Bag om Volden - effektmåling

Nordjyllands Amt har sat det officielle punktum for projekt Bag om Volden. Projektet startede i 1993 med en undersøgelse af problemerne medvold på amtets socialpædagogiske og psykiatriske institutioner. Sidste år blev den fuldt op af en effektmåling af indsatsen over for problemerne. Projektleder Eva Hultengren præsenterer erfaringerne fra projektet.
Af: Projektleder Eva Hultengren, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

I efteråret 1993 fremlagde Socialforvaltningen i Nordjyllands Amt en rapport over, hvilke problemer der var omkring vold mod de ansatte på socialforvaltningens institutioner, og på hvilken måde institutionerne arbejdede med problemerne. Det var kun de institutioner (socialpædagogiske institutioner og psykiatriske sygehuse og plejehjem), der havde problemer med vold, der deltog i undersøgelsen.

I foråret 1996 besluttede socialforvaltningen, at nu skulle der laves en effektmåling af den indsats, der var gjort i forhold til voldsproblemer.

Projekt Bag om Volden bestod således ikke kun af 1993-rapporten, men af:

• Undersøgelses- og udviklingsprojektet, der foregik mens undersøgelsen blev lavet.
• De aktiviteter for medarbejdere og ledere, der blev støttet op om på institutionerne eller nyigangsat.
• Effektundersøgelsen, hvor de første spørgeskemaer blev sendt ud i foråret 1997. Rapporten over effektundersøgelsen blev fremlagt i slutningen af 1997.

På samme måde som i 1993 var der både en spørgeskemaundersøgelse og en lang række interview på institutionerne. På samme måde som i 1993 var sikkerhedsrepræsentanterne på arbejdsstederne aktive i at få undersøgelsen til at forløbe.

Undersøgelsen i 1997 var om muligt mere ambitiøs end i 1993. Vi ønskede at lave et billede af 1997 og sammenligne det med billedet fra 1993. Vi ønskede også at samle viden om, hvordan de enkelte arbejdssteder havde udviklet sig fra 1993-situationen til 1997-situationen. Vi startede med et indtryk af, at der havde fundet en positiv udvikling sted. Dette indtryk blev forstærket hen ad vejen.

Sådan så det ud i 1993 - og i 1997

Undersøgelsen i 1993 rystede os med at vise:

• At 90 % af personalet med primærkontakt havde været udsat for en eller flere former for vold (fysisk vold, trusler om fysisk vold eller psykisk chikane). NB: Husk, at det kun er udvalgte, udsatte arbejdssteder, der deltager.
• At der var stor utilfredshed med, hvordan arbejdsstederne og socialforvaltningen fungerede i forbindelse med voldsepisoder. Herunder stor utilfredshed med lederne.
• At der ikke var særlig megen viden om de retningslinier, som sikkerhedsorganisationen har udfærdiget på arbejdsstederne omkring voldsepisoder.

Undersøgelsen i 1997 både glædede os og rystede os med at vise:

• At 67 % af de ansatte, der var ansat samme sted i 1993, siger, at der er forbedringer i den måde, arbejdsstedet klarer voldsproblemer på nu. Resten siger: uændret. Det kan betyde: Det var godt i 1993, og det er stadig godt. Det kan også betyde: Det var dårligt i 1993, og det er stadigvæk dårligt.
• At åbenheden om problemerne generelt var blevet større.
• At det blev fremhævet, at man var blevet meget bedre til at tale om problemerne i medarbejdergruppen.
• At lederne var blevet mere åbne og parate til at tage problemerne op. 
• At lederne generelt var blevet mere fagligt støttende.
• At interessen for at arbejde med voldsproblemer var blevet meget større i gruppen af sygeplejersker og var begyndt at komme i grup-pen af læger.
• At der stadig ikke var særlig megen viden om sikkerhedsorganisationens retningslinier omkring voldsepisoder - selvom der mange steder var stor tilfredshed med den valgte sikkerhedsrepræsentant.

Vi forsøgte ikke at måle omfanget af voldsepisoder. Vi mener, at det er overordentligt vanskeligt at finde oplysninger, der giver præcise bud på omfanget af voldsepisoder. For eksempel kan antallet af anmeldelser af voldsepisoder stige, hvis der gøres en voldsforebyggende indsats, hvormed bevidstheden om volden øges. Modsat kan anmeldelseshyppigheden falde, når personalet fortvivlet opgiver, at det hjælper noget at anmelde. Anmeldelseshyppigheden kan også falde, når personalet arbej-der succesfuldt med at mindske belastninger fra voldsepisoder. Voldsepisoderne forbliver, men belastningerne mindskes.

Fælles udgangspunkt

Interviewene på arbejdsstederne fandt sted i en fælles forståelse af disse vigtige holdninger:

Der kan være vold, selvom der ikke er voldsmænd. Det er muligt både at vise omsorg for klienterne (beboerne/patienterne/brugerne) og samtidig have egenomsorg. Det er muligt for en leder både at vise omsorg for klienterne og samtidig vise omsorg for personalet.

Nærhed og indføling med klienten er godt, men uden at der sker en uønsket grænseoverskridelse.

Meget ambitiøst forsøgte effektmålingen at indfange, hvorledes arbejdsstederne havde udviklet sig. Hvilke aktiviteter eller rutiner, der havde hjulpet arbejdsstederne i deres udvikling. Vi forsøgte at anvende begreberne fra "den lærende organisation" omsat til almindelig helt-ned-på-jorden nordjysk dagligdag. Vi fandt:

• ændringer i åbenheden
• ændringer i forståelse af, at man som ansat bør have kvalifikationer med altid at stille sin arbejdsmåde til diskussion
• lidt øget deltagelse i personalemøder 
• flere uddannelsesaktiviteter 
• større opmærksomhed hos flere ledere på, at det gælder om altid at være på vej.

Punktum - men ikke slut

Det kan være svært at sætte det officielle punktum for noget, der har kørt godt. Socialforvaltningen i Nordjylland har alligevel valgt at sætte det officielle punktum for projekt Bag om Volden. Projektet var meget procesorienteret, så det er både ønsket og hensigten, at processen omkring arbejdet med voldsproblemer fortsætter, selvom det officielle punktum er sat- Et procesorienteret projekt bliver ved med at afdække nye vigtige problemstillinger. Disse skal der nu arbejdes med i andre rammer.

Os der fra forskellig side (arbejdssted, forvaltning, sikkerhedsorganisation, forskningsinstitution) har samarbejdet om projekt Bag om Volden vil gerne give videre, at vi synes, at vi har udviklet en arbejdsform, der er egnet, når der skal arbejdes med vanskelige. arbejdsmiljøtemaer som vold, sygefravær, alkohol på arbejdspladsen, mobning osv. En kortfattet karakteristik af modellen er denne:

• I arbejdsgruppen er der både deltagere fra forskningsverdenen og repræsentanter fra arbejdsstederne.
• Personer fra de enkelte arbejdssteder inddrages i det praktiske arbejde.
• Forskningsinterviewene er integreret i udviklende samtaler i personalegrupperne.
• Lederne interviewes også. Arbejdsstedernes ledere interviewes sammen med deres personale. De højere placerede ledere interviewes sammen. Det er vigtigt, at lederne er med i interviewene og ikke blot får præsenteret resultaterne af interviewene med personalegrupperne.
• Resultaterne fra forsknings- og udviklingsprojektet præsenteres både mundtligt og skriftligt, så der lægges op til videre debat blandt ledere og ansatte.

Vær så god til efterfølgelse. Det har været en glæde at arbejde med projektet.