"Vold som Udtryksform" - stadig aktuelt?
Ja, mener psykolog Nina Hedegaard fra Arbejdstilsynet. Hun har læst den første publikation fra Vold som Udtryksform, temaavisen Mosaik, og trækker trådene op til i dag og det seneste nyhedsmagasin fra projektet.
Af: Nina Hedegaard, psykolog i Arbejdstilsynet
Denne artikel er blevet til på en opfordring. Jeg er som psykolog og tilsynsførende i Arbejdstilsynet blevet bedt om at anmelde Vold som Udtryksforms første blad Mosaik fra 1992 og sammenligne det med projektets seneste nyhedsmagasin. Det har givet sig udtryk i mange tanker, og jeg vil her forsøge at gengive de væsentligste.
Den første tanke, som falder mig ind, når jeg læser ordene „vold som udtryksform“, er hvorfor „vold som udtryksform“ og ikke „vold som arbejdsmiljøproblem“, „projekt til nedbringelse af vold på arbejdspladsen“ eller lignende. Jeg kan heller ikke lade være med at stille spørgsmålet: Er det fortsat aktuelt? – ser problemerne med vold på arbejdspladser ligesådan ud her ved udgangen af 2006, og i tiden hvor netop Vold som Udtryksform lukker og genopstår i én og samme bevægelse?
Vold er afmagt
I Mosaik-avisen fra 1992 er der gennemgående fokus på at lancere og sætte scenen for et projekt, som ser vold på boinstitutioner for fysisk og psykisk handicappede, specialskoler, psykiatriske hospitaler mv. som en problematik, der handler om at finde de dybereliggende og ofte komplekse årsager til volden.
Årsagerne skal findes i forhold som fx kommunikation, brugernes udviklingsmuligheder samt i pædagogik og kvalitet i tilbuddet. Volden opstår herudfra som brugernes måde at kommunikere afmagt i relation til forhold i deres tilværelse.
Artiklerne har titler som „Vold er afmagt“, „Udtryk gennem massage“ og „Negativ kontakt er bedre end ingen kontakt“ og centrerer sig om, hvordan projektet mener, volden skal forstås. Dertil kommer artikler, som handler om forskellige typer af vold. Det være sig vold mod personalet, vold mod andre beboere samt vold mod sig selv (selvskadede adfærd).
Mosaik fortæller endvidere gode historier om, hvordan nogle arbejdspladser har haft held til at forebygge og nedbringe volden, og hvor succesen netop har baggrund i, at man har forsøgt at imødegå de dybereliggende årsager til volden. Eksempler herpå er ændringer i pædagogik samt i måden at kommunikere med beboere eller brugere på.
Et andet væsentligt tema i Mosaik er historier om, hvilke massive sundhedsmæssige påvirkninger det at være udsat for vold og trusler på arbejdspladsen kan have for den enkelte ansatte. Overskrifter som „Jeg gik i bittesmå spåner“ og „Gu’ fa’n gjorde det ondt“ illustrerer tydeligt dette fokus.
Vold som arbejdsmiljøproblem
I det seneste nyhedsmagasin fra Vold som Udtryksform (12. årgang, nr. 1, september 2006) er der overvejende fokus på at se volden på arbejdspladsen i sammenhæng med det øvrige psykiske arbejdsmiljø. Magasinet giver eksempler på, hvordan „værdsættende samtaler“ (en interventionsform, som tager sit udgangspunkt i organisationsudvikling generelt), „beboerindflydelse“ og „ændringer i vagtplaner“, kan anvendes som måder at forebygge volden på. Der arbejdes således stadig med bl.a. pædagogik og kvalitet i arbejdet.
Voldsforebyggelsen kan både være årsag til og en sidegevinst ved tiltagene. Det væsentlige er, at arbejdspladserne har fokus på, at hvis volden skal nedbringes, er det nødvendigt at se den i sammenhæng med øvrige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Og at være opmærksom på, at vejen til at nedbringe volden kan være en helt anden, end den man umiddelbart kunne forstille sig. Netop fordi den bagvedliggende forståelse af problematikken fortsat bygger på, at vold skal ses som en udtryksform.
Der er i nyhedsmagasinet ikke længere fokus på at fortælle historier om ansatte, der har været udsat for vold i arbejdet. Det passer godt sammen med det, jeg oplever i mit arbejde.
Som psykolog og tilsynsførende i Arbejdstilsynet møder jeg på de fleste arbejdspladser en anerkendelse af, at det at blive udsat for vold og trusler på arbejdspladsen er et fælles arbejdsmiljøproblem, og at voldens påvirkninger af krop og psyke kan være meget alvorlige. Dette er især kendetegnende for de typer af arbejdspladser, Vold som Udtryksform typisk har haft fokus på, og hvor forebyggelse af vold har været på dagsordenen i mere end et tiår.
Hvad virker?
Nyhedsmagasinet har heller ikke længere fokus på at forklare, hvad der menes med vold.
Nej, det største problem på arbejdspladser i dag synes nærmere at være: Vi vil meget gerne nedbringe volden på vores arbejdsplads, men hvordan skal vi gøre det? Hvad virker?
Desværre lever holdningen „hvis man vil arbejde her, må man forvente at blive udsat for vold“ stadig i høj grad nogle steder. Ikke forbi voldens sundhedsskadelige påvirkninger ikke anerkendes, men snarere fordi arbejdspladsen føler afmagt over for problemstillingen. Det er således fortsat aktuelt at tale om vold som udtryksform og ikke mindst at se volden i sammenhæng med andre faktorer i ansattes arbejdsmiljø og i brugernes miljø.
Jeg ser her en sammenhæng med, at fokus i nyhedsmagasinet er på at fortælle de gode historier og derved at inspirere og motivere arbejdspladserne til at arbejde med at forebygge vold, for på denne måde at søge at komme afmagten til livs.
Det handler om kommunikation
Vold som Udtryksform har som nævnt typisk haft fokus på arbejdspladser, hvor der arbejdes med mennesker med forskellige psykiske og fysiske lidelser. Jeg ser dog intet i vejen for, at tankegangen bag udtrykket „vold som udtryksform“ anvendes i forhold til andre brancher, hvor der arbejdes med mennesker. Et eksempel er buschauffører og billetkontrollører i toge og busser, hvor der ses en tendens til, at vold og trusler fra kunder er stigende.
Mange vil sige, at der er tale om et overvejende samfundsproblem, som arbejdspladsen ikke har mulighed for at tackle i særlig høj grad. Det er tankevækkende, når jeg i mit arbejde hører fra en gruppe af billetkontrollører, at de oplever, at volden og truslerne i deres arbejde næsten helt er forsvundet i løbet af ca. et år. Hvordan det lod sig gøre er netop en fortælling, der er hørt før: „Det handler om kommunikation. Vi har lært at kommunikere på en anden måde med kunderne og med hinanden – på en måde, som ikke skaber og optrapper konflikter“.
Man kunne fristes til at tilføje: På en måde, hvor man giver kunden mulighed for at udtrykke sin utilfredshed, ærgrelse mv. uden at bruge vold og trusler.
Tilbage er kun at ønske Vold som Udtryksform tillykke med genåbningen og held og lykke med det fortsatte arbejde med et projekt, som, set fra min synsvinkel, er lige så aktuelt, som da det tog sin begyndelse i 1992.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2006 (årgang 12 nr. 2).