Når netværket fungerer
For anden gang i sin 14 år lange karriere som togfører blev Helle Kleven i august 2003 overfaldet af en passager. Et solidt kolleganetværk og opbakning fra ledelsen gør, at hun er kommet igennem begge episoder og stadig arbejder som togfører.
Af: Morten Tjerrild, journalist, DSB Kommunikation
Hun havde været igennem diskussionen flere gange med passageren. Adskillige gange havde han prøvet at presse lidt ekstra ud af sit periodekort, men den femte gang sagde togfører i DSB, Helle Kleven, stop. Hun gav ham en bøde på 500 kroner og inddrog hans kort. Og derfra eskalerede situationen hurtigt.
– Han blev meget sur og rejste sig op og begyndte at diskutere. På et tidspunkt langer han ud efter mig, uden at det dog virker, som om han vil slå mig. Men det gør alligevel, at jeg føler mig truet og beder ham forlade toget, som holder ved perron. Det nægter han, og derfor ringer jeg til driftsledelsen, både for at få dem til at ringe til politiet og for at fortælle, at toget holder ved perron og vil blive forsinket, fortæller togfører Helle Kleven 14 dage efter den ubehagelige oplevelse.
Selv om der er blevet ringet efter politiet, nægter passageren stadig at forlade toget, inden han har fået sit periodekort tilbage, hvilket Helle Kleven nægter at give ham. Efter yderligere ti minutters palaver vælger han dog at smutte, inden ordensmagten dukker op. Det forhindrer dog ikke Helle Kleven i at anmelde ham, da politiet kommer efter 30 minutter. Det bliver dog ikke til en anmeldelse om vold, men om trusler mod embedsmand i funktion. Og selv om den truende passager er smuttet, har hun stadig hans periodekort og har ingen problemer med at finde ud af, hvem han er.
Efterreaktion
– Da det hele er overstået, er jeg egentlig parat til at køre min tur færdig. Jeg har slet ikke reageret på det endnu, og jeg har ikke engang nået at tænke på, om jeg skulle tage hjem. Jeg gik godt nok ud og talte med lokomotivføreren med det samme, for vi bruger kollegerne meget i sådanne situationer. Men det var først, da jeg blev ringet op af min driftsleder, der spurgte om jeg kunne køre videre, at det gik op for mig, at jeg faktisk var ret rystet, siger Helle Kleven og fortsætter:
– Jeg fik at vide, at jeg endelig skulle tage hjem. Fra nu af gjaldt det om kun at tænke på mig selv og ikke arbejdet. Der blev kaldt en reserve ind, og jeg tog hjem med den besked, at jeg bare skulle sygemelde mig, hvis det var nødvendigt. Tilfældigvis havde jeg et par fridage umiddelbart bagefter, så jeg behøvede ikke at sygemelde mig. Der var simpelthen opbakning fra hele systemet. Lige fra kollegerne til ledelsen. Eksempelvis satte min sikkerhedsrepræsentant en seddel op med informationer om, hvad der var sket, så kollegerne var informerede.
Lyt til dig selv
Heldigvis følte togføreren fra Helsingør sig rimelig godt klædt på til at håndtere situationen. Igennem en lang periode har hun deltaget i en selvhjælpsgruppe og fået tilbudt konfliktløsningskurser i DSB. Et af de værktøjer Helle Kleven har lært igennem de mange år som togfører er at lytte til sig selv og reagere efter de signaler, kroppen sender.
– Den første dag jeg var på arbejde efter episoden, var jeg lidt urolig. Jeg kunne mærke, at jeg reagerede stærkere på passagerernes opførsel. På et tidspunkt blev det lidt for meget, men så satte jeg mig bare ind i den lukkede kupé, vi togførere har til rådighed, og på den måde kom jeg ovenpå igen. Jeg har ikke været decideret bange siden den dårlige oplevelse, men jeg kan mærke, at jeg er blevet lidt kortere for hovedet. Når situationerne opstår, er det vigtigt for mig at huske på, at det ikke er mig som person, folk reagerer imod, men uniformen. Det er med til at gøre de mange små-konflikter med passagererne langt mere spiselige.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, oktober 2003 (årgang 9 nr. 2).