Lyt til signalerne
Jeg ville ønske, at lærerne ville tage deres egne signaler mere alvorligt. Ordene kommer fra Laila Jensen, der er leder af Danmarks Lærerforenings rådgivning af medlemmer med psykiske arbejdsmiljøproblemer.
Af: Karen Pedersen
Lærerforeningen tog for tre år siden initiativ til et forsøg med en rådgivning, blandt andet efter pres fra kredsene, som følte sig magtesløse og ikke professionelle nok til at tackle problemerne. Tilbuddet er fra 1995 blevet permanent. Det finansieres centralt og giver mulighed for op til fem samtaler med en behandler. Der er tilknyttet et net af psykologer og psykoterapeuter i hele landet.
Visitation
- Alfa og omega er, at visitationen sker centralt, siger Laila Jensen, som selv er uddannet socialrådgiver og desuden har en terapeutisk uddannelse.
- Vi foretager en meget grundig visitation og forsøger at vurdere, hvad der er behov for - om der i det hele taget er et behov. Man kan jo ikke bare give fem psykologbehandlinger og så tro, at den hellige grav er vel forvaret.
Ud af ca. 350 henvendelser er ca. 150 blevet henvist til andre former for hjælp. Det kan fx være til egen læge, til den lokale kreds, praktiserende psykiater eller alkoholambulatorium.
Ofte henviser man videre i det etablerede system: I meget voldsomme tilfælde henviser foreningen gerne direkte til kommunen, hvis den har en voldspolitik og et kriseberedskab. Hvis den ikke har det, får læreren i første omgang hjælp centralt, og foreningen tager så efterfølgende kontakt til kommunen for at gøre opmærksom på, at der er et hul her.
Der er en lille overvægt af kvinder, som henvender sig i rådgivningen, og en generel tendens til mændene kommer lidt senere. Og selvom der er sket meget på tre år, er der stadig megen tabu.
Typiske problemer
Typiske problemer i rådgivningen er fx lærere, der har svært ved at komme ind på en ny arbejdsplads, hvor de måske bliver mødt af gamle, fastgroede mønstre. Mange er udbrændte eller har problemer med ledelse, elever eller forældre. Og så er der de fysiske eller psykiske sygdomme og arbejds- og pensionsskaderne. Laila Jensen har også mange eksempler på mobning eller direkte chikane. Måske kalder den berørte lærer det ikke sådan, men det tangerer, når man hører om oplevelsen, siger hun og understreger, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvordan den enkelte føler det.
En lærer kan have gået med trusler om vold i årevis, og det kan være en lille ting, der gør, at hun bryder sammen, fordi hun ikke har taget det alvorligt. Hvis man ikke er opmærksom på egne signaler, skal der ikke meget til at få bægeret til at flyde over, og så kommer der måske en meget voldsom reaktion.
Lærerne er grundlæggende blevet bedre til at lytte til egne signaler. Men de er stadig ikke gode nok til at markere deres grænser, mener Laila Jensen.
- Jeg plejer at sige, at hvis bare de tog sig selv lige så alvorligt, som de tager eleverne. Der er ikke noget ynk her, selvom det desværre godt kan komme til at fremstå sådan i pressen. Det handler om at stå frem og vise sin sårbarhed.
- FTF-undersøgelsen viser jo, at 97 % af lærerne er glade for deres arbejde og har valgt det. De er meget engagerede.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 1996 (årgang 2 nr. 1).