Hvad mon jeg bliver udsat for?
Mange spørgsmål trænger sig på, når eleverne på social- og sundhedsuddannelsen skal i praktik i psykiatrien. Et godt forhold mellem elev og praktikvejleder har stor betydning for, hvordan eleverne håndterer deres oplevelser med vold.
Af: Leder af kursusafdelingen Lene Dahlgaard, Social- og Sundhedsskolen, Viborg Amt
I Viborg Amt er uddannelsen for social- og sundhedsassistentelever tilrettelagt, så eleverne i deres anden praktikperiode på 15 uger er i psykiatrien. Forud for praktikken tager undervisningen udgangspunkt i teorier og problemstillinger inden for psykiatrien. Mange elever er nervøse for psykiatripraktikken. Angsten for den fysiske og psykiske vold kommer til udtryk med tanker som: „Hvad mon jeg bliver udsat for?". „Hvordan vil jeg reagere, hvis jeg bliver truet?". „Hvordan vil jeg reagere på fysisk vold?". „Kan jeg mon overhovedet klare at arbejde blandt psykisk syge?".
Praktikstederne er meget forskellige. Både inden for behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien i amtet findes afdelinger og institutioner, hvor eleverne ikke kan undgå at opleve voldsepisoder under praktikforløbet.
Det er skolens erfaring, at langt de fleste afdelinger, institutioner og bosteder håndterer vold eller trusler om vold i forhold til både elever og fastansat personale meget professionelt. En del steder er der nedskrevne procedurer og planer for, hvem der skal gøre hvad og hvordan i tilfælde af vold. Andre steder er der uskrevne regler. Eleverne opfordres til at trække sig tilbage, hvis der er optræk til voldsepisoder. De indgår ikke på lige fod med det faste personale, når det gælder om at håndtere og minimere volden, men er med på lige fod, når personalet bearbejder voldsoplevelserne. Elevernes ansvar i forhold til at forebygge vold er en del af uddannelsesforløbet, og det forventes, at de er bevidste om og kan handle professionelt i forhold til forebyggelse.
Den hjælp, eleverne ofte får tilbudt, hvis de har været udsat for voldsepisoder, er i første omgang en samtale med praktikvejlederen og eventuelt lederen på stedet. Her ta-ges stilling til, om der er behov for professionel krisehjælp, eller om opfølgning i afdelingen er tilstrækkelig.
Enkelte elever vælger at kontakte holdlæreren på Social- og Sundhedsskolen. Det er yderst sjældent, at volden anmeldes til Arbejdstilsynet.
Tier om volden
Forholdet mellem eleven og praktikvejlederen har meget stor betydning for, hvordan eleverne håndterer deres oplevelser.
Det er skolens opfattelse, at nogle få elever vælger ikke at fortælle om voldsepisoderne, fordi de oplever, at det er en falliterklæring, at de ikke selv er i stand til at takle situationerne. Disse elever er ofte usikre, utrygge og meget sårbare. De er ofte bange for, om deres oplevelser kan blive tolket som manglende evne til at klare praktikken, og måske bange for, om det kan få konsekvenser for vurderingen af praktikforløbet. Denne lille gruppe af elever bruger i visse tilfælde holdlæreren som vejleder i forhold til at takle situationerne.
Hvis der er samarbejdsvanskeligheder mellem praktikvejleder og elev, har det ikke kun betydning for håndteringen af eventuelle voldsepisoder, men for praktikforløbet i det hele taget. Problemer med samarbejdet kan indimellem føre til, at eleven oplever, at det er praktikvejlederen eller praktikstedet, der giver anledning til oplevelser med psykisk vold. Det gælder ikke kun i psykiatripraktikken, men i alle praktikforløb.
Magtforholdet mellem patient og medarbejder kan i mange situationer sammenlignes med magtforholdet mellem elev og vejleder. Som medarbejder og som praktikvejleder har man i kraft af sin position en enorm magt, som kan præge forholdet mellem parterne. I forhold til disse komplicerede uddannelsesforløb har elev, skole og praktik i fællesskab en opgave, der skal løses i forhold til „psykiske voldsoplevelser".
I skoleuddannelsen kan magtforholdet mellem lærer og elev også føre til, at enkelte elever føler sig forfulgte og er angste for sanktioner. De beskriver det som en voldslignende oplevelse.
Denne problematik med elevernes oplevelser af psykisk vold var ikke en del af det udviklingsprojekt, som Social- og Sundhedsskolen og psykiatripraktikken gennemførte i 2001. Men de mekanismer og strategier, som er kendetegnende, når det gælder forebyggelse, håndtering og minimering af psykisk vold i forhold til klienter eller patienter, kan i stor udstrækning sidestilles med det, eleverne beskriver i forhold til praktikvejledere eller undervisere.
Øget opmærksomhed
Via udviklingsprojektet er der kommet ekstra opmærksomhed på voldsproblematikkerne, og det har ført til positive resultater. Fælles undervisningsmateriale for skole og praktik om forebyggelse, minimering og håndtering af vold har givet anledning til øget opmærksomhed og hermed forebyggelse af mange af de problemstillinger, som vi tidligere har hørt om fra eleverne.
Praktikstedernes og skolens opmærksomhed på volden har medført, at eleverne forstår, at det er vigtigt, at de kommer frem med deres oplevelser med vold eller trusler om vold. Elevernes viden og dermed handlemuligheder i forhold til forebyggelse af vold er også øget som følge af deltagelsen i projektet.
Undervisningsmaterialet, som er udkommet i håndbogsformat, bliver forsat revideret og bruges på grunduddannelserne, men også på kurser, som afvikles på skolen.
Konklusionen er, at der på skolen og i praktikken i langt de fleste tilfælde bliver taget hånd om elevernes oplevelser i forbindelse med vold eller trusler. Undervisningen og læringen i praktikken er tilrettelagt, så eleverne får de fornødne kundskaber og færdigheder i forhold til at arbejde blandt psykisk syge mennesker. Det vil dog altid være individuelt, hvordan man reagerer på vold eller trusler om vold.
Der er stadig behov for at have fokus på voldsproblematikken, da ressourcerne inden for psykiatrien også er præget af, at der ikke altid er den fornødne tid til de psykiatriske patienter eller brugere, hvilket medfører øget risiko for voldsepisoder. Udviklingen af voldsstrategier og forståelse for voldens mange ansigter er forsat et område, der skal forskes i. Vi har alle endnu meget at lære.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 2002 (årgang 8 nr. 1).