Aktiv omsorg

Det netop vedtagne lovforslag om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten præciserer det offentliges pligt til at yde aktiv omsorg for mennesker med særlige behov og medfører klarere regler for magt og tvang - og brugernes retssikkerhed i den forbindelse.
Af: Fuldmægtig Gunvør Munch, Socialministeriet

Brugere og medarbejdere i sociale bo- og servicetilbud kan se frem til klarere retningslinier, når lovforslaget om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten mv. træder i kraft 1. januar år 2.000.

Se skema for beslutningskompetencen (PDF)

Når det har været nødvendigt at udarbejde regler om magtanvendelse, skyldes det blandt andet, at institutionsbegrebet er ophævet, og at man fandt, at der var behov for en afklaring i forhold til retssikkerheden for mennesker, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at præcisere det offentliges omsorgspligt - det vil sige pligt til at undgå omsorgssvigt over for grupper med særlige behov - således at der kan ydes bistand i overensstemmelse med målsætningerne i serviceloven, samt at give klare regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Pligt til omsorg

Med lovforslaget præciseres omsorgspligten, således at det nu er tydeligt, at der eksisterer en aktiv omsorgspligt.

Der kan for eksempel være tale om en ensom person, som mangler mad og hygiejne, men ikke selv er i stand til at give samtykke til hjemmeplejens tilbud. Kommunen har i sådanne situationer pligt til at yde omsorg, hvis den bliver alarmeret af for eksempel naboer eller andre, således at der ikke bliver tale om omsorgssvigt.

Det er ministeriets opfattelse, at det offentlige har pligt til - og påtager sig - at yde omsorg for og behandling til personer, der ikke kan tage vare på egne interesser, på et forsvarligt grundlag.

Omsorgsforpligtelsen præciseres i § 67 a i serviceloven, ved at kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter serviceloven, i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på egne interesser - uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte.

Selvom udgangspunktet er, at der skal foreligge samtykke, vil der altså kunne ydes service, uanset om der er givet samtykke. Og hjælpen kan ydes, uanset om indsatsen skal iværksættes i et bo tilbud efter serviceloven eller i andre boformer.

Omsorgspligten vil blive nøjere beskrevet, da det er et emne, som har manges interesse, og et område, der allerede diskuteres i de forskellige boformer.

Den aktive omsorgspligt bygger på en afvejning af hensynet til den enkeltes integritet og muligheden for at sikre en indsats i overensstemmelse med de fastlagte målsætninger. Det er dog ikke muligt eller hensigtsmæssigt at lave regler, der nærmere regulerer omfanget af den aktive omsorgspligt.

Indholdet af omsorgs- og behandlingspligten må i relation til den enkelte fastlægges i visitationen til servicetilbudene, og i givet fald i den plan for indsatsen, der besluttes.

Det skal understreges, at omsorgspligten ikke giver hjemmel til magtanvendelse, og at man altid skal have mindsteindgrebsprincippet for øje.

Det er et politisk ansvar at fastlægge mål og rammer for de servicetilbud, der ydes, men også at tage stilling til rammerne for indsatsen og de tilbud, der iværksættes, selvom samtykke ikke er givet. Det er også et politisk ansvar at sikre en løbende debat og dialog om, hvad der er etisk forsvarligt i forhold til mennesker med særlige behov.

Betingelse for tvang

I lovforslagets § 109 a-e er der en udtømmende opregning af de tvangsmæssige foranstaltninger, der eventuelt kan iværksættes. Forudsætningen for at iværksætte tvangsforanstaltninger er, at der allerede er foretaget en visitation til personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand. Der er i lovforslaget opstillet en række generelle betingelser for at kunne iværksætte tvangsmæssige foranstaltninger.

For det første må kun de absolut nødvendige tvangsmæssige indgreb anvendes, og disse må aldrig erstatte personlig omsorg og socialpædagogisk bistand. For det andet skal samarbejde ad frivillighedens vej så vidt muligt være forsøgt opnået i hver enkelt situation.

For det tredje må kun den mindst indgribende foranstaltning anvendes, ligesom den foranstaltning, der sættes i værk, skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået.

Og endelig skal al magtanvendelse altid udøves så skånsomt som muligt. Alle disse betingelser skal være opfyldt i den konkrete situation, før man kan iværksætte de enkelte foranstaltninger.

Der kan ikke laves en facitliste, men ofte handler det om at bruge sin sunde fornuft, og måske en gang imellem stille spørgsmålstegn ved det, man gør. Ofte kan en bestemt adfærd ændres ved at prøve andre muligheder eller blot ved at forstå, hvad det er pågældende vil eller mener, således at magtanvendelse undgås.

Slut med fiksering på socialområdet

Ud over formålsbestemmelsen i § 109 er der i lovforslaget tilføjet en væsentlig nyskabelse med kravet om, at magtanvendelse i form af alarmsystemer eller fysisk fastholdelse mod beboerens vilje kun kan ske på baggrund af faglig dokumentation, som for eksempel kan være lægefaglig, pædagogisk eller psykologisk.

Dette skal ses i sammenhæng med kravet om regler om indberetning og planer og skulle gerne øge retssikkerheden for den enkelte og give de pårørende større tryghed.

Udviklingen har vist, at det med et betydeligt udviklingsarbejde og ændrede holdninger har vist sig, at det har været muligt næsten at undgå brug af fiksering.

Derfor er det med det nye lovforslag ikke længere muligt at fiksere personer i det sociale system. Er der behov for at anvende fiksering, skal dette foregå i psykiatrien.

Ønsker en person selv at blive fikseret, for eksempel af tryghedsmæssige årsager, kan det stadig lade sig gøre, så længe vedkommende bliver løst af fikseringen, når han eller hun ønsker det.

Etikken skal følge med

"Etikken er moralens vogter", skrev Søren Kirkegård, idet han påpegede, at moral kan beskrives som samfundets konkrete leveregler.

Vi får med den nye lov nogle regler, som skal overholdes, men etikken skal også være i orden. Det er vigtigt løbende at have debatten om, hvad god etik er, når man arbejder med mennesker.

Udgangspunktet må være, at man aldrig vil behandle et andet menneske anderledes, end man selv ville ønske at blive behandlet. Det er desuden vigtigt at huske, at der med de nye regler er krav om registrering og indberetning samt udarbejdelse af planer efter servicelovens § 111, hver gang der iværksættes en foranstaltning efter § 109 a-e.