Fysiske rammer under lup

En grundig undersøgelse af sammenhængen mellem de fysiske rammer og vold, dannede baggrund for en handleplan til at forebygge risikoen for vold.
Af: Afdelingsleder og projektansvarlig Hanne Kjempff, Døves Aktivitetscenter, Herlev

Døves Aktivitetscenter har hele tiden arbejdet målrettet med at mindske og forebygge brugernes udadrettede adfærd. Men det har ikke været nok til at nedbringe volden til et absolut minimum.

Arbejdstilsynet har derfor pålagt Aktivitetscenteret at udarbejde en handleplan til at forebygge risikoen for vold.

Handleplanen tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets rapport om psykisk og/eller social træthed hos personale og brugere, blandt andet som følge af det meget opmærksomheds- og koncentrationskrævende arbejde, og i Aktivitetscenterets egen arbejdspladsvurdering, der siger, at der er for mange mennesker på få kvadratmeter.

Fra Vold som Kommunikationsmiddel fik vi projektmidler til at undersøge, om der er sammenhæng mellem voldsproblematikken og de fysiske rammer på Aktivitetscenteret. Projektet løb fra juli-december 2001.

Sådan gjorde vi

Jeg vil her fortælle om arbejdsprocesserne og de metoder, vi har benyttet i projektet, og om de tiltag, der er gjort for at lave en tilfredsstillende handleplan.

I planlægningen af projektet, blev vi meget hurtig enige om, at projektkoordinatoren skulle være en person med indgående viden om og tæt tilknytning til tegnsprog og Aktivitetscenteret. Vi valgte derfor en medarbejder, der lige var vendt tilbage fra videreuddannelse, til at stå for det skriftlige arbejde. Projektstyringen kom til at være mellem hende, områdelederen og vores arbejdsmiljøkonsulent i Socialpædagogernes Landsforbund, som vi ansatte for nogle af projektmidlerne.

Arbejdsprocessen koncentrerede sig især om tre ting:

Vores foretrukne måde at arbejde på i medarbejdergruppen var, at diskutere på baggrund af fælles oplæg. Medarbejderne har deltaget aktivt i diskussionerne. Især har vi været optaget af begrebet visuel støj, som omtales senere.

Spørgeskema om de fysiske rammer

Når en medarbejder eller bruger har været indblandet i eller vidne til en konfliktfyldt episode, registrerer vi det på et skema, som vi kalder „kradsebogen" og/eller indberetter det til amtet, jf. reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Disse to typer beskrivelser danner udgangspunkt for den ene af de metoder, vi har brugt for at afdække problematikken.

I løbet af projektperioden har vi udformet og afprøvet et spørgeskema, som blev justeret igennem hele projektperioden. Dette skema havde specielt fokus på de fysiske rammer, episoden var foregået i. Halvdelen af de episoder, der er noteret i kradsebogen opstår på grund af de fysiske rammer på selve Døves Aktivitetscenter eller i de omkringliggende fysiske omgivelser på Center for Døve. Registreringen peger på, at det er et stort problem for brugerne at skulle foretage et fysisk skift fra et sted til et andet på centrets område. Der er problemer med at forebygge eller forhindre, at konkrete episoder optrappes, fordi vi ikke kan tilbyde brugerne mindre rum eller enheder.

Vi har på baggrund af erfaringerne med optegnelserne i kradsebogen, lavet et internt registreringsskema (kradseskema), som vi selv synes er tilfredsstillende og opfylder de krav, vi har om at registrere og synliggøre volden. Skemaet bruges både i forbindelse med medarbejderne, men også når vi observerer vold brugerne imellem.

Interview

De resultater, vi kom frem til gennem kradseskemaerne, har vi suppleret med kvalitative interview med nogle af medarbejderne. Det gav mulighed for at komme lidt bag om vores registreringer og for at synliggøre medarbejdernes subjektive oplevelse af episoderne.

Vi føler, at interviewene var med til at højne det faglige niveau i diskussionerne. Efter hvert interview kom der nye erkendelser og opdagelser frem, som blev brugt i udformningen af projektet.

Optælling i rum

I forlængelse af dette forsøgte vi os med en metode, vi har kaldt „optælling i rum". Det er en optælling af, hvor mange brugere og medarbejdere der opholder sig i de forskellige rum på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. Formålet var at registrere, hvordan vi bruger vores lokaler, om vi kunne udnytte dem på en anden måde, om vi manglede noget eller havde for meget af andet.

Optællingen viste os især, at det ene af vores to rum indeholdt et overvældende antal funktioner på en gang. Det giver selvfølgelig mange problemer, som vi ikke løser ved at flytte lidt rundt på møblementet.

Et er at fokusere på, at rummet indeholder mange funktioner, men det er samtidig relevant for os at være opmærksom hvilke signaler rummet sender til brugere og medarbejdere. Det har stor betydning for brugernes opfattelse af medarbejdernes forventninger, hvad rummet signalerer, og om der er tale om signaler som brugerne kan opleve som modstridende.

Arbejdspladsvurdering

Som sidste vinkel på afdækningen af vores problematik supplerede vi med medarbejdernes egne oplevelser af arbejdsmiljøet, alle medarbejdere udfyldte et arbejdspladsvurderingsskema. Medarbejdernes betragtninger giver et billede af vores egne oplevelser af de betingelser, vi arbejder under. Der er oplevelser af, at de fysiske rammer ikke modsvarer brugergruppen og medarbejdernes krav om fordybelse i arbejdet. Der er udtalelser, som klart knytter sig direkte til de fysiske rammer på Døves Aktivitetscenter, men der er også mere indirekte oplevelser af, at vores arbejdssituation er belastet af udefra kommende fysiske og psykiske betingelser, der gør arbejdet med denne sarte brugergruppe vanskelig og kræver meget af den enkelte medarbejders faglige kompetence og indlevelsesevne.

Visuel støj

Døves bedste mulighed for at få de informationer, hørende får gennem øret, er at bruge øjnene til at tilegne sig oplysninger om, hvad der sker i rummet. Det har både fordele og ulemper for alle parter.

Brugerne har stort udbytte af at færdes i et tegnsprogsmiljø, hvor deres modersmål bruges hele tiden. Det giver en fællesskabsfølelse, styrker deres døveidentitet og indfører dem naturligt i døves kultur.

Men den åbne struktur giver megen visuel støj, og stressfaktoren forøges, jo flere der befinder sig i lokalet af gangen.

Vi har brugt meget tid på at undersøge og diskutere det visuelle rum, vi ønsker at skabe for brugerne. Vi har erfaret, at med de arbejdsbetingelser, der er i det ene af vores to rum, er der stor risiko for, at de visuelle indtryk, vi prioriterer højt, kan blive til visuel støj, som er med til at øge presset på en i forvejen stresset og opmærksomhedskrævende hverdag. Det har givet medarbejdergruppen argumenter til den fortsatte diskussion og den vedvarende proces, det er at arbejde med voldsforebyggelse.

Handleplanen

I forhold til at imødekomme Arbejdstilsynets krav har ledelsen på Center for Døve udarbejdet en handleplan, hvori der henvises til to faser udledt af rapporten fra projektet.

Den første fase er de muligheder, vi får øje på i en hverdag for brugere og medarbejdere, som befinder sig i uændrede fysiske rammer på Aktivitetscenteret.

Vi har måttet afvise nye daghjemsbrugere i år, indtil vi får en mere varig løsning på problemerne med de fysiske rammer.

Det er væsentligt at bibeholde vores tegnsprogsmiljø og aktivitetsniveau. Men for medarbejderne er det et meget krævende arbejdsmiljø, og det er vigtigt at få mulighed for at slappe af i løbet af dagen, og at den daglige koncentrationsperiode afkortes. Samtidig er det vigtigt for medarbejdergruppen at kunne hente hjælp udefra, da vi ofte møder forskelligartede problemstillinger, vi ikke selv kan løse. Det betyder, at vi har arbejdet med at skabe en brugbar pausekultur på stedet. At vi nu løbende får supervision i medarbejdergruppen, og at vi i forbindelse med „ny løn" har forhandlet os til en lønaftale for samtlige medarbejdere, som giver os en times arbejdstidsnedsættelse om ugen med fuld lønkompensation.

Anden fase skal give et mere permanent bud på problematikken om de fysiske rammer.

Ledelsen skal inden juli 2002 beskrive overfor Københavns Amt, om der kan etableres bedre fysiske rammer indenfor og udenfor matriklen. Aktivitetscenteret peger på behovet for både små og store rum og for handicapegnede tilgangsforhold til lokaler og toiletter som en forudsætning for at give de varierede tilbud, som er en af amtets målsætninger for dagtilbud til psykisk og fysisk handicappede.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2002 (årgang 8 nr. 2).