Vigtigt at vide, at man kan få hjælp
Et velfungerende kriseberedskab med debriefing og opfølgning giver større tryghed for de ansatte på Retspsykiatrisk afdeling i Risskov.
Af: Plejer Søren Risager, Retspsykiatrisk afdeling R2, Risskov
Som ansat på en retspsykiatrisk afdeling er det rart at vide, at der er et velfungerende kriseberedskab på arbejdspladsen.
Vi arbejder med patienter, der til tider kan være voldsomt udadreagerende, og som yderligere ofte er påvirket af deres misbrug. Nogle er domsanbragte, og de lukkede døre skaber nogle frustrationer over, at de ikke kan komme ud, når de ønsker det. Det kan være en af årsagerne til, at der opstår voldsomme episoder. I det daglige er vi meget opmærksomme på at gøre, hvad vi kan, for at undgå at volden opstår. Men når det sker, er det vigtigt, at man kan få hjælp, både fra kolleger og fra en professionel psykolog, hvis der er brug for det.
Debriefing
Jeg vil her gøre rede for vores kriseberedskab og den debriefingsmodel, som vores psykolog gør brug af.
Hvis man i en konkret situation føler, at ens personlige grænser er overskredet, så man ikke er i stand til at håndtere situationen, skal man melde klart ud til sine kolleger. Men mange i krise kan ikke give udtryk for, hvad de har brug for, og derfor har vi klare aftaler om at støtte op om hinanden, når vi mærker den mindste ting, som kan have karakter af begyndende belastning, krise eller konflikt, ligesom vi har aftaler om, hvordan vi skal tage hånd om vores kolleger, når skaden er sket.
Her tilstræber vi, at den voldsramte bliver taget væk fra sin vagt, for at sikre, at han eller hun ikke kommer yderligere til skade. Vi kontakter afdelingslederen og taler med denne, om det er tilrådeligt at lade vedkommende blive i vagten, eller om det er bedst at få en erstatning ind.
Den voldsramte kommer med ind på et lukket kontor, hvor vi får klarhed over, om der er tale om noget, som det personale, der er på vagt, selv kan få styr på. Hvis det ikke er tilfældet, er det tid til en første samtale med stedets psykolog. Her er det vigtigt, at der ikke går for lang tid fra hændelsen – for at få så mange detaljer som muligt med om forløbet.
Vi aftaler så et debriefingmøde, hvor alle, der var i vagt, da episoden skete, samles og fortæller, hvordan de oplevede situationen. Man har tavshedspligt for ikke at risikere at skabe rygtedannelse eller lave fejlfortolkninger. Alle bliver hørt i en runde omkring bordet, og det er ikke tilladt at bryde ind, når den enkelte fortæller. Man skal kun fortælle om det, man har oplevet og ikke give gode råd om, hvad de andre burde gøre. Det er let at komme til at føle skyld, hvis deltagerne i debriefingen prøver på at belære hinanden om, hvad de burde have gjort.
Psykologen prøver så til sidst at drage en slags konklusion eller planlægger, hvad vi kan gøre for ikke at komme i en lignende situation igen. Alle skal have „ejerskab" af konklusionen, da det gør, at man arbejder engageret videre, og med energierne rettet fremad til forbedring. Hvis der er brug for yderligere samtaler, kan vi altid lave en ny aftale for at sikre, at vi bliver fuldstændig „færdig" med konflikten eller den konfliktfyldte situation.
Opfølgning
Hvis den voldsramte er sygemeldt, holder vi kontakten ved lige med hyppige besøg eller daglige opringninger. Som et led i kriseberedskabet har vi planlagt, hvem vi hver især skal tage vare på i tilfælde af vold, men i denne fase lytter vi også til, hvem den sygemeldte ønsker at have kontakt til. Han eller hun skal mærke, at arbejdspladsen er opmærksom og drager omsorg for, at episoden bliver taklet fornuftigt.
Hvis der har været vold af fysisk karakter, tager vi på skadestuen for at få beskrevet skaden så godt som muligt, så vi er forberedt på eventuelle senere retslige efterspil. Desuden kontakter vi sikkerhedsrepræsentanten for at få udfyldt en skadesanmeldelse til arbejdspladsen og Arbejdskadestyrelsen. Det er vigtigt, at man ikke selv begynder på det, da der er risiko for at bruge et „forkert" ordvalg, som kan skabe grundlag for en fejlagtig efterfølgende sagsbehandling.
Når vi er enige om, at alt er færdigbehandlet, har medarbejderen så en samtale med afdelingslederen om, hvordan han eller hun eventuelt langsomt kan vende tilbage på arbejde. Man kan for eksempel komme på små besøg i afdelingen for at finde ud af, om man er klar til at begynde på fuld tid igen. Deltid kan også være en måde at komme i gang igen, hvis man kan lave en aftale med ledelsen om det.
Det er vigtigt, at personalet er opmærksomme på, hvordan den voldsramte kollega vender tilbage. At man ikke „hænger fast" i det, der er sket, men retter tankerne og handlingerne fremad, så debriefingen bliver brugt til at lagre og bruge tillært viden i arbejdet i tiden fremover.
Hvad er psykologisk debriefing ?
Begrebet psykologisk debriefing har sin oprindelse i USA. Metoden blev primært anvendt til gruppeterapi blandt redningspersonale, men bruges nu også i andre sammenhænge. Psykologisk debriefing anvendes således som krisehjælp til mennesker („ofre"), der har været udsat for voldsomme oplevelser – bl.a. trafikulykker, vold, voldtægt og naturkatastrofer. Ofrene kan for eksempel være de direkte involverede, redningsmandskabet eller tilskuere til begivenheden.
Voldsomme oplevelser kan have varige negative følgevirkninger både for den, der har været udsat for oplevelsen, og for en gruppe (for eksempel et redningsmandskab), der også fremover skal arbejde sammen i den type situationer.
Psykologisk debriefing kan beskrives som „en samtale, der har til formål at understøtte en efterbearbejdning af en belastende oplevelse". Ud over at mindske unødvendig psykisk lidelse kan en debriefing være med til:
- at diskutere indtryk, følelser og reaktioner
- at mindske spændinger
- at mindske en opfattelse hos deltagerne af, at deres reaktioner er unormale
- at mobilisere ressourcer til gensidig støtte og samhørighed i gruppen
- at forberede på symptomer og reaktioner, som kan optræde i fremtiden
- at rådgive om, hvordan man håndterer stress-symptomer.
En psykologisk debriefing finder typisk sted et par dage efter, at den traumatiske oplevelse har fundet sted, og vil normalt vare et par timer. Metoden skal ses som et supplement til individuel krisehjælp og kan derfor ikke erstatte krisehjælpen.
Kilde: Ingrid Hviid: Psykologisk debriefing. I: Per Holm (red.): Job med vold. Vold som Udtryksform, 2000.