PULS-slag mod vold

Ringsted og Hvidovre Kommuner tog pulsen på volden i skolerne og i hjemmeplejen. Nu gælder det om at få erfaringerne bredt ud.
Af: Konsulent Erik Nygaard. Forbundet af Offentligt Ansatte

Der er ved overenskomstforhandlingerne mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) og Kommunernes Landsforening afsat puljernidler til PULS-projekter - Personalepolitiske Udviklingsprojekter i Samarbejde. Heriblandt også et projekt om vold og voldsforebyggelse.

Projektet tager udgangspunkt i at der er en stigning i antallet af anmeldelser af vold og øget fokus på vold og trusler om vold inden for skoleområdet og i hjemmeplejen. Deltagerne i projektet er Ringsted Kommune med skoleområdet og ældreplejen og Hvidovre Kommune med hjemmeplejen og plejehjem

Formålet med projektet er:

Projektet gik i gang den 1. september 1998 med en opstartskonference og sluttede med en fælles konference i juni i år. Undervejs har vi ladet os inspirere af det landsdækkende projekt Vold som Udtryksform, som siden 1992 har været i gang i amterne.

I PULS-projektet har der været arbejdet med, hvordan man håndterer vold, der ikke udøves af voldsmænd, men af mennesker, man føleromsorg for og har forståelse for. Det er aldrig acceptabelt at blive udsat for vold, men emnet er følsomt, når det drejer sig om svage borgeres vold mod personalet. Personalet i kommunerne har arbejdet med voldsbegrebet og med at sætte ord på, hvad den enkelte medarbejder opfatter som vold, for at få en øget forståelse af, hvad vold er, og hvordan den opstår.

I netværksgrupperne har der været arbejdet med at understøtte en voldspolitik på den enkelte arbejdsplads:

Erfaringerns skal bredes ud

Projektet har været opdelt i to faser. Fase et var en afklaringsfase, hvor de enkelte arbejdspladser definerede, hvad der er vold og trusler om vold. Det kom bag på medarbejderne, at der var så stor forskel på opfattelsen af, hvad vold er, og hvor forskelligt man registrerede vold og trusler på den enkelte arbejdsplads.

I hjemmeplejen i Hvidovre var der ikke registreret nogen arbejdsskader eller ulykker som følge af vold eller trusler. Men da personalet begyndte at arbejde med definitionen af vold, kunne flere ansatte i hjemmeplejen fortælle om voldelige episoder og trusler om vold i arbejdet. Det var i denne fase, der blev udarbejdet en ambulancetjeneste.

Fase to var en slags programfase, hvor netværksgrupperne udarbejdede beskrivelser af voldsforebyggende projekter målrettet den enkelte arbejdsplads, med udgangspunkt i de voldsbegreber, der var defineret og enighed om i fase et.

Der har til projektet været tilknyttet en ekstern konsulent, psykolog Hanne Museth, Vejle, som igennem hele forløbet har understøttet processen i netværksgrupperne og tilført faglig viden om vold og trusler om vold.

Der bliver nu udarbejdet en rapport fra projektet, som redskab og inspiration til at arbejde med voldsforebyggelse og -politik på de kommunale arbejdspladser. Rapporten skal danne grundlag for at udveksle viden, erfaringer og ideer på tværs af de forskellige arbejdspladser.

Rapporten fra PULS-projektet udkommer på Kommunernes Forenings Forlag omkring årsskiftet. Den kan rekvireres hos de to projektledere Torsten Pedersen. KL, tlf. 3312 2788 og Erik Nygaard, KTO/FOA. tlf. 3313 4000. Eller hos sikkerheds leder Boye Jørgensen, Ringsted Kommune, tlf. 5761 2050 og sikkerhedsleder Britta Fredborg, Hvidovre Kommune, tlf. 3639 3245.