftet myten om, „at vold er en del af jobbet". Fra 1996-2000 blev der kun anmeldt 15 tilfælde af vold som arbejdsulykker, hvilket umiddelbart synes at være få. Måske kunne det bunde i ovennævnte myte?

Målet med spørgeskemaet var at give medarbejderne yderligere forståelse af og kendskab til Hjemmeplejens definition og holdning til vold og overgreb. Spørgsmålene kunne samtidig forventes at give en form for aha-oplevelse: Er det, jeg har været udsat for, overgreb eller vold? Det har jeg ikke villet sige, aldrig fortalt nogen eller fået anmeldt!

139 medarbejdere besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen viste, at overgreb eller vold var forekommet 105 gange, nogle havde oplevet forskellige former for vold op til flere gange. 47 medarbejdere havde aldrig været udsat for vold. Inden for det sidste år havde 92 været udsat for vold. De fleste tilfælde var psykisk vold og personlig krænkelse, som forekom i relation til de daglige arbejdsopgaver. Medarbejdernes reaktioner i form af utryghed, vrede og irritation blev bearbejdet, oftest med kolleger, ledelsen eller familien.

Spørgeskemaundersøgelsen bekræftede, at der kun er anmeldt 15 voldsepisoder fra 1996-2000. Ifølge undersøgelsen burde der være anmeldt 79 mere, hvilket bekræfter myten!

Fra 3. og 4. kvartal 2001, hvor undervisningen var i fuld gang, er antallet af anmeldelser dog stigende. Det ser vi som en positiv melding og tilkendegivelse af, at Hjemmeplejen ikke accepterer vold. Budskabet når ud. Overgrebene, specielt de psykiske, bliver nu anmeldt og der handles på dem via ressourcepersonen og sikkerhedsgruppen.

Der er skabt dialog, åbenhed og debat om emnet. Vi er på rette vej!

Ressourcepersoner

Ressourcepersonerne til håndtering af vold startede officielt den 1. januar i år. De vil fremover være et vigtigt bindeled mellem ledelsen, sikkerhedsgruppen og medarbejderen. De skal derfor fastholdes og støttes i deres rolle. Vi arbejder med at gøre ressourcepersonerne endnu mere synlige, så alle ved, hvem de skal gå til, når overgrebet er sket. En oversigt med fotos af ressourcepersonerne er på vej ud til alle plejegrupperne.

Ligeledes er der udarbejdet et dialogskema, som ressourcepersonerne skal bruge i samtalen med den voldsramte.

Arbejdsmiljøkonsulenten har i samarbejde med ledelsen udarbejdet en procedure for anmeldelse af overgreb og vold. Den er at finde under retningslinjer i Hjemmeplejens mappe „Arbejdsmiljø".

Arbejdsmiljøkonsulenten er tovholder for ressourcepersonerne. Der er planlagt en opfølgningsdag med arbejdspsykologen, og konsulenten vil fremover holde fællesmøde to gange om året.

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgik det glædelige, at ressourcepersonerne er blevet brugt to gange. Selvfølgelig er det ønskeligt, at der ikke er brug for dem, men det må siges at være utopi i vores job.

Men vi har nu etableret en støttegruppe til at vende myten til: Vold accepteres ikke i Hjemmeplejen!

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2002 (årgang 8 nr. 2).

www.vold-som-udtryksform.dk