Vold på somatiske plejehjem

Det er ikke altid indlysende, at der kan være problemer med voldsepisoder på plejehjem for vores ældre medborgere. Der er nogle blokeringer mod at opfatte ældre, svagelige personer som personer, der udsætter deres omgivelser for vold eller anden form for krænkende adfærd. Dette er alligevel hverdagen for mange af de ansatte på denne type institution.
Af: Steen Christensen, arbejdspsykolog, BST Københavns Sundhedsvæsen

I Arbejdstilsynets reviderede branchebillede for social- og sundhedsområdet ses det, at døgninstitutionsområdet har betydeligt flere voldsulykker end gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet. Det er især institutioner for psykisk og fysisk handicappede, der fylder godt op i statistikken. Det er det samme billede, man ser i rapport over anmeldte voldsulykker fra 1994.

Når de somatiske plejehjem ikke, på trods af en del voldsepisoder, markerer sig så voldsomt i de tilgængelige statistikker, skyldes det flere forhold. Et af disse er, at volden i mange tilfælde ikke er så voldsom, at de fysiske følger af en episode et sygefravær. Dette til trods for, at de psykiske følger i mange tilfælde er ganske store, men "det vil jo gå ud over kollegerne, hvis man bliver hjemme". Et andet forhold er, at det kan være svært at erkende, at mange af de episoder, man som ansat er udsat for skal betragtes som vold. Ikke som udslag af en lidt bizar adfærd hos nogle ældre personer, der "ikke kan gøre for det" og som mange synes, "at det er lidt synd for".

Eksempler på vold

Ud over den egentlige fysiske vold er der mange andre former for adfærd på somatiske plejehjem, der belaster de ansatte, fordi den opleves som krænkende for den enkelte.

De hyppigste former for fysisk vold er slag, tjat, riv, bid og krads. Der kan også forekomme egentlige overfald af mere alvorlig karakter.

Andre former for adfærd, der ligeledes er meget belastende, er for eksempel trusler om vold, trusler om andre former for repressalier, så som fyring, klage til forstander eller ønske om død og ulykke for den ansatte og dennes familie. Der forekommer også adfærd som spytten på den ansatte, seksuelle chikanerier og stærk følelsesmæssig appeleren.

De hyppigste årsager til denne adfærd er forskellige former for sygdomme hos beboerne, enten demens eller andre degenererende tilstande, der reducerer den intellektuelle formåen hos personen og gør en normal kontakt meget besværlig. Det er sygdomme som Alzheimers o.l. Ved disse sygdomstilstande lever beboeren meget i sin egen verden. Det gør det svært at forudse stemningsskift, ligesom det er næsten umuligt at få et tegn på, at beboeren om et øjeblik reagerer med et slag, bid eller krads. Disse sygdomme synes at være i stigning, således at der til stadighed kommer flere af denne type beboere på plejehjemmene.

Forebyggende indsats

Det er vigtigt, at personalet på hvert enkelt plejehjem er enige om, hvad der menes, når de taler om vold og krænkende adfærd. Det viser sig ofte, at der er stor forskel på, hvad den ene opfatter som vold, og som den anden blot mener er en del af det .daglige arbejde. For at kunne begynde at arbejde med voldsproblematikken skal der være enighed om problemernes indhold. Her viser det sig ofte, at medarbejderne i starten ikke synes, at der særlige problemer med vold eller krænkende adfærd på deres arbejdsplads. Når man drøfter voldsproblematikken i fællesskab kan alle medarbejdere fortælle historier om episoder med beboere, der for en udenforstående vil falde ind under kategorien vold eller krænkende adfærd. Det er således en fælles erkendelsesproces, der er brug for i starten af en indsats med at forebygge vold eller krænkende adfærd.

Da medarbejdere ofte ikke mener, at de har et problem, kan der være god grund til at starte med at kortlægge forskellige former for voldsepisoder gennem en periode for at fået overblik over, hvor stort problemet i virkeligheden er.

På grundlag af kortlægningen må man finde de løsningsmuligheder, der er relevante for netop den institution. De forebyggende tiltag kan være mange og bør for eksempel tage udgangspunkt i, at volden i mange tilfælde er udtryk for, at der er et eller andet som beboerne prøver at kommunikere til sine omgivelser. Med konkrete ændringer i forholdene omkring den eller de voldelige beboer kan man forebygge voldsepisoder.

En kvalificering via uddannelse af medarbejderne til at få større indsigt i problematikker som demens og Alzheimers er også med til at forebygge voldsepisoderne.

I nogle tilfælde kan det have en effekt at organisere arbejdstilrettelæggelsen anderledes. Det kan for eksempel være en fordel med så få forskellige personer omkring beboeren som muligt.

Nye foranstaltninger

Der er efterhånden flere somatiske plejehjem i Københavns kommune, der arbejder systematisk med at kortlægge og forebygge voldsepisoder. De er dog først lige begyndt på processen, så det er endnu ikke muligt at konkludere på effekter og resultater.

Vi har dog sideløbende hermed iværksat eller påtænkt at iværksætte en række foranstaltninger.

Det gælder for det første uddannelsestiltag:

Dernæst tiltag til forbedring af kommunikation og formidling:

Og endelig tiltag til at håndtere indtrufne episoder:

Der kan sikkert opstilles mange flere tiltag, men dette er, hvad der pt. arbejdes med på de somatiske plejehjem. Hvilke foranstaltninger der er anvendelige og effektive afhænger af den konkrete beboersammensætning og personalet på det enkelte plejehjem - og her ligger udgangspunktet for udviklingsarbejdet på plejehjemmene i den kommende tid.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, december 1995 (årgang 1 nr. 1).