Nu har vi nogle spilleregler

Sidste år besluttede samarbejdsudvalget at sætte øget fokus på den vold, der efterhånden fyldte for meget i hverdagen. I dag har Højbo en velfungerende voldspolitik, som både medarbejdere og ledelse er glade for.
Af: Leder Erik Bøndergaard, Aktivcenter Syd, Højbo

På Aktivcenter Syd, Højbo i Arnborg har voldsepisoder igennem flere år fyldt meget i hverdagen. Særligt efter at der for tre år siden blev oprettet en skærmet enhed for senildemente. Højbo – som vi kaldes i daglig tale – er både aktivitetscenter og plejehjem. Der er plads til 29 beboere, heraf 8 pladser i den skærmede enhed.

Voldsepisoderne finder sted både mellem beboerne og i forhold til personalet. Hyppigheden er naturligt størst i den skærmede enhed, men der er også senildemente og beboere med hjerneskader på resten af plejehjemmet, så her har der også været voldelige episoder.

Samarbejdsudvalget blev sidste år enige om at sætte fokus på problemet. Episoderne var svære at takle for både den voldsramte, kollegerne og ledelsen. Hvordan skal vi reagere? Hvem skal vi ringe til? Hvordan følger vi op på episoderne? Og mange flere spørgsmål var uafklarede. Vi var enige om, at det var vigtigt at få udarbejdet en voldspolitik med nogle retningslinjer for, hvordan man skulle reagere i disse situationer. Et andet problem var, at det var svært at få overblik over voldsepisoderne, fordi de stod beskrevet i beboernes respektive journaler. Kun hvis medarbejderen havde været sygemeldt, blev der lavet arbejdsskadesanmeldelse. Vi havde derfor også et ønske om at få udarbejdet et skema til at registrere og dokumentere voldsepisoderne.

Hvad med det lille tjat?

I første omgang tog vi kontakt til BST Midtjylland i Herning, hvor en psykolog blev tilknyttet opgaven. Der blev indledningsvis holdt et møde mellem psykologen og ledelsen for at afstikke retningslinjer for det videre forløb. I juni måned blev der holdt to ens kursusdage, så alle medarbejdere med tilknytning til plejen kom på kursus én dag.

På kurset blev der sat fokus på volden. Psykologen kom med et kort oplæg om voldens årsager, reaktioner på vold – i situationen og efterfølgende. Det, der blev brugt mest tid på, var, at medarbejderne satte ord på, hvad de syntes var svært og vigtigt i forbindelse med volden. De gav udtryk for ønsker til hinanden som kolleger (noget, som førte til stor diskussion, idet alle ikke føler de samme behov), ønsker til ledelsen og ønsker til, hvordan et voldsskema skulle se ud.

Vi havde indgående diskussioner om, hvordan vi skulle definere vold. Skulle det lille „tjat", det at blive kaldt for „lede so", en truende hånd osv. også registreres? Vi havde også store diskussioner, om man skulle ringes op efter voldsepisoden, og om man kunne „tvinge" en kollega, som ikke ønskede hjælp, til psykologhjælp osv. Vi drøftede også den indbyrdes vold mellem beboere.

Volden er blevet synlig

Efter kursusdagene blev der udarbejdet en voldspolitik for Aktivcenter Syd, Højbo (se nederst) og udfærdiget registreringsskemaer, hvor man delvis skulle krydse af, delvis selv skrive. Vi prioriterede, at medarbejderen skulle beskrive episoden, og hvad der var sket umiddelbart før og efter, og vi aftalte, at alle medarbejdere indtil videre vil blive ringet op af centerleder eller afdelingssygeplejerske den første hverdag efter voldsepisoden.

Vi begyndte at bruge voldsskemaerne den 1. oktober sidste år, og indtil 1. april i år var der indberettet 78 voldsepisoder mellem beboere og medarbejdere og 23 episoder om vold mellem beboere.

Erfaringerne er blevet drøftet i samarbejdsudvalget. Der er bred enig-hed om, at voldsskemaerne har haft en positiv effekt. Der bliver nu sat ord på, man bliver kontaktet og får en samtale om, hvordan man har det efter voldsepisoden (uan-set om man selv betragter det som en bagatel), og det er blevet synligt, hvor mange voldsepisoder vi rent faktisk har. Endvidere har vi bedre mulighed for at se på, hvad der foregik umiddelbart før voldsepisoden – så vi bliver bedre til at forebygge vold.

Voldspolitikken beskriver, hvordan man skal agere over for en voldsramt kollega, og der er stor tilfredshed med denne vejledning. Det har gjort det langt lettere at tage vare på en kollega, der har været udsat for vold – alle ved, hvad man kan forvente og skal. Medarbejdere, som ikke selv mente, de skulle have hjælp, har alligevel var meget glade for det bagefter.

Abonnement på psykologhjælp

Danske Diakonhjem, som Højbo hører under, har tegnet abonnement på akut psykologhjælp hos Falck. Dette har vi i det forløbne halve år benyttet to gange, begge gange efter grove voldsepisoder. I disse situationer bliver centerlederen tilkaldt, og der bliver indkaldt ekstra personale til at varetage opgaverne. Centerlederen tager kontakt til psykologhjælpen.

Erfaringen med dette akutte beredskab fra psykologer er meget positivt. Selv om medarbejderen ikke selv har ment, det var nødvendigt, har begge forløb været til stor gavn. Medarbejderen har først talt i telefon med psykologen, og har så lavet en aftale om samtale umiddelbart efter eller næste dag. Der blev holdt tre samtaler i hvert forløb, men med tilbud om flere.

For medarbejderne har det været en stor overvindelse at skulle tage mod psykologhjælpen, men efter de positive oplevelser, de har haft og efterfølgende har delt med deres kolleger, er stemningen nu vendt til, at medarbejdergruppen er positive over for psykologhjælp.

Stor værdi i hverdagen

Som leder har det haft stor værdi at få udfærdiget voldspolitikken. Medarbejderne ved, hvad de kan forvente af ledelsen, og ledelsen ved, hvilke spilleregler der gælder i voldssituationerne. Noget af det allervigtigste er nok, at vi har fået legaliseret, at man i visse situationer går imod den voldsramtes egne ønsker, idet vi skønner, at vedkommende i den akutte fase ikke altid selv kan vurdere situationen.

Vi er p.t. i gang med at følge op på voldspolitikken, og psykologen fra BST er bestilt til at komme og være behjælpelig med opfølgningen. Måske er der enkelte ting, som skal rettes til i voldspolitikken og skemaet.

Ét er sikkert. Vi fortsætter med vores voldspolitik, for det har gjort det lettere at klare voldssituationerne. Man ved, hvordan man skal agere – særligt i de grove voldsepisoder, og det giver et godt overblik over episoderne. Det, vi nu vil sætte fokus på, er, hvordan vi lærer af voldsepisoderne, så vi så vidt muligt kan undgå dem fremover.

Interesserede kan rekvirere materiale om Højbos voldspolitik på eb@diakon.dk

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 2002 (årgang 8 nr. 1).