En satsning med resultater

Bevilling til 47 voldsforebyggende projekter, en undersøgelse af vold mod studerende i praktik, netværksmøder, konferencer og nyhedsbreve. Aktiviteterne under projekt Vold som Kommunikationsmiddel fortsætter til udgangen af 2002, men allerede nu kan der spores direkte og indirekte effekter på arbejdspladser og uddannelsessteder landet over.
Af: Projektmedarbejder Stig I. Sørensen, Socialt Udviklingscenter SUS

Vold som Kommunikationsmiddel er resultat af en bevilling fra Folketingets Satsmidler i 1999. Bevillingen skal sætte fokus på vold mod studerende i praktik og på bo- og servicetilbud, der har særligt mange problemer med vold.

En af de helt centrale aktiviteter har været økonomisk støtte til en række udviklingsprojekter. Uddelingen er sket ad to omgange via puljerne „Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser" og „Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud".

Puljen „Faglige uddannelser"

De 23 projekter, der har modtaget støtte fra puljen „Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser", fordeler sig på følgende uddannelsessteder: Otte pædagogseminarier, fire social- og sundhedsassistentskoler, tre sygeplejeskoler og en social højskole (Et af de nævnte projekter afvikles som samarbejde mellem to uddannelsessteder). Ni bevillinger retter sig mod blandede grupper af studerende, eksempelvis praktiksteder på plejehjem og på psykiatriske hospitaler.

Indholdet i projekterne kan grupperes i følgende hovedaktiviteter:

• Udarbejdelse af studie- og undervisningsplaner
• Udvikling af nye uddannelseskoncepter, undervisningsmaterialer og metoder
• Udarbejdelse af procedurer for samarbejdet mellem uddannelsessteder og praktiksteder
• Gennemførelse af kurser og temadage for studerende, praktikledere og praktikvejledere.

Puljen „Flaskehalse"

24 projekter har fået støtte fra puljen „Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud". Begrebet „flaskehalse" refererer til de problemer, der kan opstå, når et bo- eller servicetilbud har svært ved at fastholde og rekruttere personale.

Støtten er primært tildelt bo- og servicetilbud med voksne brugere. Projekterne spreder sig mellem indsatsområderne mennesker med udviklingshæmning, psykisk og socialt belastede unge, hjemløse og misbrugere, demente samt psykisk syge.

Indholdet i projekterne kan grupperes i følgende hovedaktiviteter:

• Styrkelse af personalegruppens faglighed og fælles forståelsesramme, herunder større viden om målgruppen
• Udvikling eller indførelse af nye arbejds- og kommunikationsmetoder 
• Uddannelse af lokale ressourcepersoner og vedligeholdelsesinstruktører
• Undervisning og supervision af medarbejdere
• Metoder til registrering og analyse af voldsepisoder
• Udarbejdelse af voldspolitik
• Etablering af faglige og vidensskabende netværk.

Alle de prioriterede målgrupper er repræsenteret i bevillingerne, og aktiviteterne tæller både projekter indeholdende basisaktiviteter – fra ansøgere, der har begrænsede erfaringer med det voldsforebyggende arbejde – og projekter, der indeholder nye metoder eller tilgange fra mere erfarne ansøgere. Alle landets amter er geografisk repræsenteret med minimum ét projekt.

Mere end nye projekter

Grundtanken i Vold som Kommunikationsmiddel er, at udviklingsprojekterne – ud over en konkret lokal effekt – også udvikler idéer, metoder og erfaringer, der kan formidles til uddannelsessteder og arbejdspladser inden for eller uden for projektets primære målgrupper.

Udviklingsprojekterne indgår i et netværk, hvor de udveksler erfaringer og metoder og inspirerer hinanden. Hermed optimeres mulighederne for en kvalificering – og hurtig omsætning af gode idéer til at forebygge vold.

Sideløbende hermed foregår en tværgående erfaringsopsamling og formidling gennem de kanaler, der er under Vold som Udtryksform. Udviklingsprojekterne bliver på den måde en del af og et supplement til den eksisterende erfaringsdannelse og kompetenceopbygning vedrørende voldsforebyggelse.

Der sker desuden løbende erfaringsopsamling, netværksopbygning og formidling gennem nyhedsbreve, artikler, konferencer mv.

Endelig er der gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om forekomsten af vold og trusler om vold mod studerende i praktik. Undersøgelsen omfatter studerende på pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Den viser blandt andet, at to tredjedele af de studerende er udsat for vold eller trusler om vold, at praktikstedernes og uddannelsesstedernes kendskab til voldsepisoder opstår tilfældigt, og at praktik- og uddannelsessted sjældent orienterer hinanden, når en studerende har været udsat for vold eller trusler herom.

Resultaterne fra undersøgelsen er tidligere beskrevet her i nyhedsmagasinet (Årgang 6, nr. 1, oktober 2000. Vold i praktikken – en spørgeskemaundersøgelse).

Det tyder godt

Aktiviteterne er i fuld gang landet over. De foreløbige meldinger fra de mange aktører tyder på, at den valgte model for projektet fungerer efter hensigten, og at de igangværende aktiviteter har en direkte eller indirekte effekt på arbejdsmiljøet på mange arbejdspladser:

• Aktiviteterne har effekt på voldsforekomsten på den enkelte arbejdsplads. Desuden opleves centrale sideeffekter i form af ændret fokus, øget bevidsthed, fælles udgangspunkt og ro på arbejdspladsen. Effekter, der blandt medarbejderne opleves som „et løft i arbejdsmiljøet". 
• Aktiviteterne styrker bevidstheden om det voldsforebyggende arbejde på de involverede arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af faglige og pædagogiske metoder.
• Aktiviteterne medvirker til en øget grad af forankring af den voldsforebyggende indsats på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, via blandt andet udvikling og forbedring af studieplaner, voldspolitik samt procedurer til registrering og analyse af voldsepisoder.
• Den tværgående erfaringsopsamling og formidling gennem kanalerne i Vold som Udtryksform betyder, at aktiviteter og erfaringer fra Vold som Kommunikationsmiddel er kendt langt ud over de uddannelsessteder og arbejdspladser, der har modtaget midler gennem puljerne.
• Sammensætningen af lokale projekter fra både uddannelsessteder og praksisfeltet er med til at skabe grundlag for en dialog og et styrket samarbejde mellem uddannelses- og praktiksteder.
• Interessen for puljerne og de øvrige aktiviteter under Vold som Kommunikationsmiddel har tydeliggjort et fortsat stort behov for voldsforebyggende initiativer blandt medarbejdere i social- og sundhedssektoren.

Den store udfordring i den resterende del af projektperioden – og ikke mindst efterfølgende – er at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af den oparbejdede interesse, motivation og metodeudvikling. Ikke kun inden for social- og sundhedsområdet, men også på nye områder, hvor risikoen for vold er en del af jobbet.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2001 (årgang 7 nr. 2).

www.vold-som-udtryksform.dk