Vold og trusler bag tremmer

En tæt kontakt til de indsatte er den bedste sikkerhed for at imødegå og forebygge vold og trusler, lyder erfaringen fra Statsfængslet i Ringe. Det kræver psykisk overskud hos personalet og derfor også løbende fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Af: Fængselsfunktionær og afdelingsformand Erling Grønholt, Statsfængslet i Ringe

Statsfængslet i Ringe har altid været kendt for personalets tætte kontakt til de indsatte. Vi var meget tæt på at miste denne værdi i perioder i 2000 og 2001, hvor personalet var trængt på grund af et stærkt stigende belastet klientel.

Der forekom især vold blandt de indsatte, men også mod personalet. Antallet af alvorlige trusler mod personalet steg markant, og reaktionerne og opbakningen til medarbejderne fra fængslets side var i disse tilfælde genstand for kritik, som udløste voldsomme diskussioner i personalegruppen. Den lave bemanding og alenearbejde gjorde, at det var ved at være mere reglen end undtagelsen, at personalet mødte på arbejde med et psykisk underskud, og som følge deraf indtog de en mere og mere defensiv holdning.

I januar 2002 fik fængslet tildelt personalemæssige ressourcer til at have dobbelt bemanding i tidsrummet kl. 15-22, hvor de indsatte opholder sig i fællesskab på deres respektive afdelinger.

Dobbeltbemandingen har resulteret i en betydelig og mærkbar ændring af personalets psykiske arbejdsmiljø og har givet det overskud, som er en nødvendighed i dagligdagen, hvor vi arbejder med marginaliserede grupper, og hvor vold og trusler kan være en del af udtryksformen.

Det psykiske overskud hos personalet har igen resulteret i en tæt kontakt til de indsatte, og netop denne tætte kontakt er den bedste sikkerhed for at imødegå og forebygge tilfælde af vold og trusler.

Voldens omfang og karakter

Antallet af voldelige episoder og trusler mod fængslets personale er relativt lavt. I 2003 har vi i første halvdel af året haft i alt fire tilfælde af alvorlige trusler mod personalet, hvoraf de to episoder var med samme person. Tre af disse tilfælde blev politianmeldt.

Vold mod personalet sker i langt de fleste tilfælde i situationer, hvor personalet træffer afgørelser eller må anvende magt. Der er sjældent tale om planlagte handlinger. Volden består som oftest af skub, spark og kastede genstande.

Trusler mod personalet er ofte spontane reaktioner, som i mange tilfælde udløses af for eksempel afmagt og frustrationer, hvis personalet tager en beslutning eller viser til rette. I nogle tilfælde opstår truslerne, fordi den indsatte er påvirket af narko. Truslernes karakter er i langt de fleste tilfælde verbale i form af trusler på livet, trusler mod hjem og familie. De nonverbale trusler kan bestå af tegn, nedstirring mv.

Også det at være vidne til vold mellem de indsatte betragter vi som psykisk vold. Vold imellem indsatte er ofte planlagt og sker i langt overvejende grad skjult for personalet, men volden kan også opstå spontant (se boks: Vold mellem indsatte).

Voldspolitik

Statsfængslet i Ringe ønsker at være en god, sikker og attraktiv arbejdsplads med et trygt arbejdsmiljø. Vi anser vold og trusler for at være et fælles ansvar og problem og har i fængslets samarbejdsudvalg vedtaget en voldspolitik, som har til formål:

• at forebygge og nedbringe antallet af volds- og trusselsepisoder mod de ansatte og at skabe åbenhed herom
• at tage hånd om de medarbejdere, som til trods herfor udsættes for vold og trusler, ved samtale, henvisning til Nordic Mental Corporation (NMC) m.m.
• at sikre et godt arbejdsmiljø
• at sikre, at vi alle har en fælles opfattelse af vold og trusler, hvorledes disse forebygges, registreres og håndteres
• at gøre det synligt for alle, at vold og trusler ikke accepteres
• at handle-kriseplan iværksættes i alle tilfælde, hvor medarbejderen ønsker den indsatte indberettet for vold og/eller trusler
• at alle medarbejdere ved, hvem de lokale netværkspersoner og debriefere er, og hvad de kan bruges til.

Det er vigtigt, at voldspolitikken er kendt og er en synlig del af fængslets politikker.

Forebyggelse

Vi søger at forebygge vold og trusler ved:

• at have nøje kendskab til, forståelse for og indlevelse i den enkelte indsattes problemer og reaktionsmønstre
• at vold og trusler er et fælles ansvar, som kun kan løses i samarbejde mellem alle personalegrupper
• at gennemføre uddannelse/læring i konfliktløsning, kollegaoplæring, effektiv sidemandsoplæring og erfaringsudveksling
• at de sikkerhedsmæssige rutiner er kendt og følges af alle
• at have et effektivt alarmsystem
• at sætte effektivt ind med handle-kriseplan, når vold og trusler forekommer (se boks: Handle-kriseplan).

Når det gælder forebyggelse af vold mellem de indsatte har fængslet et særligt uddannelsesprogram (se boks: Vold mellem indsatte).

Uddannede debriefere

Fængslets handle-kriseplan har til formål at sikre, at der bliver taget hånd om den eller de medarbejdere, der har været udsat for vold eller trusler. Som et led i handleplanen aftales en debriefing efter episoden, ligesom der kan iværksættes kollegial psykisk førstehjælp.

Debriefing er en samtale mellem en uddannet medarbejder i fængslet og alle, der umiddelbart har været impliceret i den voldsomme hændelse. Under samtalen kan deltagerne frit fortælle om deres oplevelse af og følelser efter episoden. Debriefing gennemføres normalt fra en til tre dage efter den voldsomme episode. Samtalen sker i en åben og fortrolig atmosfære og har alene til formål at give den enkelte medarbejder mulighed for at sætte ord på sine følelser og derved få bearbejdet det skete.

Den uddannede debriefer kan vurdere, at en eller flere deltagere har brug for at bearbejde episoden yderligere, og kan i så fald opfordre vedkommende til at kontakte NMC. Samtalen har ikke tjenstlig karakter og må ikke resultere i kritik af den enkelte.

Kolleganetværk

Kolleganetværket er en gruppe „tillidspersoner", som er udpeget af deres kolleger i fængslet. Kolleganetværkspersonerne har til opgave at tage hånd om kolleger i alle situationer, hvor den enkelte virker nedtrykt, udbrændt eller lignende.

En samtale med en netværksperson kan ske på initiativ af både netværkspersonen og medarbejderen. Samtalen udspringer af en medmenneskelig interesse for sine kollegers ve og vel.

I relation til vold, trusler og andre voldsomme episoder kan kolleganetværkspersonerne yde kollegial psykisk førstehjælp ved:

• at lytte og rumme
• at spørge til situationen
• at vise omsorg og nærvær
• at følge den andens behov
• at acceptere alle følelser
• ikke at bebrejde eller kritisere
• at være til stede og give sig tid.

Samtalen kan resultere i, at medarbejderen eventuelt opfordres til at kontakte NMC.

Opbakning fra ledelsen

Det er af stor vigtighed, at medarbejdere, som bliver udsat for vold og eller trusler, efterfølgende har og føler ledelsens opbakning. Det er ledelsens opgave at sørge for, at der bliver taget vare på medarbejderne, så de ikke føler sig alene efter episoden. Der skal hurtigst muligt ske en nøje vurdering og reaktion over for den indsatte, herunder tages stilling til, om sagen skal anmeldes til politiet.

Det er meget afgørende for at begrænse skadens omfang, at ledere og mellemleder tager ansvar og følger op på de voldelige episoder, samt at alle tilfælde af vold og trusler bliver indberettet og registreret. Ledelsen vurderer de indberettede tilfælde med henblik på at iværksætte tiltag, som kan være med til at forebygge lignende episoder.

Vold mellem indsatte

Statsfængslet i Ringe fredag den 13. juni 2003. En indsat bliver pludselig overfaldet med et jernrør af en medindsat i værkstedets baderum. Overfaldet sker tæt på personalet.

Offeret bløder voldsomt fra sår i hovedet, og bliver kørt på skadestuen, hvor han bliver behandlet for dybe flænger i hovedbunden. To fortænder er endvidere slået i stykker, og han har muligvis pådraget sig en hjernerystelse.

Overfaldet er efter personalets første opfattelse uprovokeret og har karakter af grov meningsløs vold. Der har indtil overfaldet været en god stemning på værkstedet. Hovedårsagen til episoden skal findes i en banal og for de fleste ligegyldig bemærkning, som lige præcis denne dag tænder den indsatte og får ham til at begå grov vold. Man kan kun gisne om, hvad overfaldet kunne have ført til, hvis personalet ikke resolut var kommet offeret til undsætning, og med fare for selv at komme til skade greb ind og stoppede voldsmanden.

Den voldsomme hændelse satte traumatiske spor hos personalet. Værkstedet blev lukket efter episoden, og der blev ydet psykisk førstehjælp til de involverede medarbejdere.

Tilbud om uddannelse

Ligesom fængslet har fokus på at forebygge vold mod de ansatte, arbejder vi også med at forebygge vold mellem de indsatte. Her er det bl.a. vigtigt, at de fysiske rammer er i orden. Lyse og venlige lokaler har en afdæmpende effekt på aggressivitet.

Fængslet tilbyder løbende de indsatte tre forskellige uddannelsesprogrammer: kognitive skills, anger management („Vredes-programmet") samt booster – et opfølgningsprogram.

Kognitive skills har været et fast tilbud siden 1994, mens de to sidste programtyper er af nyere dato. Kognitive skills er et canadisk udviklet program i træning af sociale færdigheder tilpasset danske normer. Som vi siger til de indsatte: „Kan du nikke genkendende til dette: Jeg kan kun stole på mig selv! De andre fatter ikke en skid! Jeg bliver ofte misforstået! Jeg får tit et nej! – Så kunne du få noget ud af at gennemføre et kursus".

På kurset lærer de indsatte bl.a. at løse problemer, at kende forskel på fakta og mening, at kende forskel på kritik og fornærmelser, at bede om hjælp samt en lang række andre færdigheder, som bl.a. skal bidrage til at flytte nogle grænser for uhensigtsmæssige udtryksformer, som for eksempel vold og trusler.

Undervisningen strækker sig over 36 lektioner a 2 timer og giver de indsatte nogle „værktøjer" som skal hjælpe dem, mens de afsoner, og når de skal løslades.