Lærer af problemerne
Problembaseret læring styrker arbejdsmiljøundervisningen på Diakonissestiftelsens social- og sundhedsassistentuddannelse.
Af: Lærer Anne Helms, Lis Christoffersen og Agnes Stefansen, Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole for Frederiksberg Kommune
Baggrunden for vores projektansøgning var et ønske om at styrke arbejdsmiljøundervisningen på social- og sundhedsassistentuddannelsen og sætte fokus på vold og voldsforebyggelse i samarbejdet med demente.
Eleverne kommer ofte i kontakt med demente mennesker, og vi havde en opfattelse af, at deres manglende forestilling om, at der kan opstå vold eller voldsomme episoder i mødet med den demente betyder, at eleverne har svært ved at håndtere situationerne, når de opstår. Det gør dem særligt udsatte, hvilket en undersøgelse fra Socialt Udviklingscenter SUS også dokumenterer.
Formålet med projektet var, at social- og sundhedsassistenteleven i forhold til demente mennesker:
- Får viden om og bliver opmærksom på, i hvilke situationer vold kan opstå
- Bliver i stand til at bruge den tilegnede viden i praksis
- Bliver i stand til at bearbejde voldelige eller voldsomme episoder i praksis.
Vi ønskede i projektet at afprøve en ny pædagogisk metode: problembaseret læring (PBL).
Vores hypotese var, at eleverne bliver mere bevidste om deres egen rolle i forhold til at forebygge vold og voldsomme episoder gennem problembaseret læring, frem for gennem den mere traditionelle arbejdsmiljøundervisning med klasseundervisning og oplæg, som vi hidtil har anvendt.
Oprindelig søgte vi om midler til et projekt, der omfattede undervisning i kommunikation, demens og arbejdsmiljø. Vi fik bevilget penge til en uges teoretisk kursus i arbejdsmiljø.
Problembaseret læring
Inden projektet begyndte, satte vi os ind i Roar Pettersons bog „Problembasert Læring" og afprøvede pædagogikken i praksis i små PBL-arbejder på social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Formålet med problembaseret læring er:
- At give eleverne erfaring med og ansvar for at løse problemer, sådan som de vil møde dem i arbejdslivet
- At opmuntre eleverne til at udvikle evner til problemløsning
- At give eleverne mulighed for undren og refleksion
- At sætte eleverne i situationer, hvor de skal samarbejde i grupper, for at opnå de bedste problemløsninger.
I projektet indgik to PBL-grupper på henholdsvis seks og syv elever. Eleverne havde forinden haft 10 ugers teori og 12 ugers praktik med undervisning i bl.a. kommunikation, gruppeprocesser og demens.
Undervisningen var tilrettelagt med tre vejledningsseancer pr. gruppe. Mellem vejledningerne arbejdede eleverne individuelt. Undervisningen tog udgangspunkt i to korte beskrivelser af situationer med arbejdsmiljømæssige problemstillinger fra praksis.
I første vejledning arbejdede eleverne med at præsentere deres erfaringer og nuværende viden i forhold til situationsbeskrivelserne, opstillede hypoteser og formulerede læringsmål. Ud fra disse læringsmål indhentede eleverne individuelt viden fra forskellige kilder: bøger, ressourcepersoner, film og studiebesøg for at belyse de opstillede hypoteser.
I forbindelse med anden vejledning forholdt eleverne sig kritisk til de kilder, de havde anvendt for at nå deres læringsmål, og drøftede de opstillede hypoteser ud fra gruppens indhentede viden. Anden vejledning mundede ud i stillingtagen til, om hypoteserne kunne be- eller afkræftes, og der blev evt. opstillet nye hypoteser og/eller læringsmål.
Inden sidste vejledning havde de to grupper formidlet deres nye viden til hinanden. Som afslutning på PBL-arbejdet evaluerede eleverne deres egen og gruppens indsats i forbindelse med at indhente ny viden og i forhold til gruppeprocessen og kom med forslag til, hvad de skulle være opmærksomme på i næste PBL-arbejde. Dette foregik også under vejledning.
Sluttelig udarbejdede eleverne en oversigt over den ny viden, de havde indhentet. Nogle af projektmidlerne brugte vi til at udvikle og styrke vores egen vejlederrolle ved at få supervision af en underviser med erfaring i PBL-metoden.
Realistiske mål
Vi mener, at evalueringerne bekræfter vores formodning om, at elevernes læring fremmes gennem PBL-metoden, og at de bliver mere bevidste om deres egen rolle i forhold til at forebygge vold og voldsomme episoder i samarbejde med demente. Evalueringerne blev foretaget henholdsvis efter projektugen og i løbet af den følgende 12 ugers praktikperiode.
Vi er opmærksomme på, at evalueringsmaterialet er meget lille, og at tidsperspektivet i forhold til at nå målene er begrænset, men vi mener at kunne se nogle tendenser i evalueringerne, som peger i retning af, at målene på længere sigt er realistiske.
Konklusionen vedrørende lærernes udvikling er, at vi er blevet meget mere bevidste om, hvor stor indflydelse vejlederens kompetence har i forhold til, om elevernes læring fremmes eller hæmmes.
PBL som fast metode i undervisningen
Undervisningen i arbejdsmiljø vil fortsat have fokus på vold og voldsforebyggelse. På baggrund af projektet har skolen besluttet at indføre PBL som grundlæggende pædagogisk metode på alle uddannelserne.
Det kunne være interessant at følge projektet op ved at undersøge:
- Hvordan eleverne bruger deres viden om vold og voldsforebyggelse i praktikken?
- Om eleverne husker det indlærte bedre, når undervisningsmetoden er problembaseret læring?
- Om eleverne er i stand til at bruge deres ny viden i forbindelse med andre målgrupper end demente?
- Desuden mener vi, at der fortsat er brug for at blive superviseret i vejlederrollen, specielt i forhold til evaluering.