"Vi ved, hvor du bor!"

Mange buschauffører må lægge øre og krop til både trusler, skældsord og korporlig vold, mens de er på arbejde. En del voldelige episoder opstår, fordi især unge bevidst forsøger at fremprovokere en konflikt med chaufføren. Er bussen er forsinket, kan det også bringe blodet i kog hos passagererne.
Af: Miljøkoordinator Annette Juul og chauffør og sikkerhedsrepræsentant Jan Kristensen, Connex Danmark A/S

Med den stabile drift af ca. 970 busser og mere end 2.800 dygtige medarbejdere overalt i landet er Connex Danmark A/S en af sværvægterne i transportbranchen.

Vi lever af at levere kvalitet til vores kunder. Det gælder både de trafikselskaber, som er vores direkte kunder, og naturligvis også de tusinder af buspassagerer, der dagligt transporteres med vores busser.

Som et led i en stadig udvikling af arbejdsmiljøet for vores mange chauffører er Connex Danmark A/S i gang med en række initiativer i form af kurser, foldere og foredrag, der bl.a. skal være med til at forebygge de skadevirkninger, der er, når chaufførerne udsættes for voldsepisoder. Desuden arbejder vi på at få lavet en egentlig voldspolitik i virksomheden.

Slæbt ud af bussen og banket

Skal man dømme efter ofrenes egen vurdering af, hvornår de har været udsat for vold eller overgreb, er det meget individuelt. Connex har mange episoder med trusler, ofte fremsat af unge mænd i grupper, der skal vise sig over for hinanden. De fremprovokerer konflikter med chaufføren, som, hvis denne „bider på krogen", tiltager til en verbal episode, hvor chaufføren må lægge øre til skældsord og trusler som: „Vi ved hvor du bor!", „vi knepper din mor!", „svans" og trusler om vold. Nogle kan ryste sådan en episode af sig allerede, inden de når næste stoppested – andre har den med i bagagen, hvorfra den dukker op som decideret frygt eller angst, næste gang de ser en gruppe unge mænd stå ved et stoppested.

Oftest må chaufføren „kun" stå for skud for spytklatter, hvilket er en utroligt ydmygende oplevelse. Andre gange eskalerer situationen til „rigtig" vold. For en kvindelig chauffør på linje 6 udviklede en situation med billettering sig, for et år siden, så voldsomt, at en af de unge løftede sig op i en holdestang og svang sig hen og sparkede hende i hovedet. Hun har stadig psykiske og fysiske mén.

En anden chauffør blev for halvandet år siden i en lignende situation slæbt ud af bussen af nogle unge og gennemsparket og -banket. Hans sag er netop afsluttet i Arbejdsskadestyrelsen, hvor han har fået tilkendt erstatning, som et plaster på såret!

Ydmygelsen er det værste

Det er ikke kun unge, der skaber problemer. Connex har voldsepisoder med alle typer mennesker. De opstår, når bussen er forsinket, efter en hård opbremsning, der har „rystet folk sammen", eller måske på grund af en dør, der – som følge af en teknisk fejl – er lukket, inden folk er kommet helt ud eller ind. Og så er der episoderne med totalt uberegnelige personer: drukkenboltene og psykisk ustabile mennesker.

Køreplanen kan også være årsagen. En chauffør kørte en af de afgange, hvor bussen ikke kører helt ud til den normale endestation. Et par yngre – som chaufføren beskriver som „pæne mænd" – blev så fortørnede over at skulle forlade bussen, at en af dem slog chaufføren med knyttet hånd i ansigtet. Chaufføren kørte sin vagt færdig, men brød fuldstændig sammen dagen efter.

Det er sjældent, at der alene er fysiske årsager til, at chaufføren bliver uarbejdsdygtig i en periode eller permanent. Følelsen af ydmygelse og urimeligheden ved, at man skal straffes blot for at passe sit arbejde, er det værste. Selv om det oftest er helt urimeligt, føler mange skyld for den opståede situation; de forstår ikke, hvorfor episoden udviklede sig så voldsomt, og de gransker sig selv for at finde ud af, hvad de kunne have gjort anderledes for at undgå, at situationen opstod.

Tillbud om krisehjælp

Når en chauffør oplever et overgreb, kalder han eller hun op til Connex’ radiocentral, der sender bud efter den nødvendige hjælp. Skal chaufføren afløses? Skal der politi til? Det vurderer man i første omgang sammen med chaufføren. Er der behov for det, kommer en trafikleder til stede, ofte sammen med chaufførens sikkerhedsrepræsentant. Skønnes det, at chaufføren ikke er i stand til at fortsætte sin vagt, bliver han eller hun naturligvis afløst, og man tager tilbage til driftsområdets kontor. Her snakker man episoden igennem. Ofte vil chaufføren gerne flyttes væk fra „åstedet", til en anden linje, eller måske flyttes fra nattevagt til dagvagt. Et sådan ønske imødekommes som regel.

Chaufføren får tilbudt psykologisk krisehjælp. Connex abonnerer på Falcks kriseberedskab.

Det er langtfra alle, der ønsker at tage imod psykologhjælpen. Nogle er ofre for „Tarzansyndromet" og skal nok klare ærterne selv (det er ikke altid, de kan). Andre tager ikke imod psykologhjælpen, fordi de hellere vil snakke oplevelsen igennem med deres pårørende eller en kollega, det kan i mange tilfælde være nok. Dog har en overraskende stor del af chaufførerne et dårligt socialt netværk, og i de tilfælde er det særlig vigtigt, at arbejdspladsen står til rådighed og efterfølgende følger med i, hvordan han eller hun klarer sig.

I branchen er der en fastgroet holdning om, at man skal „op på hesten igen" så hurtigt som muligt. Det er rigtigt i nogle situationer, men ikke alle. Det er et skøn, man bør overlade til de professionelle, og derfor er det ofte en lettelse, når chaufføren tager imod krisehjælpen tidligt i forløbet.

Mangelfuld registrering

Busvognmændene har pligt til at indrapportere volden til HUR (Hovedstadens Udviklings Råd), som registrerer episoderne i HT-området. Registreringen er dog så tilfældig og mangelfuld, at den må betegnes som misvisende.

På Connex’ driftsanlæg i Glostrup ved København er det lykkedes at få chaufførerne til at melde, om ikke alle, så dog de fleste alvorlige og mindre alvorlige episoder (typisk trusler).

Skal man dømme efter omfanget af disse registreringer, er der tale om et stort problem. Alene i Glostrup blev der i 2002 registreret 33 anmeldelser. Connex beskæftiger ca. 1200 chauffører i København, og i hele HT-området kører ca. 3.500 chauffører. Der er ingen grund til at tro, at mønstret på de øvrige driftsanlæg er væsentligt anderledes. Det betyder, at ca. 640 HT-chauffører på et år oplever et overgreb af en eller anden slags. Tallene er som sagt baseret på anmeldte episoder – og der er ikke tvivl om, at det reelt er langt højere.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, oktober 2003 (årgang 9 nr. 2).

www.vold-som-udtryksform.dk