Vold i praktikken

To tredjedele af de studerende oplever at blive udsat for vold eller trusler om vold under deres praktikforløb.
Af: Dorthe Perlt, Socialt Udviklingscenter SUS

I foråret 2000 igangsatte Socialt Udviklingscenter SUS en landsdækkende spørgeskema undersøgelse om vold og trusler om vold i forbindelse med studerendes praktikforløb. Undersøgelsen gennemføres som en del af projekt Vold som Kommunikationsmiddel.

Formålet med undersøgelsen er at få et overblik over omfanget af vold og trusler om vold samt eventuelle sammenhænge til ophør fra uddannelserne. Undersøgelsen omfatter studerende på sidste studieår på pædagogseminarier, social- og sundhedsskoler samt sygeplejeskoler i 6 udvalgte amter. For at få afdækket området så bredt som muligt har også praktik -koordinatorer/praktikvejledere på uddannelsesstederne og sikkerhedsansvarlige/praktikvejledere på tilfældigt udvalgte praktiksteder fået tilsendt et spørgeskema.

Der er i særlig grad blevet fokuseret på omfanget af den oplevede vold og trusler på praktikstedet, reaktionerne på vold og trusler i form af f.eks. psykiske/fysiske problemer, sygefravær og ophør fra uddannelsen. Derudover har man ønsket at belyse både den enkeltes, men også praktikstedets og uddannelsesstedets håndtering af voldsepisoder i praktikken.

Spørgeskemaundersøgelsen

Der er sendt 954 skemaer ud til studerende på de tre uddannelser, og der er kommet 660 tilbage. Der er i alt sendt 141 skemaer ud til henholdsvis praktiksteder og uddannelsessteder, hvoraf der er kommet 125 retur.

De studerende er blevet bedt om at udfylde skemaerne ud fra en subjektiv vurdering af, om de mener at have oplevet vold eller trusler om vold i deres praktik. Undersøgelsen viser, at omfanget af den oplevede vold og trussel om vold er stort. Af de 660 studerende siger 428, at de har oplevet vold eller trusler om vold i forskelligt omfang. Tilsammen har de i alt været ude for 2469 krænkelser (dvs. vold eller trusler om vold).

Det kan tilsyneladende konkluderes, at ca. 1/3 af de studerende ikke oplever at have været udsat for krænkelser under deres praktikforløb, men ca. 2/3 oplever at være blevet krænket i forskelligt omfang. I den gruppe, der har oplevet vold, har ca. 1/3 været udsat for 1-4 krænkelser, mens ca. 1/3 har oplevet 5 krænkelser eller mere. I sidstnævnte gruppe er 10 % af de studerende udsat for 11 krænkelser eller mere. En studerende har oplevet 29 krænkelser.

Ud af de 248 på pædagoguddannelsen, der har besvaret skemaet, har 171 været ude for vold eller trusler om vold i forskelligt omfang. På sygeplejeuddannelsen er 56 af 228 studerende blevet krænket og på social- og sundhedsuddannelsen har 101 ud af 184 studerende været ude herfor.

Arten af krænkelser

På sygeplejeuddannelsen og social- -og sundhedsuddannelsen er den hyppigst forekommende krænkelse verbale trusler, men i øvrigt tegner billedet sig noget forskelligt for de tre uddannelser.

Det kunne tyde på, at der er forskel på krænkelsens art for de tre uddannelser, og det kan hænge sammen med krænkerens køn og alder samt den studerendes praktiksted.

For alle tre uddannelser gælder, at størstedelen af episoderne forekommer, når den studerende er alene med en bruger/borger/patient. For de studerende på sygeplejeuddannelsen og social- og sundhedsuddannelsen opstår episoderne i forbindelse med hjælp til daglige gøremål, hvorimod de pædagogstuderende oplever volden eller trusler om vold ved afslag på ønsker/krav. Både praktiksteder og uddannelsessteder giver ligeledes udtryk for dette.

På pædagoguddannelsen oplever den studerende oftest vold eller trusler om vold, når de. er i praktik på specialområdet, fortrinsvis på botilbud. Krænkeren er hyppigst en dreng eller en ung mand (op til 19 år). De studerende bliver udsat for:

På sygeplejeuddannelsen er krænkeren som oftest mand og mellem 30 - 49 år. Størstedelen af de studerende kommer ud for episoderne, når de er i praktik inden for psykiatrien (som oftest lukket afdeling). På sygeplejeuddannelsen er de hyppigste krænkelser udover verbale trusler:

På social- og sundhedsassistentuddannelsen er den der udøver volden, som oftest kvinde og mellem 70 og 89 år. De studerende bliver udsat for episoderne, når de er i praktik inden for det primærkommunale område. Udover de verbale trusler er de hyppigste krænkelser:

Umiddelbare reaktioner og følelser i forbindelse med episoden

Den umiddelbare reaktion fra alle de studerende viser, at episoden påvirker dem i et stort omfang - ca. 75 % af de studerende svarer, at de er påvirket eller meget påvirket af episoden. Ca. 14 % er chokeret eller stærkt chokeret og kun omkring 11 % giver udtryk for at være upåvirkede af volden eller trusler om vold.

På trods af, at de studerende giver udtryk for, at episoderne påvirker dem i vid udstrækning, er det værd at bemærke, at kun knap 5 % af de studerende mener, at deres sygefravær skyldes voldsepisoder i deres

praktikophold. Kun 1 studerende ud af 30 har overvejet at holde op med deres uddannelse på grund af voldsepisoder i deres praktik. Der er ikke noget entydigt billede af, at længden af sygefravær hænger sammen med, hvor påvirkede de studerende har været af episoden.

Med hensyn til hvad de studerende føler i forbindelse med episoden, udtrykker en stor del et behov for støtte/hjælp. Flere studerende har i deres kommentarer tilføjet, at de havde behov for at snakke episoden igennem og få supervision. Nogle kommer med kommentarer som denne: "Selvom episoden med den unge beboer som tog fat i mig ikke var noget særligt - og at jeg på samme tidspunkt satte ham på plads - ville det have været rart at snakke med en pædagog eller studievejleder om, hvad man ellers kunne have gjort".

Ellers er billedet lidt forskelligt på de tre uddannelser. De pædagogstuderende føler magtesløshed og vrede, hvorimod de sygeplejestuderende føler utryghed og anspændthed. På social- og sundhedsuddannelsen føler de derimod irritation og vrede.

Efter at den studerende har ople-vet vold eller trussel om vold, fortæller de fortrinsvis om episoden til en kollega på praktikstedet og ægtefælle/samlever/kæreste. På pædagog- og sygeplejeuddannelsen snakker de også om episoden med en studiekammerat, hvilket ikke så mange gør på social- og sundhedsassistentuddannelsen - de taler derimod mere med deres leder på praktikstedet.

Man kan formodentlig konkludere, at på trods af, at de studerende oplever vold eller trusler om vold i et stort omfang, og at langt den største del er påvirkede af episoden, så er der tilsyneladende ikke nogen direkte sammenhæng mellem reaktioner på episoden, sygefravær, og overvejelser af ophør med uddannelsen.

Håndtering af voldsepisoder på praktiksted og uddannelsessted

Både uddannelsessted og praktiksted giver udtryk for, at den hjælp, den studerende får på begge steder, først og fremmest er:

I tilfælde af voldsepisoder har lidt under halvdelen af praktikstederne kontaktet praktikvejleder, mens kun 6 praktiksteder har kontaktet uddannelsesinstitutionen - og omvendt har ca. 1/3 på uddannelsesinstitutionerne kontaktet henholdsvis praktikvejleder og praktiksted. 15 praktiksteder har intet kendskab til, hvad uddannelsesstedet foretog sig og 10 uddannelsessteder kender ikke noget til, hvad praktikstedet foretog sig. Flere uddannelsessteder kommer med kommentarer som denne: "Jeg har en stærk fornemmelse af at de anførte tal kun repræsenterer toppen af isbjerget, idet flere af situationerne er kommet frem ved tilfældigheder f.eks. i forbindelse med min undervisning i forebyggelse af vold".

Det er bemærkelsesværdigt, at på trods af at de studerende oplever vold og trusler om vold i et stort omfang, bliver der ifølge både praktiksted og uddannelsessted, kun udfyldt et registreringsskema i ca. 1/3 af tilfældene. Ca. 20% af episoderne bliver anmeldt til Arbejdstilsynet på både praktiksteder og uddannelsessteder. Et uddannelsessted har følgende kommentar; "Jeg har indtryk af og tror at mange episoder, klarer eleven selv, nogle bliver måske ikke sagt videre og eleven kæmper selv.."

Sammenfatning

De foreløbige resultater der er kommet frem i undersøgelsen, viser, at de studerende i deres praktikforløb oplever megen vold og trusler om vold, som påvirker dem i et stort omfang. Undersøgelsen viser også, at det ikke er enkeltstående episoder, men gentagne gange, at de studerende oplever at blive krænket.

På trods af at størstedelen af de studerende er påvirkede af episoden i vid udstrækning, er det tilsyneladende kun en ganske lille del, der siger, at deres sygefravær direkte skyldes voldsepisoder. Der er heller ikke nogen klar sammenhæng mellem den oplevede vold og trussel om vold, når man ser på, om de studerende har overvejet at ophøre med uddannelsen. Der kan være flere årsager til, at dette er tilfældet. Det kunne bl.a. hænge sammen med:

Denne undersøgelse kan give et fingerpeg om, at praktiksteder og uddannelsessteder ikke har nok kendskab til de enkelte episoder, som de studerende oplever. Det kan godt være, at kollegerne og familien ved, hvad der er foregået - og støtter/hjæl-per i stort omfang - men det kommer ikke videre i "systemet". For at forebygge vold og trusler om vold er det vigtigt, at man kender omfanget og at der er større åbenhed omkring emnet. Undersøgelsen tyder på, at den manglende registrering af vold og trussel om vold på både praktiksted og uddannelsessted, gør det svært at danne sig et overblik over, hvor mange voldsepisoder der egentlig forekommer. Det betyder også, at den manglende registrering og kommunikation omkring voldsepisoderne både indbyrdes på praktiksted og uddannelsessted - men også mellem praktiksted og uddannelsessted - bevirker, at mange ikke ved, hvad der er sket og hvilke foranstaltninger der er sat i gang.

For at kunne styrke de studerendes evne til at forebygge vold og risiko for vold ville det være gavnligt, hvis der blev udviklet fælles retningslinier både inden for praktiksted og uddannelsessted, men også blev udviklet en fast procedure med henblik på samarbejdet mellem praktiksted og uddannelsessted.  

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, oktober 2000 (årgang 6 nr. 1).