Lussinger i undervisningen

På Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium kan de studerende få "et par på kassen" - som en del af undervisningen. Hensigten er at forberede de kommende pædagoger på, hvad de risikerer at møde, når de skal i praktik.
Af: Ulrik Dahlin, Journalistbureauet express

Vores erfaring er, at de studerende i dag er mere tyndhudede end tidligere generationer. De reagerer meget følsomt på voldsepisoder, som andre, mere gamle i gårde, ikke ville regne for noget særligt.

- Det kan mærkes, at forældrene - heldigvis - er holdt op med at bruge tæv, når de skal opdrage deres børn. Men et resultat er, at de studerende i dag kun har meget begrænsede erfaringer med kropskrænkelser, fortæller Ole Schouenborg, der er uddannet psykolog.

l otte år har han undervist de studerende på Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium i psykologi, og for tre-fire år siden blev lussinger forsøgsvis en del af undervisningen.

- Hvis de studerende har fået nogle fysiske erfaringer med kropskrænkelser på seminariet, og de senere kommer ud for en voldsepisode fx i deres praktikperiode, så kommer de til et land, hvor de har øvet sig i at være. Det er meget kort fortalt formålet med undervisningen, fortsætter han.

Baggrunden er alvorlig nok: Ud af et hold på 50 studerende skønner Ole Schouenborg, at i gennemsnit firefem stykker under deres praktikperiode kommer ud for en voldsepisode, som kan være et kraftigt skub, et slag eller lignende.

Tidligere blev de studerende på Skovtofte kun undervist teoretisk i problemer med vold på institutionerne:

- Traditionelt var undervisningen hængt op på de regler, der gælder for magtanvendelse, altså magtanvendelsescirkulæret for døgninstitutioner. Voldsepisoderne på institutionerne opstår ofte der, hvor der er nogle regler, der skal overholdes, eller hvor pædagogerne stiller krav til klienterne, eller hvor de i øvrigt bruger magt - det afstedkommer en reaktion fra klienterne.

- Derudover har vi også tidligere forberedt de studerende på deres praktikperiode. Og der har det indgået, at man i praktikperioden, godt kunne komme ud for en voldsepisode. Nu skal man huske på, at de studerende ikke er "blanke skærme", når de kommer her, mange af dem har på forhånd erfaringer fra faget. Vi lod nogle af dem fortælle om deres oplevelser, som så blev brugt som praktikforberedelse.

Kroppens historie kommer frem

Erfaringen har vist, at denne teoretiske indføring ikke nødvendigvis hjælper særlig meget - hvis det først bliver alvor:

- Især de kvindelige studerende bliver voldsomt chokerede - endda i stigende grad - hvis de udsættes for en voldelig kropskrænkelse. Et teoretisk undervisningstema i vold kan med andre ord være både værdifuldt og godt, men de studerende har næppe større glæde af det, når de kommer ud på en institution og oplever en voldsepisode. Så er det nemlig kroppen, der taler; så er det kroppens historie, der kommer frem - mere end den teoretiske viden fra seminariet, fortæller Ole Schouenborg.

Derfor har han og en dramalærer de sidste par år eksperimenteret med at lade fysisk vold indgå direkte i undervisningen:

- Vi har diskuteret det meget grundigt her på stedet. Vi mener, at når det forholder sig sådan, er vi forpligtet til at lave nogle kurser i kropskrænkelser. Det har vi så eksperimenteret lidt med - jeg har selv gjort det i samarbejde med dramalæreren, hvor vi bogstaveligt talt deler lussinger ud til hinanden.

- Også så det gør ondt?

- Ja, det gør det da. Men det skal understreges, at det sker i en gruppe-orienteret situation, hvor dramalæreren og jeg efter selv at have gjort det sætter de studerende til at gøre det samme. De studerende udsætter altså sig selv for slag, der medfører fysisk smerte - og sammen prøver vi så bagefter at finde ud af: Hvad sker der med en, når man udsættes for det?

- Hvad sker der?

- Vi kan ikke undgå, at en hel del af de studerende krakelerer rimeligt voldsomt. Man kan sige, at hele matricen fra deres tidligere oplevelser kommer frem. Vi har set voldsomme reaktioner, som næsten kunne forskrække en fra at tage det systematisk ind i uddannelsen.

Scene med forskellige deltagere

- Det skal derfor understreges, at det hele foregår i en legende dramaatmosfære med rollespil, hvor vi iscenesætter forskellige situationer, hvor medarbejdere udsættes for vold. Vi har selvfølgelig måtte stryge overraskelsesmomentet, så det kan ikke helt sammenlignes med, hvad folk kan komme ud for på en institution.

- Vi tager udgangspunkt i tidligere studerendes praktikoplevelser og gennemspiller en scene med forskellige deltagere. Det kan fx være nogle beboere, der skal stå op, selvom de ikke vil, og til sidst tager medarbejderen fat i en af dem - og får en på lampen. Eller hvis man skal have en beboer til at forlade et lokale, og beboeren stritter imod, og man så skubber blidt til beboeren - og får en på hovedet. Eller det kan være ved en snak, hvor der pludselig helt uden varsel opstår en voldsepisode. Den slags eksempler har vi i tidens løb opsamlet i hundredvis af.

- Hvorfor er studerende i dag "mere tyndhudede"?

- Det bør nok fremhæves, at det at være "tyndhudet" kan være en kvalitet - i betydningen "sensitiv over for klienternes tilstand og behov". "Tykhuder" har vi såmænd haft nok af i den pædagogiske verden, men følsomheden må ikke føre til panikreaktioner i konfliktsituationer.

- Vi tror, at det har noget at gøre med, at fagforeningen - og det vil først og fremmest sige Socialpædagogernes Landsforbund - har sat fokus på voldsepisoderne. Det har skabt øget opmærksomhed på institutionerne, så man nu registrerer dem. Og man forholder sig til og bearbejder de forskellige hændelser - alt sammen i modsætning til tidligere. Så det er altså et positivt eksempel på, at en fagforening har gjort noget, som har sat sig varige spor.

- Unge menneskers erfaringer med fysiske overgreb er også meget anderledes i dag end tidligere. Dengang var man mere vant til at få et par på kassen, enten af forældrene, skolelærere eller kammerater. Erfaringer med krænkelse af egen krop er altså ikke så udbredt mere som før i tiden. De studerende blev heller ikke så forskrækket over den slags episo-der som i dag. Det er altså et udtryk for - og det er selvfølgelig meget positivt - at blandt andet forældrene er holdt op med at bruge lussinger eller en endefuld i opdragelsen af deres børn.

Slås med storesøster

- Derudover betyder det noget, at flertallet af de pædagogstuderende er kvinder - der er en meget tydelig kønsforskel. Gennem hele vores opvækst opsamler vi erfaringer med fysisk konfrontation, det gør selvfølgelig både drenge og piger. De mandlige studerende har nogle erfaringer fra deres drengeår med slåskampe, hvor de ved, at man kan altså få nogen på hovedet. Vold kan være en del af deres leg - de kan fx slå meget hårdt på hinanden for sjov, og derfor får de nogle erfaringer med fysisk smerte, uden at de reagerer panisk. Piger har ikke på samme måde brugt deres barndom på at slås med deres storesøster eller veninderne.

- Forklar nærmere om de studerende reaktioner.

- Når det går voldsomst til, bryder de sammen i gråd - eller de får et meget stort behov for at tale om, hvad de tidligere har været udsat for. Det kan være ting, som de ikke nødvendigvis har tænkt så meget over før. Men blot en enkelt lussing kan være nok til, at de erindringer kommer frem.

Netop derfor har Ole Schouenborgs projekt vist sig vanskeligt:

- Det kræver et længere udviklingsarbejde at lave en undervisningsform om vold, som på den ene side opfylder formålet, at de studerende får noget erfaring, og på den anden side ikke medfører, at de studerende får det for dårligt. Selv ganske små kropskrænkelser kan få en voldsom effekt, så der kommer en mere dybtgående reaktion frem.

Erfaringer fra politistuderende

- Vi er derfor endt i noget, man måske kan kalde et dilemma. Man kan godt undgå alle de her problemer med studerende, der bryder sammen, hvis man nøjes med at undervise teoretisk i voldsepisoder; men omvendt - hvis ikke vi også underviser de studerende kropsmæssigt - kan vi ikke ruste dem til det, de risikerer at møde. Så bliver det virkeligheden - dvs. arbejdet ude på institutionerne - der skal ruste dem. Og der ved vi jo af erfaring, at det ikke nødvendigvis går godt.

- Her på Skovtofte kan vi endnu ikke svare på, hvordan man skal tilrettelægge og forme en undervisning, så de studerende selv får konkrete erfaringer, men vi fortsætter med at prøve os frem. Jeg ved ikke om der eksperimenteres med disse problemer på andre seminarier, men fx på Politiskolen undervises de kommende betjente i kropskrænkelser. Måske kunne vi have glæde af at høre om deres erfaringer.

- Det vigtigste er at sikre, at de studerende ikke lander i et helt andet land, hvis de i deres praktiktid eller senere hen i deres arbejdsliv får en lussing. I den situation hjælper teorien ikke, fordi vi reagerer følelsesmæssigt - og ikke intellektuelt – på voldsepisoder.

- De sidste 10 år er pædagoger gået ind i arbejdet med voldsomme klienter, som tidligere blev medicineret til et "zombie-niveau". En for pædagoger og klienter krævende pædagogik har erstattet medicineringen, hvad der må betragtes som positivt. Prisen er imidlertid, at pædagoger i stigende grad udsættes for kropskrænkelser. Man kan også formulere det således: Når man går tæt på i pædagogikken, risikerer man at få blå mærker - både på krop og sjæl, slutter Ole Schouenborg.

 

 

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, december 1995 (årgang 1 nr. 1).

www.vold-som-udtryksform.dk