Fokus på de fysiske rammer

Døves Aktivitetscenter er i gang med en systematisk undersøgelse af de fysiske rammers betydning for vold. Den skal sammen med centrets hidtidige erfaringer danne udgangspunkt for det videre arbejde med at skabe bedre forhold for brugere og medarbejdere.
Af: Afdelingsleder og projektansvarlig Hanne Kjempff, Døves Aktivitetscenter, Herlev

Døves Aktivitetscenter har hele tiden arbejdet målrettet med at mindske og forebygge brugernes udadrettede adfærd. Men det har ikke været nok til at nedbringe volden til et absolut minimum.

Aktivitetscentret har fået tre påbud fra Arbejdstilsynet om væsentlige problemer, der kræver en løsning i form af tilfredsstillende handleplaner, herunder påbud om at forebygge risiko for vold. Arbejdstilsynets vurdering er, at der til trods for det store arbejde, Aktivitetscentret gør for at forebygge vold, stadig forekommer unødige voldsepisoder, og at en væsentlig del af disse skyldes de fysiske rammer.

Handleplanen tager derfor udgangspunkt i Arbejdstilsynets tilsynsrapport om psykisk og/eller social træthed hos personale og brugere, blandt andet som følge af det meget koncentrations- og opmærksomhedskrævende arbejde, og i aktivitetscenterets egen arbejdspladsvurdering, der siger, at der er for mange mennesker på få kvadratmeter.

Fra Vold som Kommunikationsmiddel har vi fået projektmidler til en undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem voldsproblematikken og de fysiske rammer på Aktivitetscentret. Projektet er påbegyndt i juli 2001 og skal være færdigt med udgangen af i år.

Døves Aktivitetscenter

Men først lidt mere om Døves Aktivitetscenter og de fysiske rammer.

Aktivitetscentret en del af det landsdækkende Center for Døve. Vi tilbyder beskyttet beskæftigelse og aktiviteter og samvær til en bred vifte af voksne døve i alderen 18-65 år med varig nedsat funktionsevne.

Center for Døve ligger i Herlev og er et typisk institutionsbyggeri fra 1972 – betonelementbyggeri med eternittag. Bygningerne er i to etager, og indervæggene er af betonelementer med begrænsede muligheder for ombygning.

Selve Aktivitetscentret råder over to tilstødende lokaler på i alt 484 kvadratmeter. Disse lokaler er ikke rumopdelte bortset fra afskærmning mellem køkken og kontor. Derudover har vi et lagerlokale i kælderen. Personalet har et pauserum på gangen, hvor der også er rygeafdeling for medarbejdere og brugere, samt omklædningsrum, som ligeledes deles af brugere og medarbejdere. Aktivitetscentret har sin egen bus med plads til ni personer.

I de sidste syv-otte år er der sket en rivende udvikling med Aktivitetscenteret, som er gået fra at være et traditionelt værksted med 36 brugere og 4 værkstedsassistenter, til i dag at have 53 brugere og 15 medarbejdere. Vi er fast uddannelsessted for praktikanter og råder over en værkstedshal og en gammel ombygget kantine.

Medarbejderne fordeler sig på 10 døve og 5 hørende – pædagoger og værkstedsassistenter (blandt andet håndarbejdslærer, finmekaniker, gartner og tømrer).

Vores målgruppe er stort set uændret, men vi har fået flere sårbare og svært funktionshæmmede brugere. Det drejer sig især om brugere med autisme, døvblind-fødte, døvblind-blevne, kørestolsbrugere og brugere med andre fysiske funktionsnedsættelser (herunder også svagtsynethed) samt brugere med psykiatriske problemer.

Plads til alle

Der skal altså være plads til, at to personer for eksempel kan kommunikere ved hjælp af taktilt tegnsprog, og plads til at respektere brugernes personlige grænser for, hvor tæt andre mennesker kan komme.

Der skal være plads til, at de unge kan hygge sig sammen og bruge deres kroppe, uden at de er til fare eller gene for andre. Der skal være plads til store spastiske bevægelser og til, at brugere i kørestol kan færdes her og så videre.

Det stiller store krav til de fysiske rammer og til medarbejdernes opmærksomhed og koncentrationsevne.

For medarbejderne betyder det også en bred og grundig viden om forskellige funktionsnedsættelser og høre- og synsnedsættelser. Samtidig stiller det krav om stor fleksibilitet og omstillingsevne, da brugernes funktionsniveau og kommunikationsevner er så bredt sammensat.

Vi skal hele tiden kunne justere og ændre vores tilbud ud fra brugergruppen.

I Center for Døves værdigrundlag er det centrale respekt og forståelse for døves og døvblindes kultur. At vi er en tosproget arbejdsplads betyder, at døve og hørende viser gensidig respekt og tager fælles ansvar for at udvikle arbejdspladsen til en tosproget kultur. Det har blandt andet betydet, at vi i Aktivitetscentret bevidst har indrettet rummene med henblik på at skabe et optimalt tegnsprogsmiljø for brugerne.

Døves bedste mulighed for at få de informationer, hørende får gennem øret, er at bruge øjnene til at tilegne sig oplysninger om, hvad der sker i rummet. Det har både fordele og ulemper for alle parter.

Brugerne har stort udbytte af at færdes i et tegnsprogsmiljø, hvor deres modersmål bruges hele tiden. Det giver en fællesskabsfølelse, styrker deres døveidentitet og indfører dem naturligt i døves kultur.

Men den åbne struktur giver megen visuel støj, og stressfaktoren forøges, jo flere personer der befinder sig i lokalet af gangen. Der er meget forskellige grænser for, hvor påvirkelig man er over for visuel støj, og hvordan det influerer på ens opfatteevne og velvære. Kombineret med brugere, der fylder fysisk meget og/eller er fysisk urolige, kan det være med til at stresse både brugere og personale.

Projektet lige nu

Vores projekt skal bygge på den erfaring, vi har gjort os i det hidtidige voldsarbejde, men som vi indtil nu ikke har sat på skrift i større omfang, kombineret med de nye erfaringer, vi kan indhente om de fysiske rammers betydning. Vi tror ikke på, at de fysiske rammer alene er årsag til de voldelige episoder på Døves Aktivitetscenter.

Vi vælger at rette fokus mod de fysiske rammer, ikke kun på selve Aktivitetscentret, men også de fysiske rammer, vi er omgivet af. Fordi vi har en formodning om og nogle konkrete oplevelser af, at disse forhold også er en væsentlig faktor i forhold til voldsproblematikken.

Vi er stødt på det problem i vores forundersøgelser, at feltet tilsyneladende ikke er beskrevet i skriftlig form. Der findes ikke meget materiale og slet ikke i forhold til beskæftigelsesdelen, som vi repræsenterer. Vi har derfor udarbejdet vores projektbeskrivelse uden inspiration fra andre. Det kan vise sig at blive en svaghed, men har været nødvendigt, også fordi vi ikke har lang tid til undersøgelserne.

Projektdesignet er udarbejdet på baggrund af mange diskussioner og en forundersøgelse af, hvad indholdet i projektet kunne være. Der er mange faktorer, der kan forstyrre arbejdet og målet med projektet, men vi håber samtidig, at der i perioden dukker interessante ting op, som kan være med til at kvalificere projektarbejdet.

Vi er stadig i den indledende fase, hvor vi er i gang med at beskrive vores hidtidige arbejde med voldsforebyggelse: De problematikker, vi selv har arbejdet med, hvad vi har gennemarbejdet med Bedriftssundhedstjenesten, og de observationer, Arbejdstilsynet har gjort.

Samtidig laver vi en beskrivelse af vores dagligdag i de fysiske rammer, vi har til rådighed på Center for Døve. Vi har iagttaget, at de omgivelser vi befinder os i, har stor betydning. Vi oplever, at der er en ringe accept af brugernes ofte noget specielle adfærd og behov. Det skaber nogle spændinger mellem de forskellige personalegrupper og øger det psykiske pres på medarbejderne i Aktivitetscentret. Det spiller også ind, at vi ikke har vores egne udendørsarealer.

Udgangspunkt i kradsebogen

Når en medarbejder eller bruger har været indblandet i eller vidne til en konfliktfyldt episode, registrerer vi det på et internt skema, vi i daglig tale kalder „kradsebogen" og/eller indberetter det til amtets jurister, jævnfør reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Disse to typer beskrivelser af hændelserne danner udgangspunkt for vores undersøgelse.

Vi har udformet og afprøvet et spørgeskema til at afdække problematikken og arbejder lige nu med at justere og forbedre det for anden gang. En sådan evaluering af spørgeskemaet vil vi foretage en gang om måneden.

De resultater, vi kommer frem til i undersøgelsen, vil vi supplere med kvalitative interview med medarbejderne. Vi har forventninger om, at vi kan bruge resultaterne af analysen til at afkræfte eller bekræfte antagelsen om, at vi i det fysiske miljø kan finde faktorer, der peger i retning af, hvordan vi kan nedbringe udadrettet adfærd til et minimum.

Vores virksomhedsplan beskriver nøje vores udviklingsmål, som handler om, at vi fortsat vil arbejde på at udvikle arbejdsmiljøet på Døves Aktivitetscenter. Et arbejde, som vi med dette projekt kan kvalificere yderligere. Metoderne er beskrivelser, undersøgelser og analyser, men skal vi opnå succes, kræver det også en handleplan, der kan forbedre kvaliteten af vores arbejde, og som vi kan måle på, om vi rent faktisk bevæger os i retning af målene.

Det, vi gør, er altså at sætte ord på meget af det, vi ved i forvejen, og opstille nye mål om det, vi vil undersøge i fremtiden og sætte i værk ud over projektperioden.

Afslutningsvis i projektet skal vi diskutere, hvilke redskaber og/eller løsningsmuligheder der har vist sig i løbet af perioden, samt spørgsmål, som Arbejdstilsynet beder os tage stilling til. På den baggrund vil vi opstille en handleplan for vores videre voldsforebyggende arbejde.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2001 (årgang 7 nr. 2).

www.vold-som-udtryksform.dk