Tryggere arbejdsliv
Trygge og attraktive arbejdspladser. Det er målet for det udviklingsprojektet, som Psykiatrien i Nordjyllands Amt, har arbejdet målrettet med i det sidste år.
Af: Sikkerhedsleder Preben Vesti Nielsen, Psykiatrien i Nordjyllands Amt
I Psykiatrien i Nordjyllands Amt har vi i de senere år haft stigende problemer med at rekruttere og fastholde personale. Undersøgelser viser, at det blandt andet er de belastende psykosociale påvirkninger, som volden og frygten for vold giver anledning til, der får personalet til at vælge psykiatrien fra. Derfor gør vi nu en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet – og vores opmærksomhed retter sig især mod, hvordan vi kan forhindre og forebygge vold i psykiatrien.
Det er baggrunden for, at vi i september 2000 gik i gang med et toårigt udviklingsprojekt, hvor vi ved hjælp af forskellige metoder nærmer os det mål, vi har sat os: Vi vil sikre psykiatriens pleje- og behandlingspersonale et bedre og tryggere arbejdsliv.
Projekt „Voldsforebyggelse – rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft" er til dels finansieret med midler fra Arbejdstilsynet, idet vi har fået 430.000 kr. fra puljen „Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud".
Pengene har gjort det muligt at iværksætte en mere systematisk og gennemgribende indsats, end vi ellers ville have haft mulighed for. Indsatsen koncentreres om to hovedområder: psykosocialt arbejdsmiljø og voldsforebyggelse. Begge dele har vi også tidligere arbejdet med, men med projektet forventer vi at komme et stort skridt videre i vores bestræbelser på at skabe gode og attraktive arbejdspladser både for nuværende og kommende medarbejdere.

Bred indsats gennem fire delprojekter
Med projektet lægger vi vægt på at iværksætte en bred voldsreducerende indsats, og et vigtigt delmål er, at antallet af arbejdsulykker skal reduceres. Derfor vil vi i løbet af projektperioden blandt andet vurdere og bearbejde forhold vedrørende magtanvendelse.
For at fastholde, at der netop skal gøres en bred indsats for at komme volden til livs, har vi valgt at arbejde med fire delprojekter:
- Uddannelse af medarbejdere i voldsforebyggelse
- Uddannelse af lokale vedligeholdelsesinstruktører
- Udvikling af et dynamisk APV-system
- Udvikling af forbedrede metoder til analyse af ulykker.
Kurser i voldsforebyggelse
Første delprojekt bygger videre på et kursusforløb, som i de senere år er udviklet af psykiatriens ledelse, sikkerhedsorganisation og uddannelses- og udviklingsafdeling. Vi har gode erfaringer med kurset og finder det naturligt, at det også fremover skal udgøre en vigtig del af den voldsforebyggende indsats. Kurset er opdelt i to moduler på hver to dage:
• Modul 1: Udvikling af egne psyko-fysiske ressourcer
Medarbejderne undervises i afværge- og pacificeringsteknikker samt frigørelsesgreb. Og de lærer, hvordan afværgeteknikker kan blive en del af omsorgen for beboer eller patient.
• Modul 2: Reaktioner, samspil og handlinger i forbindelse med aggression
Medarbejderne får en udvidet forståelse for deres egne og kollegernes reaktioner og handlemønstre i forhold til angste eller aggressive beboere og patienter. Gennem analyse af forskellige situationer trænes de i at handle hensigtsmæssigt i forhold til konflikter.
Kurserne tilpasses lokalt til deltagernes arbejdsområder, for eksempel skelnes der mellem, om de arbejder med patienter på de psykiatriske sygehuse eller med beboere i de socialpsykiatriske boformer.
Hvor langt er vi?
I 1997-2000 gennemgik ca. 400 medarbejdere kurset i voldsforebyggelse, og siden projektets start i september 2000 har yderligere 250 medarbejdere været på kursus. Dermed har ca. to tredjedele af vores pleje- og behandlingspersonale fået en grunduddannelse i voldsforebyggelse, og målet er nu, at også den sidste tredjedel skal på kursus. Desuden vil vi sikre, at alle nye medarbejdere forholdsvis hurtigt får grunduddannelsen.
Lokale vedligeholdelsesinstruktører
Vi er klar over, at de færdigheder, medarbejderne opnår, hurtigt kan blive glemt igen. Sker det, er der risiko for, at deres evne til at gribe hensigtsmæssigt ind i konflikter forringes.
Med delprojekt 2: „Uddannelse af lokale vedligeholdelsesinstruktører" gør vi derfor en indsats for at forhindre, at medarbejdernes indlærte viden og praktiske færdigheder går tabt. Ved at uddanne lokale instruktører har vi skabt en parallel til de somatiske sygehuses løfte- eller forflytningsinstruktører. I psykiatrien skal instruktørerne i samarbejde med afsnitslederne løbende tilrettelægge og gennemføre psyko-fysiske øvelsesprogrammer for deres kolleger.
Hvor langt er vi?
Fra januar til april 2001 har vi uddannet 30 vedligeholdelsesinstruktører. Når projektperioden slutter (medio 2002), vil vi vurdere, om instruktør-modellen fungerer tilfredsstillende, og udstikke konkrete mål for den kommende indsats.
Umiddelbart kunne et af målene være, at samtlige afsnit får en-to uddannede instruktører, hvilket så vil medføre, at der skal uddannes yderligere 30-40 af slagsen.
Dynamisk APV-system
Det tredje delprojekt „Udvikling af et dynamisk APV-system" er aktuelt, fordi vi gerne vil udvikle et styreredskab, som lederne og sikkerhedsgrupperne kan bruge i deres arbejde med løbende at vedligeholde det psykiske arbejdsmiljø.
For det er der brug for – ikke mindst i psykiatrien, hvor det psykiske arbejdsmiljø har afgørende indflydelse på behandlings- og plejemiljøet – og dermed også stor indvirkning på den potentielle voldsrisiko.
At arbejde med psykisk syge mennesker er som bekendt ofte meget krævende. Ikke mindst fordi den enkelte medarbejder ofte bruger sig selv som det vigtigste værktøj i samspillet med den psykisk syge.
Det får mange medarbejdere til at opleve, at de har et indholdsrigt og givende arbejde, men omvendt er der også stor risiko for, at arbejdet bliver en belastning for medarbejderne, så de føler sig nedslidte eller udbrændte. – Medmindre der gribes ind i tide, for eksempel med supervision og andre tiltag, der kan bryde den onde cirkel, som de er på vej ind i. Sker det ikke, vil det psykiske arbejdsmiljø forringes og formentlig have en afsmittende negativ effekt på pleje- og behandlingsmiljøet, så risikoen for vold og konflikter øges. Med den dynamiske APV vil vi netop udvikle et system, der kan bryde de onde cirkler, og allerhelst være med til at forhindre, at de overhovedet opstår.
Systemet skal med andre ord bruges til at kvalitetssikre det psykiske arbejdsmiljø ved, at ledelse, sikkerhedsgruppe og medarbejdere løbende bruger et systematisk værktøj til at fastholde, checke og vurdere de mange parametre, der har betydning for arbejdsmiljøet.
Hvor langt er vi?
Fra februar 2001 og foreløbig frem til nu har vi arbejdet med at udvikle og afprøve systemet i samarbejde med en række sikkerhedsgrupper inden for psykiatrien.
Systemet er bygget op om tre grundlæggende bestanddele:
- psykosocialt arbejdsmiljø: vurdering af struktur og kultur
- voldsrisiko: vurdering af forebyggende tiltag
- skema til patient og beboervurdering: vurdering af risici og stimuli i forhold til den enkelte patient eller beboer.
Til hvert område er der udarbejdet checklister med tilhørende vejledninger. Systemet afprøves fortsat og færdigudvikles i løbet af efteråret 2001.
Analysemetode til ulykker
Det fjerde og sidste delprojekt om udvikling af forbedrede metoder til analyse af ulykker skal primært styrke den forebyggende indsats mod voldsulykker. Idéen er, at vi kan blive bedre til at forebygge, hvis vi bliver bedre til at analysere de ulykker, der allerede er sket.
Den forebyggende indsats skal både rettes mod de situationer, hvor enkeltstående og isolerede forhold og episoder forårsager voldsulykker, og mod de generelle forhold omkring det psykiske arbejdsmiljø i psykiatrien, som kan føre til, at ulykkerne indtræffer.
Hvor langt er vi?
Siden september 2001 har vi arbejdet på at udvikle et nyt analysekoncept, og vi lægger stor vægt på, at det skal relateres til det nyudviklede dynamiske APV-system.
Første afprøvning af konceptet sker i november/december 2001.
Voldspolitik
Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi indledte vores projektperiode med at formulere en voldspolitik for hele psykiatrien. Med politikken ønskede vi at fastlægge et holdningsmæssigt grundlag for de voldsreducerende initiativer, vi skulle i gang med.
Det viste sig hurtigt, at der i de øvrige sektorer på socialområdet var stor interesse for arbejdet, og vi besluttede derfor at gå sammen om at lave en fælles voldspolitik for hele socialområdet i Nordjyllands Amt. Konkret blev politikken udarbejdet af områdeudvalget for det sociale område, og den er siden blevet omdøbt til „Mål og vejledning for en indsats over for vold på arbejdspladsen".
I foråret 2001 lavede udvalget pjecen „Vold på arbejdspladsen", som angiver nogle klare mål for den voldsreducerende indsats og en vejledning i, hvad den enkelte sektor skal forholde sig til og udarbejde handlingsplaner for. Inden for psykiatrien forventer vi at kunne udarbejde vores handlingsplaner i løbet af efteråret – og hermed er vi nået et godt stykke videre i bestræbelserne på at nå det overordnede mål, vi har sat os: Vi vil skabe trygge og attraktive arbejdspladser.
Psykiatrien i Nordjyllands Amt omfatter to psykiatriske sygehuse og ni socialpsykiatriske boformer samt tre dagtilbud med i alt 1200 fuldtidsstillinger.
Udviklingsprojektet er organisatorisk forankret i psykiatriledelsen og i sikkerhedsudvalget, og psykiatriens sikkerhedsleder står for den konkrete planlægning og gennemførelse.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2001 (årgang 7 nr. 2) og november 2002 (årgang 8 nr. 2).