Orion – et sted i rummet

Navnet Orion associerer til stjernehimlen, der fylder det uendelige rum med billeder af kaos og skønhed. Nede på jorden har Orion konkret sit udspring i nødvendigheden af at skabe rum til en gruppe borgere, som i særlig grad er handicappede i forhold til at opretholde en bolig, kombineret med vanskeligheder i relation til kontakt og samvær med andre mennesker.
Af: Kirsten Braad, leder, Orion

Rum, rummelig, rummelighed

Rum, rummelig og rummelighed er et ordspil, som samler nogle af nøglebegreberne for Orions virksomhed. De fysiske rum defineres som private, halvoffentlige og offentlige. Rummelig er udtryk for vores arbejdsmetode. Der arbejdes aktivt med at skabe synlighed om rummenes karakter og kvalitet. Form og indretning skal understøtte brugerens bevidsthed om, hvor man er, hvilke muligheder rummet åbner op for og hvem man kan forvente at skulle dele det med. Med ordet rummelig gives signal om, at det drejer sig om at give plads og finde veje til konstruktivt samvær, hvor konflikter giver grobund for vækst fremfor vold. Rummelighed beskriver den kvalifikation hos medarbejderne, som kan udtrykkes som evnen til professionelt at kunne rumme andre menneskers angst og kaos. Som metode betyder det at stille sig fagligt og menneskeligt til rådighed med det formål, at brugeren får indflydelse på egen tilværelse, som herre i eget hus, med rettigheder og ansvar som andre borgere i samfundet. Det kræver kompetence til at kunne reflektere over egen praksis, tilegne sig ny viden, ændre rutiner og udvikle ny praksis medens arbejdet pågår.

I det følgende gives eksempler på vores forståelse af rumbegreberne med særligt fokus på betydningen i forhold til forebyggelse af vold.

Herre i eget hus

Boligen er lejerens private rum, som i bedste fald udvikler sig til at få karakteren af et hjem, hvor man er herre i eget hus. Vi betragter det at have en egen bolig som en ukrænkelig ret, der ikke kan gøres til genstand for pædagogisk konsekvens. Det betyder med andre ord, at man ikke mister sin bolig, selv om man har krænket andre. Det betyder, at man som lejer skal aflære gammel erfaring og adfærd, når man ikke behøver at bruge kræfter på at afprøve grænser, men kan bruge energien til at give dagligdagen mere kvalitet. Der betales husleje, og følgelig er det lejeren, som suverænt bestemmer, hvordan boligen benyttes og hvem der kan besøge den. I lighed med andre boligkomplekser er viceværtfunktionen vigtig og varmemesteren er kendt og respekteres for sin kontante vejledning og hjælp.

Set i forhold til det voldsforebyggende og konfliktløsende aspekt, er det af stor betydning, at boligen har en sådan kvalitet, at det er attraktivt at opholde sig der, og at den reelt giver mulighed for selvstændig livsførelse. Metodisk er det helt afgørende, at privatsfæren respekteres som et fundament for personlig udvikling med forståelse for, at selvfølelse er naturligt knyttet til oplevelsen af at klare sig selv. Det er det felt, man som medarbejder befinder sig i, når man arbejder i brugerens eget hjem, og rummeligheden i særlig grad folder sig ud.

Orion

I august 1997 åbnede Orion, som et socialt botilbud efter servicelovens § 93, for en gruppe af Frederiksborg Amts mest udsatte psykisk syge med særlige sociale vanskeligheder, hvoraf flere desuden har et misbrug. Botilbuddet består af et fælleshus og 12 selvstændighe lejligheder på 40 m2 fordelt på soveværelse, badeværelse og stue med åbent køkken, desuden en skurvogn til en beboer samt et eksternt pensionat med seks beboere. Herudover er der et stort Kulturhus med café, som udbyder aktiviteter og beskæftigelse til både lejere og eksterne brugere. Lejerne indgår aftale om et individuelt sammensat servicetilbud, bl.a. med botstøtte, som har til formål at støtte den enkelte til et seltstændigt liv, bryde isolationen og kompensere for nedsat eller tabt evne til at tage vare på sig selv.

Med udgangspunkt i Orion findes også et støtte- og kontaktteam til eksterne brugere, en hostelfunktion med seks værelser til akut og midlertidig overnatning. Samtidig er Orion base for amtets aktutteam, som i aften- og nattetimerne kan rykke ud til sindslidende i hele amtet. I år påbegyndes i samarbejde med Den Boligsociale Fond bygningen af 16 nye lejligheder på nabogrunden.

Fællesskabet

I et socialt boligbyggeri taler man ofte om et områdes sociale bæredygtighed, forstået som evnen til at udvikle relationer og løse konflikter. Enhver ved at naboskab kan være vanskeligt og til tider en belastning. Man kan sædvanligvis ikke selv vælge sin nabo i en opgang, og selv i bebyggelser, hvor man har besluttet at bo sammen og har sat en fælles dagsorden, kan der opstå problemer. Møder i andelsboligforeninger eller grundejerforeninger kunne med rette gøres til studie for konfliktforskning. Det er i dette perspektiv, forventningerne til et fællesskab mellem boligernes lejere også skal ses.

Boligernes Fælleshus udgør de halvoffentlige rum, hvor brugerkredsen er begrænset til lejere og bostøttemedarbejdere. Huset er en fælles ressource i lighed med gårdhaven og de omliggende nyttehaver. Huset rummer opholdsrum, køkken/alrum og bryggers samt indtil videre også et mindre kontor. Husets kvalitet kan i lighed med andre rum bestemmes som graden af overensstemmelse mellem husets formål, det der kan udspille sig, og det der i praksis udspiller sig.

Udnyttelsen af huset bestemmes af lejerne. Medarbejderne kan være inspiratorer og mæglere, men deres fornemmeste opgave er at støtte lejerne til at indtage rummene og udnytte de muligheder, huset og omgivelserne giver. Beboermøderne er kernen i udviklingen af fælles ansvar og afgrænsning af husets rummelighed. Der arbejdes med at skabe fælles aktiviteter, udvikle en fælles forståelse af acceptabel adfærd og træffe beslutninger om fælles færdselsregler. Her synliggøres grænsen mellem privat og offentlig optræden. Mange lejere forsøger tilbagevendende at inddrage fællesrum til private formål, lufte sin dyrt indkøbte eller organiserede brandert, sætte pornofilm i videoen og anden grænseoverskridende opførsel, som kan virke generende og angstprovokerende for andre lejere. I praksis fordrer det foruden rummelighed også diplomatisk håndværk at være mægler og inspirator blandt en gruppe spændende mennesker, som er udprægede individualister med et udtalt behov for behovsopfyldelse her og nu.

Fælleshuset kommer på den måde til at give rum til praktiske øvelser i forhandlingsteknik og konfliktløsning, og baserer sig som sådan på et voldsforebyggende tankesæt. I bund og grund drejer det sig om at dyrke kreativitet og demokrati hånd i hånd, også selvom kognitive forstyrrelser og angstfyldte forestillinger tilbagevendende sætter dagsordenen i stå. Det er en langsom proces, men der er udvikling, og en af de metodiske forudsætninger er troen på, at mennesker både har behov for og ønsker positiv kontakt med sig selv og andre.

Kulturhuset

Med multihuset bevæger man sig over i et meget stor og helt offentlig rum med adgang for mange mennesker med meget forskellige ærinder. Udstillinger, møder, boldspil, foredrag, musik, café, fest og julemarked. Hvor Fælleshuset er et beboerhus, er Kulturhuset et medborgerhus, hvor man ikke kan forudse, hvem man kan møde, eller hvad der kommer til at foregå. Det betyder ikke, at man ikke kan have indflydelse, blot at den skal deles med mange interessenter. Her arbejdes igen med at skabe synlighed om rummets karakter, at definere områderne ved indretning og afgrænsning af funktioner, for at skabe forudsigelighed og tryghed. Kulturhuset byder på oplevelser, men også den udfordring det kan være at skulle orientere sig i et offentligt rum, hvor alle principielt er på besøg. Set i voldsforebyggende perspektiv betragtes aktivt misbrug og stærk påvirket tilstand eller højrøstet tale som tilhørende privatsfæren, hvor der arbejdes individuelt med problemstillingen. I eget hjem får forskellige tilstande en anden karakter, og man kan få hjælp til at gennemleve de bagvedliggende frustrationer eller psykotiske forestillinger, uden at komme i konflikt med omgivelserne.

I et hus, der ikke er præget af husordener og ordensreglementer, kan man konkludere, at her gælder ikke særregler, men en særlig indlevelse og indsats. Her gælder de i samfundet vedtagne love og regulativer, som gælder for os alle. I vores arbejde tager vi afsæt i overbevisningen om, at alle mennesker uanset graden af handicap har potentiale til udvikling og heling. Vores erfaring er, at opmærksomhed på samspillet mellem rum – rummelig og rummelighed er afgørende i forhold til oplevelsen af selvværd, og for at volden minimeres.