Magt og afmagt - et dialektisk problem
Når jeg som medarbejder demonstrere min magt, må beboeren nødvendigvis føle sig undertrykt og afmægtig. Det leder til angst og modstandsreaktioner i form af aggressiv, selvskadende og voldelig adfærd. Det vil igen medføre, at jeg som medarbejder kommer til at føle mig magtesløs, angst og utilstrækkelig.
Af: Poul-Erik Larsen, konsulent, D.K.N. Consult.
Derved bliver der tale om et dialektisk problem, hvor begge parter handler uhensigtsmæssigt og forstærker problemet. Afmagtsfølelsen kommer til at virke begge veje. Vi kommer ind i en ond cirkel, som bliver særdeles vanskelig at bryde.
Magtanvendelsen har overordentlig stor betydning for dannelsen af personligheden hos den, magten udøves over. Og det er min påstand, at konsekvenserne i sig selv kan være udviklingshæmmende.
Magtanvendelse kan derfor aldrig betragtes som et pædagogisk redskab.
Hvorfor bruger vi så magt?
Der kan være mange forskellige årsager til, at vi griber til magtanvendelse i dagligdagen:
- Vi føler os afmægtige i en given situation.
- Vi føler os usikre og bange.
- Vi føler, vi må beskytte os.
- Vi bryder os ikke om, at egne normer og grænser bliver overskredet.
- Kommunikationen mellem beboer og medarbejder er utilstrækkelig.
- Vi tror, det er vigtigt, at vi demonstrerer, at det er os, der bestemmer.
- Vi føler os pressede af tiden (vi skal jo nå bussen).
- Den pædagogik institutionen anvender, er utilstrækkelig eller forkert.
- Tidligere tiders kultur og praksis har i vid udstrækning bygget på magtanvendelse og tvang.
- Vi vil indimellem hævde, at "det er til beboernes eget bedste".
- Vi mener, at institutionen slet ikke kan fungere uden at anvende magt.
- Vi reflekterer nogle gange slet ikke over, at det vi gør, er magtanvendelse.
- Vi tænker ikke over, hvilke konsekvenser magtanvendelsen har for beboeren - og for os selv.
Hvordan undgår vi magtanvendelse?
Den første opgave er at få defineret begrebet magt eller tvang og herefter, at vi bliver opmærksomme på alle de situationer i dagligdagen, hvor vi ubevidst anvender magt.
Det næste bliver at få ændret den institutionskultur, der legaliserer, at magtanvendelsen moralsk set er i orden (målet helliger midlet). Denne del bliver sikkert den vanskeligste, da en given kultur kun kan ændres langsomt.
Den sidste del bliver, at vi som personale får nogle nye handleredskaber, der kan erstatte magtanvendelsen. Det er måske det vigtigste, fordi det er forudsætningen for, at vi ikke bliver usikre, bange og magtesløse.
Først når vi har stopper magtanvendelsen, vil volden forsvinde.
Musik som pædagogisk metode
Jo mindre magt og tvang personalet anvender, jo mindre afmægtig vil beboeren føle sig, og jo mindre vil vi opleve aggressiv, selvskadende og voldelig adfærd. Det er en af hovedkonklusionerne fra Det kan nytte-projektet om musik som pædagogisk arbejdsmetode i Frederiksborg og Bornholms amter.
Frederiksborg og Bornholms amter gennemførte i perioden 1993-95 to parallelle udviklingsprojekter om musik som pædagogisk metode.
De gennemgående temaer i de to "Det kan nytte-projekter" var:
- Samspil og kommunikation
- Bearbejdning og forløsning af psykiske og følelsesmæssige spændingstilstande.
En af de væsentligste erfaringer fra projekterne var, at de beboere, der deltog, klart ændrede adfærd og blev mindre aggressive, selvdestruktive og voldelige.
Vi fandt frem til, at årsagen bundede i, at personalet havde anvendt mindre magt og tvang end tidligere.
Dette forhold bliver derfor udgangspunktet for et nyt Det kan nytteprojekt, som vi håber at kunne gennemføre i 1997.