Amtsplejehjemmene i fokus
Det kræver mange ressourcer at sætte nyt i gang og samtidig følge op på det gamle, er erfaringerne fra Vestsjællands Amt.
Af: Karen Pedersen
Vestsjællands Amt har i 1996 valgt at sætte fokus på den vold, der finder sted på amtsplejehjemmene. Det er de tidligere somatiske plejehjem, som har fået nye beboere med demens og psykiske lidelser og nu oplever, at volden mod personalet og mellem beboerne kan være svær at tackle. De fleste af amtsplejehjemmene hører under Bistandslovens § 79, og her gælder ingen bekendtgørelser om magtanvendelse eller fiksering.
- Man kan sige meget dårligt om den slags bekendtgørelser, men det sætter ofte en diskussion i gang og kan være med til at ændre nogle handlinger. Amtsplejehjemmene har ikke tradition for at have voldsproblematikken på dagsordenen, og de er heller ikke særlig vant til at arbejde i projektform, fortæller Bente Hansen, der er pædagogisk konsulent i Vestsjællands Amt og koordinator for det nye projekt.
Der er foreløbig nedsat en arbejdsgruppe med forstanderne fra amtsplejehjemmene, og samtidig har man valgt tre-fire "bærere" af projektet på hver institution. De skal nu på kursus og uddannes til at være bærere af forandringer, der medfører mindre vold. Kurset starter efter sommerferien og skal give viden og redskaber, som deltagerne kan formidle videre på deres institutioner. Det er fx viden om forandringsprocesser, viden om hvad der skaber voldelige reaktioner, og om hvordan beboere og personale reagerer i de situationer.
Kurset er bygget op i moduler, så der er en vekselvirkning mellem praksis på institutionerne og fagligt input. Det skal sikre, at der hele tiden bliver samlet op, og at deltagerne får brugt deres egne erfaringer. Der er også planlagt en temadag for det samlede personale på plejehjemmene.
Arbejdsgruppens medlemmer deltager endvidere i de landsdækkende temanetværk om senil demente og psykisk syge.
Det er helt klart godt at komme afsted og møde andre, det kan man lære meget af, siger Bente Hansen.
Vigtigt at følge med
Selvom der nu er et nyt projekt på tegnebrættet, er det også vigtigt at følge op på det, der allerede er sat i gang.
Der har i de seneste år været mest fokus på institutioner for mennesker med udviklingshæmning og autisme, og især på den vold, der går ud over personalet. I den kommende tid er det problemerne med volden mellem beboerne, der skal i centrum, fortæller Bente Hansen.
I 1990 startede amtet et udviklingsarbejde, Projekt 90, der havde til formål at flytte fokus fra volden, og det at gøre den enkelte beboer til et problem. Man tog fat på en diskussion om, hvad man kunne gøre for at minimere eller undgå volden i det daglige. Socialudvalget afsatte ekstra ressourcer til kurser og supervision til personale på de institutioner, som havde mange problemer med vold. Personalet deltog i fælles temadage og fik faglig og pædagogisk viden om autisme, kommunikation og livskvalitet. Der blev holdt kurser i personalesamarbejde, supervision og projektarbejdsformen, og institutionerne havde hver især mulighed for at købe supervision til specielle problemstillinger.
- Selvom der har været meget fokus på problemerne i en periode, kan man hurtigt komme til at køre baglæns. Arbejdet er meget psykisk belastende for personalet - nogle er måske løbet sur i det og har fået lyst til at prøve noget nyt. På den måde kan man nemt komme til at starte forfra. Viden og beredskab. skal hele tiden holdes ved lige, siger Bente Hansen
- Så selvom der er en øget bevidsthed om voldsproblemerne, der hvor vi har været inde, kræver det mange ressourcer at følge op. Og de ressourcer er der ikke altid.
De pædagogiske konsulenter er opmærksomme på problemerne og prøver at følge op løbende på de enkelte institutioner, men med to konsulenter til i alt 80 institutioner kan det være svært.
Erfaringerne fra Projekt 90 skal selvfølgelig også bruges i forbindelse med det nye projekt, og man håber at få opbygget et netværk på kryds og tværs af institutioner og medarbejdere.
Institutionerne for autister og udviklingshæmmede har en ambulancetjeneste, som kan yde førstehjælp til medarbejdere, der bliver udsat for vold, og amtsplejehjemmene har nu med inspiration herfra opbygget en tilsvarende.
- I det hele taget er det blevet mere udbredt at bruge psykolog som krisehjælp. Det er utroligt, så åbent man snakker om det. Det er nu helt naturligt at få tilbudt hjælp hos en psykolog, fortæller Bente Hansen.
Hun regner med, at arbejdet fortsat vil ligge i de pædagogiske konsulenters regi, når det landsdækkende voldsprojekt slutter ved udgangen af 1996.
- Jeg tror, at vi stadig vil finde nye temaområder, som vi vil tage op for at holde gang i diskussionen.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 1996 (årgang 2 nr. 1).