Arkitekturens muligheder og de fysiske rammers betydning

I Hillerød er Orion blevet til i tæt dialog med brugere og personale. Resultatet er et byggeri, som både opfylder de rent praktiske behov og samtidig udstråler sikkerhed.
Af: Gurli Andreassen, Cubo Arkitekter A/S

En arkitektonisk opgave består ofte af en tolkning og oversættelse af konkrete behov og fornemmelser. Fornemmelser for en bygherre og dennes særlige ønsker og for en byggegrunds særlige karakter. Der tages udgangspunkt i byggeprogram, økonomi og lovgivning, men uskrevne regler og ofte svært definerbare fornemmelser for rummelighed spiller en lige så stor rolle i arkitektens arbejde.

Kendskab til menneskets sanser og menneskets egne størrelsesnormer er en vigtig forudsætning for udformning og dimensionering af fysiske rammer. Arbejdet tager således dels udgangspunkt i specifikke krav, dels i fornemmelser, og munder ud i et forsøg på at skærpe forståelsen af de fysiske rammer, befordre aktivering af sanser, og således søge at tilfredsstille både psykologiske og basale behov.

Fornemmelser er også grundlaget for formgivning af kendte, traditionelle institutioner, som museer, biblioteker og domiciler. Når det kommer til boliger uden om den almene bolig, er der brug for råd og vejledning i dialog med boligens brugere. Det bedste resultat udspringer af samarbejde og dialog, men først og fremmest af et socialt engagement.

Tryghed og overskuelighed

I 1995 vandt Cubo Arkitekter A/S en konkurrence om udformning af et behandlingscenter på sygehusvaskerigrunden i Hillerød. Det synlige resultatet af konkurrencen er tre delelementer:

Orion består således af tre elementer, der danner beskyttede og overskuelige sociale enheder, sammenkædet af landskabelige blødgørende træk. Hvert bygningsanlæg indeholder attraktive inde- og uderum, og står som tydeligt selvstændige enheder i et grønt rum af parkagtig karakter. Udformningen af grænsezoner, som grønne gårde, gør det lettere både fysisk og psykisk at bevæge sig mellem private og offentlige rum, og mellem ude og inde.

Opgaven med Orion har været at forme funktioner i sammenhænge og skabe en klarhed i de fysiske rammer, som definerer tilholdssteder i form af farefrit og forståeligt miljø, hvor nicher og kroge tilbyder beskyttelse, hvor lys og volumen skaber fornemmelse af ubesværet færden, hvor materialevalg udtrykker varighed og soliditet. At tilstræbe enkelthed og tydelighed i arkitekturen for at øge fornemmelsen af sikkerhed og overblik, og at minimere og forenkle de tekniske installationer og derved undgå forstyrrende elementer.

Centret indeholder et voluminøst fællesrum, som er underdelt af et svævende møderum, et vandbassin og en trappe, og dermed ofte giver anledning til uformelle kontaktsituationer. Fællesrummet inviterer med sin karakter mennesker og begivenheder til at passere fra det private til det offentlige rum. Her mødes man i forbindelse med de daglige funktioner på uformel vis. Nøgleordene for boligerne er tryghed og overskuelighed, hvilket er udtrykt i firlængede gårde, bestående af boligrækker og fælleshuse, som omkranser gårdrummene. Fælleshusene er let tilgængelige, og er placeret, så de decideret henvender sig til beboerne.

Selve boligen opfattes som en tryg base, hvorfra man kan vælge at opsøge fælles opholdsmuligheder. Boligerne er enkelt, men varieret udformet med intimitetsskabende nicher ved indgangene. En vigtig karakteristik ved boligen er nærhed til det grønne, tilgængelighed til egen terrasse og have. I de særlige boliger er der endvidere lagt vægt på en visuel kontakt mellem boligen og de grønne gårde. Boligernes opholdsareal er opdelt i zoner med varierende loftshøjde og placering af vinduer.

Den endelige bebyggelses komposition vil fremstå som en symbiose af forskellige parametre. De overskuelige grønne gårde, det centrale fællesrum og den gennemgående grønne profil for området er alt sammen momenter, der bygger videre på stedets karakter og brugernes behov. De fysiske rammer understøtter dette, idet de udtrykker en ydre og indre ro, noget vedvarende og bestandigt.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 2001 (årgang 7 nr. 1).