Færre sygedage i Københavns Amt
Sygefraværet som følge af vold er faldet markant i bo- og servicetilbudene i Københavns Amt i de senere år. Det skyldes ikke mindst aftalen med Rigshospitalets Krise- og Katastrofepsykologiske Center, som tilbyder psykologhjælp til medarbejdere, der har været udsat for vold eller trusler om vold.
Af: Karen Pedersen
Fra 1606 sygedage i 1995 til 649 sygedage i 1997. Tallene taler for sig selv. Siden Københavns Amt i 1993 fik en fast aftale med Rigshospitalets Krise- og Katastrofepsykologiske Center om tilbud om psykologhjælp til medarbejdere, der har været udsat for vold, er antallet af sygedage på grund af vold faldet til under det halve. De enkelte sygeperioder er blevet kortere, og langtidssygemeldinger som følge af vold hører i dag til sjældenhederne.
- Aftalen med krisecentret er en del, en anden - og lige så vigtig - del er den kollegiale førstehjælp på institutionerne. Og så er der sket et holdningsskred. Hvor man før i tiden kunne høre bemærkninger som: "Det har vi kunnet holde til i mange år", bliver volden i dag i langt højere grad betragtet som et fælles ansvar, fortæller Bitten Diemer, sikkerhedsleder i Københavns Amts social- og sundhedsforvaltning.
Den holdningsændring mærker man også på Krise- og Katastrofepsykologisk Center. Ca. en gang om ugen ringer telefonen med en henvendelse fra et af amtets bo- eller servicetilbud, hvor en medarbejder har været udsat for en voldsom episode og har brug for psykologhjælp.
- Det er blevet mere okay at søge om hjælp, og folk er blevet mere opmærksom på det. Ingen tvivl om det, siger chefpsykolog Anders Korsgaard fra krisecentret. Han understreger, at de henvisninger, krisecentret får, absolut er relevante, og at folk ikke kommer "bare fordi det er blevet interessant at gå til psykolog."
Ser det udefra
- Kollegahjælpen på arbejdspladsen er meget vigtig, men det er også vigtigt, at man kan få hjælp fra nogen, som står uden for systemet og støtter ved at se det hele udefra, siger han.
- Det er svært at blive udsat for vold eller trusler, når man arbejder et sted, hvor man gør sit bedste for at hjælpe de mennesker, der er der. Man kan blive bange for at komme tilbage på arbejdspladsen igen - for hvad sker der nu?
- Vi hjælper medarbejdere, der har været udsat for vold eller trusler om vold, til at få styr på oplevelsen. Hjælper med at få talt tingene igennem - også de bittesmå ting, som man måske ikke har husket i første omgang, men som det kan være vigtigt at få på plads. Vi giver gode råd om, hvordan man tackler oplevelsen, og orienterer om de mest almindelige reaktioner.
Det er typisk selvbebrejdelser: Gjorde jeg nu det rigtige, handlede jeg fornuftigt, var det min skyld..., der trænger sig på, når en medarbejder har været udsat for en voldsom episode.
- Og det er vigtigt at få luftet de tanker. Får man ikke bearbejdet dem, kan det i værste fald betyde, at reaktionerne "gror fast", så man bliver indelukket og nervøs, siger Anders Korsgaard.
I langt de fleste tilfælde får medarbejderen det bedre efter tre-fire samtaler med en psykolog. De fleste kommer fem-seks gange på krisecentret i et koncentreret forløb efter voldsepisoden og kommer fint på højkant igen.
Opgør med det forventelige
Og medarbejderne er glade for, at muligheden er der. Amtet holder hvert år et temamøde for at orientere om, hvad krisecentret kan tilbyde, og møderne er et tilløbsstykke hver gang, fortæller Bitten Diemer.
Hun peger dog også på, at det ikke er alle steder i det øvrige "system", at den ændrede holdning til vold og betydningen af psykologhjælp er slået igennem..
Hver gang en medarbejder henvises til krisecentret, anmeldes episoden til arbejdsskadeforsikringen, som eventuelt skal betale psykologhjælpen. De sender sagen videre til Arbejdsskadestyrelsen, som træffer endelig afgørelse om erstatning.
- Her ser vi. desværre i nogle tilfælde, at anmeldelsen ikke bliver anerkendt som arbejdsskade med den begrundelse, at "det er, hvad man må forvente, når man arbejder på en sådan arbejdsplads". Det er et stort problem, som organisationerne da også har rejst over for politikerne. Vi må se på det skadesbegreb, vi kan simpelthen ikke acceptere "det forventelige", siger Bitten Diemer.
Antallet af voldelige episoder i amtet, som er anmeldt som arbejdsskader, er faldet en smule i de seneste år, mens antallet af registrerede "små" voldelige episoder eller trusler om vold, som umiddelbart ikke virker særlig belastende eller medfører sygefravær, er steget.
- Det betyder ikke nødvendigvis, at de episoder er blevet flere, men kan nok i høj grad forklares med en ændret holdning til registrering. Man er blevet mere opmærksom på at registrere de små ting for at forebygge og dokumentere, vurderer Bitten Diemer.
Et af de områder, hvor der er mest vold, er i bo- og servicetilbudene for udviklingshæmmede. Her er amtet p.t. i gang med en større udbygningsplan, der medfører 15 nye eller ombyggede botilbud for udviklingshæmmede i løbet af de næste år.
- Vi tynder ud og sørger for bedre plads og håber på, at de fysiske rammer også kan medvirke til at minimere volden, siger Bitten Diemer.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 1999 (årgang 5 nr. 1).