Afsæt til fremtiden

Projekt Vold som Udtryksform har nu i fem år sat fokus på vold i social- og sundhedssektoren. Repræsentanter for forskellige organisationer har løbende fulgt og inspireret de mange lokale og landsdækkende aktiviteter. De har udgjort projektets baggrundsgruppe eller følgegruppe og har bidraget til at formulere de overordnede rammer for projektet. I takt med at aktiviteterne i projektet gennem årene er bredt ud til nu at omfatte flere områder, er følgegruppen blevet udvidet til nu at omfatte ni personer. Medlemmerne af følgegruppen giver her deres syn på, hvad projektet har betydet og peger også på, hvor det er vigtigt at sætte ind fremover.
Af: Karen Pedersen

John Møller, Landsforeningen LEV:

- Jeg synes, det vigtigste har været fokuseringen på, hvad der udløser vold.

Projektet har fået slået fast, at det ikke er voldelige mennesker, vi arbejder med, men udefrakommende faktorer af forskellig art, der spiller ind.

- Det er måske ikke lykkedes helt så godt, som jeg havde håbet. Udgangspunktet var jo, at volden på institutionerne blev brugt som en faglig kamp for at få flere ressourcer. Det har vi fået på plads, men der har været tider undervejs, hvor jeg har været bange for, at vi skulle falde tilbage til det udgangspunkt - hvor der for eksempel har været meget fokus på indberetning. Men vi er landet godt.

- Det er godt, at vi har fået udvidet interesseområdet både på personale- og klientsiden - at vi også har fået de sindslidende med. Det viser jo også, at volden ikke hænger sammen med en bestemt diagnose, men at den ligger i os alle.

- Jeg vil også gerne fremhæve projektets struktur, som jo næsten er uhørt set fra et ledelsessynspunkt. For meget små midler er det lykkedes at få hele systemet fokuseret på problemet. Konceptet er slået igennem helt ud i det yderste led. Den organisationsmodel er værd at bemærke for andre.

Hans Ole Madsen, Amtsrådsforeningen:

- En kort karakteristik af projektet vil være: Godt og billigt. Med få ressourcer er projektet nået utroligt langt ud i systemet med ny viden og inspiration. Samtidig er der opbygget et vidt forgrenet landssamarbejde. Ikke mindst sekretariatet i Socialt Udviklingscenter (SUS) har gjort et stort arbejde for at holde de mange tråde sammen. Uden sekretariatets "tovholderfunktion" var landsprojektet faldet fra hinanden.

- Det største problem hidtil har været, at amterne har befundet sig på forskellige niveauer med hensyn til viden og indsats. Det har smittet af på aktiviteterne. Senest har det givet nogen skævhed i temanetværkerne, der er sammensat af ildsjæle fra forskellige amter. Forskelligheden viser, hvor vigtigt det er, at projekterne fortsætter i en ny periode, således at alle amter "kommer på landkortet", og de indvundne erfaringer når at bundfælde sig ude i systemerne.

- Et stort plus ved netværksarbejdet har været, at det ikke er forvaltningsfolk, men institutionsmedarbejdere, der mødes. Det understreger, at projekt Vold som Udtryksform er medarbejdernes projekt og ikke et forkromet "skrivebordsprojekt". Det synes jeg også bekræftes af den store tilslutning til landskonferencerne, som har været et af højdepunkterne i projektet.

- Udgangspunktet i projektet har hidtil været forebyggelse af vold mod personalet. I de kommende år bør forebyggelsen af vold mod brugerne også inddrages. Ofte finder volden jo netop sted i brugernes hjem. Så lad os fremover tage udgangspunkt i hvad volden gør ved dem, der rammes, hvad enten det er medarbejdere eller brugere.

Jonna Andersen, Socialpædagogernes Landsforbund:

- Det, der springer i øjnene er, at der er så meget fokus på vold på institutionerne. Man er ikke bange for at møde volden - det er blevet offentligt. Og personalegruppen er blevet i stand til at håndtere volden og sætte forebyggende tiltag i gang. Det er blevet en del af arbejdet - en del af fagligheden.

- Projektet der er voldelige. Vi ser på det offensivt i stedet for defensivt. Men vi er nødt til at holde gang i debatten -ellers dør det.

- Arbejdsmiljø og pædagogik går hånd i hånd i projektet. Det er væsentligt og unikt.

- Det unikke er også, at det er blevet til et netværk. Og det nye spændende er de mange undernetværk. Volden har jo forskellig udtryksform på de forskellige områder, derfor skal tiltagene også være forskellige.

- Nu er det det lange seje træk i forhold til de nye områder, det gæl-der. Det er nødvendigt, at de faglige organisationer bakker op, ellers dør det. Og det er meget vigtigt, at arbejdsgiverne tager det alvorligt.

- Men ting ta'r tid, og det kræver, at der er nogen, der skubber på. Jeg vil da være bekymret for de nye områder, hvis projektet lukker nu. Vi har fået meget ud af få penge.

Erik Olsen, Landsforeningen SIND:

- Jeg er blevet positivt overrasket over, at så mange er interesseret i at gøre noget over hele landet. Det er jo en fantastisk ide med et landsdækkende netværk.

- Psykiatrien er et af de sidste områder, hvor der er tvangsbehandling, og det kan virke meget krænkende. Hvis projektet fortsætter, håber jeg at SIND's medlemmer kan blive stærkere repræsenteret, for eksempel i styregrupperne.

- Jeg synes også temanetværkene har fungeret fint. Det er en spændende ide, at man også tager rundt i landet, besøger en institution og hører om, hvordan man tackler problemerne der.

- Hvis projektet fortsætter, synes jeg vi må overveje, at få uddannelsesinstitutionerne mere med, både de nye social- og sundhedsuddannelser, men også pædagogseminarierne og sygeplejeskolerne.

Else Bjerre, Dansk Sygeplejeråd:

- Projektet er kendetegnet ved, at det breder sig som ringe i vandet, og nu har bredt sig ud på nye områder, så Dansk Sygeplejeråd fra 1995 har valgt at være med i projektet.

- Diskussionerne om vold er absolut ikke ny for sygeplejersker, men der er mange forskellige vinkler at anskue volden fra. Debatten er vigtig, og alene projektets titel lægger op til nye tankegange og handlemåder.

- Videofilmen og nyhedsmagasinet er gode initiativer, der når bredt ud. Jeg synes endvidere projektet er et godt sted for erfaringsopsamling og formidling af viden.

- Projektet er bygget op om græsrødder, så i det øjeblik et område kører, kan man gå videre til andre områder. Det er en spændende organisationsform, der har fordele, men naturligvis også ulemper. Hvis der ikke er nogen, der fx melder sig til en styregruppe - ja, så er der ingen styregruppe. Det betyder, at der tabes ting på gulvet. På den anden side er det meget engagerede mennesker, der er med.

Erik Nygaard, Forbundet af Offentligt Ansatte:

- Jeg vil pege på temanetværkene som et godt initiativ. Det er vigtigt, at man kan mødes og diskutere faglige spørgsmål.

- Det er godt, at projektet er forankret i lokalområdet og er foregået på tværs af interesseorganisationer, faglige organisationer og amter. Der er en god fælles forståelse for arbejdet.

- Men jeg synes vi har manglet at få de faglige organisationer med. De er ikke særligt forankrede i styregrupperne. Svagheden har været, at der ikke har været nogen aftale på, højt nok plan, så der er blevet afsat ressourcer til arbejdet i styregrupperne. Der har været stor forskel fra amt til amt det har været meget op til enkelte personer.

- Organisationsmodellen er rigtig og god, hvis den bliver kørt ind i amternes struktur, og organisationerne bliver koblet på. Det har kørt meget isoleret i amterne - det er få steder, man har arbejdet tæt samme med sikkerhedsudvalgene. Hvis projektet ophører, er det en svaghed, at det ikke er forankret i sikkerhedsorganisationen. Det skal strammes op, hvis vi fortsætter. Ellers synes jeg ikke vi skal udvide, men styrke de områder, der nu er kommet med.

Marianne Agger, De Samvirkende Invalideorganisationer:

- Det har været en stor oplevelse at være med i projektet, og jeg synes absolut, det er vigtigt, at DSI er med

fordi vi har så mange handicapgrupper. Men jeg føler jeg har haft en lidt speciel rolle, fordi jeg sidder med 27 organisationer bag mig og ikke har haft en bestemt gruppe at melde tilbage til. Jeg har manglet den direkte kontakt. Det har også været svært at komme ind midt i et forløb. Alt er jo nyt og kan virke uoverskueligt.

- Projektet har kørt et stykke tid nu, og måske skulle man lade noget sive ud og noget nyt komme ind. Jeg synes, vi mangler fokus på ungeområdet - her tænker jeg på skolerne - og på hjemmehjælperne.

- Vi skal uddanne social- og sundhedshjælperne, og vi må også sætte ind på seminarierne, så pædagogerne lærer, hvordan de skal tackle volden

- Jeg er glad for, at filmen er blevet lavet, og at bogen er der. Og jeg synes det er en god ide, at nyhedsmagasinet fortsætter. Men der skal fortsat være en koordineringsfunktion, ellers sker der ikke noget.

Gunvør Munch, Socialministeriet:

- Jeg synes det er positivt, at vi har fået udvidet projektet. Det har tilført projektet noget, at de nye områder er kommet med, selvom vi på en måde har skullet starte forfra.

- Jeg oplever, at det er svært at formidle erfaringerne helt ud i krogene, så det kan bruges. Derfor er det også vigtigt, at vi holder en landskonference nu. Det kan give meget på mange forskellige områder. Og jeg vil da være glad, hvis det ikke bliver en afslutningskonference, men måske et afsæt til noget nyt.

- Organiseringen af projektet har fungeret godt. Jeg synes også det er fint, at baggrundsgruppen er blevet udvidet. Nu tror jeg, vi skal arbejde på at styrke det, vi har. I nogle amter fungerer det godt, og i andre mindre godt. Det skal vi være opmærksom-me på og arbejde med.

- De erfaringer, vi har fået med organisationsmodellen, kunne også godt bruges på andre områder. Der er ikke andre projekter, hvor alle amter har været med over en så lang periode. Her kunne vi overføre noget til andre. 

 Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, oktober 1996 (årgang 2 nr. 2).

www.vold-som-udtryksform.dk