Kend din krop
Kroppen husker. En lussing i barndommen lagrer sig ubevidst og gør, at vi reagerer på en bestemt måde, næste gang der er øretæver i luften. Derfor er det vigtigt at kende sin kropskrænkelseshistorie og være bevidst om, hvordan man reagerer på fysisk smerte. Skub, spark - og Søndagsberlingeren – er ingredienser i den praktikforberedende undervisning på Skovtofte Socialpædagogiske seminarium.
Af: Karen Pedersen
Hvor mange sider af Berlingeren kan du klare?
Vi lader spørgsmålet stå et øjeblik, mens du, rent hypotetisk, fatter et stk. Søndagsberlinger - tag fx boligsektionen - og ruller den sammen til en kølle. Med den er du nu parat til at slå løs på din studiekammerat. Det er ikke tilladt at slå i ansigter, men ellers er det bare om at gå til den. Bagefter bliver rollerne byttet om, så det er makkerens tur til at slå på dig!
Avis-kølle-øvelsen er en af flere fysiske øvelser i kropskrænkelse, som de studerende på Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium bliver udsat for som en del af forberedelsen til deres praktik.
- I øvelsen her øver vi aggressivitet og underkastelse. Hvor meget kan man klare, før man trækker sig? Det viser sig faktisk, at mængden af aggressivitet er næsten ligefrem proportional med det, man modtager, fortæller Lars Frost, som er idrætslærer på Skovtofte. Han har en baggrund som sygeplejerske i psykiatrien og har i mange år dyrket kampsport på højt plan. Sammen med lærerkollegerne psykolog Ole Schouenborg og socialpædagog Frank Hedegaard har han udviklet et dagskursus, der kort fortalt skal ruste de studerende til "det virkelige liv".
- Perspektivet på det fysiske er, at de studerende skal lære deres "psykiske krop" at kende og blive bevidst om, hvorfor de reagerer, som de gør, hvis de bliver udsat for vold, siger Lars Frost.
Begrænsede erfaringer med vold
Allerede for fem-seks år siden begyndte Ole Schouenborg at dele lussinger ud som en del af undervisningen i psykologi. Tanken var - og er - at hvis de studerende får nogle fysiske erfaringer med kropskrænkelser på seminariet, vil de være bedre forberedt, hvis de kommer ud for vold i praktikperioden. Mange studerende har nemlig kun begrænsede erfaringer med kropskrænkelser og reagerer derfor meget stærkt på voldsomme episoder.
- Børn lever mere beskyttet end tidligere. Revselsesretten er afskaffet, og det er selvfølgelig positivt, men det betyder også, at mange studerende i dag ikke har erfaring med krænkelse af kroppen med sig fra barndommen. Det gælder måske især de kvindelige studerende, som der er flest af, fordi de ikke på samme måde som mændene har erfaringer, med voldsomme lege og slåskampe i skolegården, siger Ole Schouenborg.
Lars Frost: - Da vi var børn, tog man ikke skade af en lussing fra far, i dag er det - sat på spidsen - noget, vi går til psykolog med i flere år.
Lærerne vurderer, at i gennemsnit fire-fem studerende ud af et hold på 50 kommer ud for en voldsepisode i deres praktikperiode. Det tal er nogenlunde konstant, selvom der er blevet færre praktikpladser på de mere udsatte institutioner, efter at pædagogerne er blevet generalister.
Ole Schouenborg: - Der sker jo nu en gang ikke så mange krops-krænkelser i børnehaver og vuggestuer. Men vi vil da ikke lægge skjul på, at vi mener, det er et tab, at man i dag uddanner så bredt som muligt og ikke til specialområderne.
Afslappet beredskab
Ingen af de tre lærere tror på, at man helt kan afskaffe volden, men man kan klæde de studerende bedre på til den dag, de selv står i situationen. Det handler ikke om at være konstant i defensiven, snarere om en slags "afslappet beredskab".
Ole Schouenborg: - Det er meget værre at blive slået på, hvis man ikke har haft en fornemmelse af, at det kunne ske. Meget værre at blive slået ned i en mørk gyde bagfra, end hvis man er midt i det og ser slagene komme.
- Vi kan undervise nok så meget i at forebygge og tilrettelægge pædagogisk, men jeg tror, at der stadig vil opstå vold i særlig udsatte miljøer: når man arbejder med stof- og alkoholmisbrugere, alvorligt sindslidende og mennesker med større hjerneskader. Her virker intuition, viden og uddannelse ikke altid.
Voldsepisoderne på institutionerne opstår ofte, når der er regler, der skal overholdes, og pædagogerne stiller krav til brugerne.
Lars Frost: - Det ligger ikke i generne at have lyst til at slå. Det er en kultur, der skal tillæres. Vold er en udtryksform - man slår, fordi man er trængt op i en krog. Som pædagoger er vi selv en del af det, fordi vi trænger ind på andres område. Derfor er det vigtigt at have respekt for andres rum.
- Vi vil fortsat komme ud for vold, men vi kan forberede os, så vi ikke behøver at opleve det som en kropskrænkelse og som et problem. Selvfølgelig har man brug for at snakke med nogen om det, men man behøver måske ikke have psykologhjælp.
Find din grænse
Tilbage til undervisningen:
Frank Hedegaard: - Kurset blev til på opfordring af de studerende, som ikke følte sig godt nok rustet til at møde volden. Jeg har selv været udsat for flere voldelige episoder, da jeg arbejdede i psykiatrien, og ville nok også have reageret anderledes dengang, hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved i dag.
Undervisningen starter med fysiske øvelser, der krænker kroppen på forskellige måder. Det er øvelser, der handler om at overskride hinandens grænse ved at komme tæt på og skubbe - hårdere og hårdere. Lærerne starter med vilje med kroppen, og ikke med teoridelen. Fordi kroppen mærker mere end hovedet.
Lars Frost: - Vi handler kun fysisk, når vi er presset. Vi har forskellig tolerance, og det gælder om at finde sin egen grænse. Vi skal gøre de studerende parate til det uventede, få dem til at lytte til kroppens signaler-åndedrættet, hjertet, der pludselig banker hurtigere, end det plejer...
De fysiske øvelser slutter i første runde med, at Lars Frost sparker hver enkelt studerende i maven. For en udenforstående lyder det voldsomt.
- Men alle har fysik til at klare et spark i maven, forklarer Lars Frost. - Jeg vælger at ramme på kroppen, fordi det rammer direkte på følelserne. Jeg beder de studerende om at "smage" på sparket og sige, om de kan klare mere. Hvis de siger ja, går vi videre med et lidt hårdere spark. På den måde lærer vi dem, at man ikke reagerer med angst, når man kender "koden" for det, der kommer.
Kroppen husker
Skub og spark følges op af teori om kroppens måde at huske på og af gruppearbejde om de studerendes egne oplevelser med kropskrænkelse.
Ole Schouenborg: - Det er meget vigtigt, at man kender sin kropskrænkelseshistorie. Erfaringerne fra barndommen sætter sig ikke altid på et bevidst niveau, og det kan få konsekvenser for vores virke som pædagoger senere i livet. I gruppearbejdet er det forbudt at bruge eksempler fra familien. Men vi kan selvfølgelig ikke undgå, at nogen pludselig husker tilbage på ting, som er mindre behagelige. Andre har slet ingen erfaringer med kropskrænkelse, og for dem er det ekstra vigtigt at få afprøvet, hvordan de vil reagere, hvis de bliver udsat for vold.
Inden dagen rundes af med teori om regler og love, praksis for indbe-retning, ambulancetjenester mv., er der endnu et par fysiske øvelser på programmet. Blandt andet en øvelse i at blive holdt fast på gulvet. Igen handler det om at finde sin grænse. Kan man klare at have ni andre liggende ovenpå sig, eller begynder man at slås med to.
Lærerne samler op på dagen i fællesskab.
Frank Hedegaard: - Vi slutter af med vores egne historier fra det virkelige liv. På den måde bliver vi en slags praktiske symboler. Vi fortæller de studerende om vores egne oplevelser med vold, og hvordan vi har tacklet det. Det viser, at det kan lade sig gøre.
Dagsformen er vigtig
De tre lærere så gerne, at kroppen kom mere med i undervisningen, ikke bare når det gælder om at forebygge vold, men også i andre fag på seminariet.
Lars Frost: - Det handler simpelthen om at kende sin krop og være i form. Grundkonditionen skal være i orden, det modvirker udbrændthed og stress. Stressfaktoren ændrer sig med konditionen, derfor er den fysi-ske kompetence så vigtig.
Ole Schouenborg: - Det er også vigtigt at være bevidst om sin psykiske dagsform, når man er på arbejde. Er man parat til svære konflikter den dag? Vi har alle gode og dårlige dage i forhold til konfliktkompetence, og det er helt afgørende, at man melder det ud til sine kolleger. Det er også noget af det, vi gerne vil formidle videre.
Kurset har indtil nu været afholdt en enkelt gang, og tilbagemeldingerne fra de studerende er meget positive. Men en dag er næsten for lidt til at give praktiske erfaringer, mener lærerne, der vil arbejde videre med at udvikle undervisningen.
Ole Schouenborg: - Selvfølgelig kan man lære ude på arbejdspladsen, men det tager lang tid. Derfor er det legende undervisningsrum velegnet. Et perspektiv kunne være at udvide undervisningen til to dage. Efter to-tre år kunne vi systematisk interviewe alle de studerende, som har deltaget i undervisningen, for at høre, om de har kunnet bruge det til noget. Om det har sat sig spor.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, december 1999 (årgang 5 nr. 2).