Åbenhed forebygger vold

Åbenhed og tolerance kombineret med få regler og krav er med til forebygge og undgå mange konflikter på Pensionatet Mette Marie i Vanløse. Og med til at skabe god kontakt mellem beboere og medarbejdere.
Af: Samy Visvanathan, forstander, Pensionatet Mette Marie

De fleste socialarbejdere kender til psykisk og fysisk vold på deres arbejdsplads. Det hører med til vores arbejde. Vold skal ikke accepteres, men vi skal vise forståelse for, at det kan være beboernes udtryksform.

På Pensionatet Mette Marie lægger vi vægt på at forebygge vold. Vores arbejdsmetode og planlægning forhindrer, at vold og dårlige oplevelser dominerer huset. Vi forsøger at tænke anderledes og tage utraditionelle beslutninger og arbejdsmetoder i brug. Det betyder, at medarbejderne tager nogle chancer indimellem. Nogle gange går det galt, men som oftest virker det.

En tryg base
Pensionatet Mette Marie er et socialpsykiatrisk bosted for sindslidende med misbrugsproblemer. Det ligger i et boligkvarter i Vanløse med både villaer og etagebyggeri, og der hører en stor gammel have til.

Huset er i to etager og har plads til 16 beboere. På hver etage er der 8 værelser med eget bad og toilet. Værelserne er på ca. 22 m2. Der er tekøkken på hver etage og et fælleskøkken i kælderen for hele huset. Huset er velegnet, fordi det ikke er for stort eller for institutionslignende, det giver ro og undgår at være med til at stigmatisere beboerne. Gunstige rammer har en positiv virkning på beboere og personale.

Beboerne kan indrette deres værelser som de ønsker, det er deres eget domæne. De har nøgle, som passer til værelset, deres postkasse og hoveddøren.

Vi mener, det er et basalt behov at have et sted at bo uden risiko for at blive sagt op. Det betyder, at den enkelte beboer ikke kan „smides ud“.

Få regler
Der er få regler på Mette Marie. Regler skaber ofte konflikter, som igen mindsker muligheden for en god, tillidsfuld og fredelig relation mellem beboerne og mellem beboere og personale. Mange voldelige episoder begynder med små konflikter.

Vores husorden siger, at man ikke må indtage alkohol, hash eller andre stoffer på fællesarealerne undtagen ved højtider og særlige lejligheder, hvor alkohol er tilladt i begrænset mængde. Hvad beboerne foretager sig i deres egen bolig, blander personalet sig ikke i. Men beboere og medarbejdere taler frit om det at have et misbrug.

Beboerne kan have gæster til spisning og overnatning. Gæsten skal betale for maden og overholde vores husorden. De har adgang til huset i 24 timer. Det har dog været nødvendigt at give nogle gæster tidsbestemt karantæne (højst 3 måneder) på grund af trusler, voldelig adfærd eller salg af rusmidler.

Ingen krav om fællesskab
Vi stiller ikke krav om, at beboerne skal have et fællesskab. Hvis der opstår et fællesskab, skal det være på deres præmisser, og fordi de selv ønsker det.

Det er en generel erfaring, at beboerne ofte trækker sig fra fællesskabet, hvis de bliver tvunget eller ikke har lyst. Det giver en dårlig stemning og skaber i værste fald konflikter eller voldelig adfærd, når personalet gentagne gange skal påtale „at det er et krav“. Disse konfrontationer er vi fri for. Der er heller ingen krav om, at man skal hjælpe til med at lave mad og gøre rent.

Mange bosteder har skemaer, som viser, hvem der har tur til madlavning, hvem der skal rydde op, købe ind etc. Vi mener, at det er en firkantet måde at organisere det på, som kan skabe unødig grobund for konflikter.

Hvis beboerne ikke har lyst til at deltage i de praktiske daglige gøremål, accepterer vi det. Der er ingen sure miner, og det betyder, at beboerne ofte bliver i fællesrummet i stedet for at få dårlig samvittighed og måske gå op på deres værelse.

Beboerne har indflydelse på hverdagen, når de ønsker det. Og de tager større og større ansvar for Mette Maries dagligdag og hinanden. Vi holder beboermøde hver 14. dag, hvor store og små spørgsmål dukker op.

O.k. at låne penge
Endnu et forhold, der gør, at vi undgår store unødvendige konflikter, er at vi indimellem låner beboerne penge af vores fælleskasse. Det kan falde nogen for brystet, når vi fortæller om det uden for huset – især fordi det handler om misbrugere. Og ja, når en beboer en sjælden gang henvender sig og beder om at låne fx 100 kroner, så ved personalet godt, at pengene måske vil gå til forskellige former for misbrug.

Overvejelserne er dog, at afslag måske giver store diskussioner og dermed uro i huset. Beboeren kan vælge at stjæle, udnytte en svag medbeboer eller måske true sig til penge. En ting er sikkert, hvis beboeren er desperat nok, skal han nok skaffe penge. Her vælger personalet i nogle situationer at låne beboeren et beløb fra fælleskassen og indgå en afdragsordning. Beboerne er som regel ikke vant til at få vist den tillid, og de bliver ofte overraskede. Vi har altid fået pengene tilbage og har ikke oplevet en eneste gang, at en beboer har lånt penge ved at true en medarbejder.

Få medarbejdere
Sammenlignet med andre bosteder er vi få medarbejdere på Mette Marie, 0,6 medarbejder pr. beboer. Når medarbejderne er på arbejde, er de er altid tilgængelige – dørene til kontorerne er kun lukket to timer om ugen ved supervision eller personalemøde. Men vi har ikke døgnbemanding, så ansvaret er overladt til beboerne i de timer, hvor der ikke er personale. Der er personaledækning mandag til fredag fra kl. 8 til kl. 22 og i weekender og helligdage fra kl. 13 til kl. 21.

Det er også vores holdning, at få ansatte kan være en fordel, når det gælder om at forebygge vold. De sidste fem år har det vist sig, at normeringen er meget passende, og gavner både beboere og medarbejdere. Det har betydning, at beboerne ikke skal forholde sig til mange medarbejdere, og at de ikke føler sig konstant overvåget. En større normering kan være med til at overbeskytte beboerne og medarbejderne samt skabe en falsk tryghed.

Naboråd
Da Pensionatet Mette Marie blev etableret for fem år siden, var omgivelserne som forventet meget skeptiske over at få et bosted for psykisk syge misbrugere i boligområdet. For at imødegå det var vi fra begyndelsen meget opmærksomme på naboernes reaktioner.

Vi har derfor oprettet et naboråd bestående af repræsentanter fra naboer, beboere og personale. Naborådet har sammen deltaget i et kursus om konfliktløsning.

Klager fra naboerne bliver forelagt beboerne, som altid tager klagerne alvorligt. Vi har desuden tradition for at invitere naboerne til forskellige arrangementer i huset. Det gør også, at de vænner sig til og bliver trygge ved beboerne.

Rummelighed og overskud
Grundlæggende accepterer og respekterer vi beboerne, som de er, og den måde, de har valgt at leve deres liv på. Det kræver en vis rummelighed, som kun er mulig, hvis medarbejderne har psykisk overskud. Det er hårdt at være sammen med en gruppe mennesker, som er påvirkede af rusmidler det meste af tiden.

Af forskellige årsager har beboerne og deres venner (husets gæster) en adfærd som „fylder meget“. Det hjælper ikke at snakke med store bogstaver, det skaber kun afstand.

Beboerne accepterer vold indbyrdes. Mange af dem har enten selv været voldelige eller selv været udsat for vold. Personalet tager afstand fra vold, men viser forståelse for beboernes handlinger. Vi opfordrer dem til at anmelde vold til politiet, men det sker næsten ikke. De vælger som regel selv at finde løsninger på deres til tider voldelige adfærd. Decideret vold blandt beboerne sker ca. en gang om måneden og ca. 4-5 gang om året tilkalder personalet politiet.

Selv om beboerne er krævende og stiller store krav til personalets tålmodighed og rummelighed, så oplever vi, at vi med de arbejdsmetoder, vi anvender på Mette Marie, er i stand til at håndtere både psykisk og fysisk vold på en acceptabel måde.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2006 (årgang 12 nr. 2).