Emne Krisehjælp og kriseberedskab
Beredskabsplanerne på Spurve-toften lever et aktivt liv, ikke mindst fordi ledelsen prioriterer dem som en betydningsfuld del af personalepolitikken og sikkerhedsarbejdet.vis artikel
En gruppe studerende fra Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium har skrevet projekt om vold i praktikken. Nu håber de at gå et skridt videre med en oplysningskampagne til seminarier og praktiksteder.vis artikel
En indsats på flere planer gør, at medarbejderne i Frederikshavn Kommune i dag er bedre rustet til eventuelle konflikter med klienterne.vis artikel
Sygefraværet som følge af vold er faldet markant i bo- og servicetilbudene i Københavns Amt i de senere år. Det skyldes ikke mindst aftalen med Rigshospitalets Krise- og Katastrofepsykologiske Center, som tilbyder psykologhjælp til medarbejdere, der har været udsat for vold eller trusler om vold.vis artikel
Eksperterne strides: Er den mest udbredte behandlingsform for krisehjælp til ofre nytteløs? Behandlingsformen kaldes psykologisk debriefing og har været anvendt igennem de seneste 20 år. En ny undersøgelse fra Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab viser, at metoden tilsyneladende ingen effekt har. Blandt eksperter hersker der dog uenighed, idet flere udtrykker et behov for en bedre dokumentation af metoden og effekten af den. vis artikel
Beboerne skal have mulighed for krisehjælp efter samme retningslinier og principper som alle andre, der har været udsat for vold.vis artikel
I de sidste år er kriseplaner blevet skrevet, kopieret, uddelt, drøftet, besluttet, korrigeret, evalueret og revitaliseret på langt de fleste arbejdspladser, hvor vold er en risiko. Mistanken kommer snigende: Taler vi mere om dem, end vi egentlig bruger dem?vis artikel
En psykologisk debriefing er en samtale, som kan være med til at bearbejde en belastende oplevelse hos en medarbejder. Herhjemme har blandt andre politiet gode erfaringer med metoden.vis artikel
Alle bo- og servicetilbud bør have kriseplaner for, hvad der skal ske, når en medarbejder, en bruger, en praktikant, en vikar eller andre udsættes for voldsomme oplevelser. Ved årsskiftet (2002) udgav Socialt Udviklingscenter SUS pjecen „Tjek på kriseplanen!" og en plakat med teksten „Er jeres kriseplan på plads?"vis artikel
De fleste synes, at den fysiske knytnæve er værre end „den psykiske“, men psykisk vold i form af trusler kan i værste fald være lige så belastende for helbredet. vis artikel
Et velfungerende kriseberedskab med debriefing og opfølgning giver større tryghed for de ansatte på Retspsykiatrisk afdeling i Risskov.vis artikel