Sjakbajser holder gryden i kog
Samtlige medarbejdere i ]ohannes Hages Hus i Nivå har været på kursus i voldsforebyggelse. TI af dem er udnævnt som ressourcepersoner -sjakbajser - og er blevet klædt ekstra godt på til at komme volden i forkø-bet. Sjakbajsernes opgave er at sørge for, at der hele tiden er fokus på det voldsforebyggende arbejde.
Af: Karen Pedersen
De 10 gyldne bud om voldsforebyggelse hænger overalt i Johannes Hages Hus i Nivå - ikke bare på opslagstavlerne. Selv når man går på toilettet, bliver man mindet om, at det er et fælles ansvar at være med til at nedbringe volden i huset:
- Vi vil ikke acceptere, at vold skal være en del af at gå på arbejde. Vi kan ikke helt afskaffe volden, men vi kan gøre den mindre, siger forstander Kirsten Dahl-Sørensen fra Johannes Hages Hus, som er et socialpsykiatrisk botilbud. Her bor 62 mennesker med svær demens og sindslidelser.
Tiltagende vold fra beboere mod personalet og mellem beboerne gjorde, at botilbudet sidste år søgte Frederiksborg Amt om en bevilling til at gøre en ekstra indsats for at nedbringe volden.
Ønsket var, at alle ca. 110 medarbejdere skulle på et længerevarende kursus i voldsforebyggelse, men så langt slog pengene ikke til. løsningen blev i stedet et grundkursus på seks timer til samtlige medarbejdere. Samtidig blev der udbudt et længere kursus for 10 udvalgte ressourcepersoner, eller sjakbajser, som de hedder i daglig tale. De er valgt, så de repræsenterer husets afdelinger og faglighed bredt og har været på kursus i seks dage for at lære om blandt andet dynamisk psykiatri i mødet med sindslidende, "at være hinandens videokamera" om totalkommunikation og kollegial supervision.
Kurset var tilrettelagt i samarbejde mellem underviseren, psykolog Flemming Kærbøl, socialforvaltningen i amtet, BST og Johannes Hages Hus. Den første udfordring var at definere sjakbajsernes arbejdsopgaver.
- Vi har brugt meget tid på at diskutere sjakbajsernes rolle. Nogen var usikre på, om de skulle være en slags "politibetjente" eller ledere, og der var usikkerhed om deres rolle i forhold til sikkerhedsudvalget. Vi definerer det sådan, at sikkerhedsorganisationen er generalister på arbejdsmiljøområdet, og sjakbajserne er specialister i voldsforebyggelse, siger Kirsten Dahl-Sørensen.
Fokus på egen adfærd
Sjakbajsernes mission i det daglige er, i samarbejde med kolleger og ledelse, at medvirke aktivt til at minimere volden i Johannes Hages Hus. Sørge for at der hele tiden er fokus på det voldsforebyggende arbejde, og at de 10 gyldne bud bliver en naturlig del af hverdagen.
- Vi skal holde gryden i kog, og derfor et det vigtigt, at vi er synlige og gode til at formidle til vores kolleger, hvad de kan bruge os til, siger Jonna Farbmacher, som er plejer og nyudnævnt sjakbajs.
- Vores opgave er fx at sikre, at ambulanceplanerne fortsat er en del af alles bevidsthed, vi skal kunne yde kollegial førstehjælp, vi er med, når sikkerhedsgruppen bearbejder skadesanmeldelser, og vi underviser nye ansatte i huset i voldsforebyggelse efter et fast introduktionsprogram.
Sjakbajserne mødes en gang hver anden måned og udveksler erfaringer. Faste punkter på dagsordenen er "brændpunkter", "succeshistorier" og "aktuel vold". Og hvordan ser det ud med den?
- Jeg oplever sjældent meget voldsomme episoder, men vi har dem i huset. Vi taler meget om, hvordan vi kan være på forkant med situationen og prøver også at have fokus på vores egen adfærd. Der er et budskab i enhver adfærd, og det kan være med til at udløse en voldelig episode. Vold er beboerens måde at sige fra, hvis der bliver kaos. Jeg tror, det er vigtigt at tage udgangspunkt i sig selv - hvordan ville jeg reagere, hvis det var mig, der var i beboerens sted?, siger Jonna Farbmacher og suppleres af Kirsten Dahl-Sørensen:
- Det handler ikke kun om, hvordan vi agerer, men også om, hvordan vi klæder os og taler sammen, og om vi møder beboeren, der hvor han er, med medmenneskelighed og respekt eller udøver "betonpsykiatri".
Kulturen breder sig
Et af formålene med at sende alle medarbejdere på kursus var netop at give dem indsigt i og forståelse for deres egen adfærd, og hvad den betyder. At få dem til at reflektere over samspillet mellem hjælper og beboere, så man måske kan komme voldelige situationer i forkøbet eller blive bedre til at gribe ind, når volden opstår. Kurset lagde vægt på samarbejde og kollegarelationer og stillede spørgsmålet: Hvad er vold?
Kirsten Dahl-Sørensen: - Det er vigtigt med en fælles begrebsverden. Vores oplevelse af vold er forskellig. Det, som er vold for en, er det måske ikke for en anden. Vi skal respektere de personlige grænser.
Johannes Hages Hus har de sidste godt to år registreret samtlige voldsepisoder i huset, og med uddannelse til alle og sjakbajsordningen er der sat øget fokus på at komme volden i forkøbet. Det kan mærkes.
Jonna Farbmacher: - Det er godt, at vi registrerer volden, så vi kan lære af det og se, hvor det går galt. Vi er blevet mere bevidste om vores egen adfærd, og jeg oplever, at der er færre konflikter mellem beboerne end tidligere.
Kirsten Dahl-Sørensen: - Samtidig mærker vi en stigning i antallet af anmeldelser af voldsepisoder, men det hænger nok sammen med, at det er blevet mere legalt at tale om volden. Kulturen breder sig. Man accepterer ikke længere, at vold er en del af jobbet, som nogen måske tidligere har gjort. Der er stor bevågenhed, medarbejderne prøver at tackle det på en god måde. De søger læring og viden.
De 10 gyldne bud for voldsforebyggelse
- Vi arbejder ud fra husets værdigrundlag og politikker.
- Vi sikrer introduktion vedrørende forebyggelse af vold for alle samarbejdspartnere.
- Alle medvirker aktivt til udvikling af et ordentligt psykosocialt miljø.
- Alle respekterer hinandens faglige og menneskelige egenskaber.
- Alle er opmærksom på den indbyrdes kommunikation.
- Vi tolererer ikke psykisk vold mellem kolleger (ej heller fysisk!).
- Alle går aktivt ind i konfliktløsning.
- Alle tager ansvar for, at den daglige planlægning er hensigtsmæssig (hensyn til beboernes og personalets gode og dårlige dage).
- Vi, huset rundt, har pligt til at formidle viden om voldsrisici.
- Alle bliver bevidst om vigtigheden af at udfylde skadeanmeldelser – også ved psykisk vold.
Ved du at...
Projekt Vold som Udtryksform blev født i 1992. Det overordnede mål er at begrænse volden og dens skadevirkninger i social-og sundhedssektoren. Der er primært fokus på amtslige bo- og servicetilbud for udviklingshæmmede, børn og unge, senil demente, sindslidende og udstødte, hjemløse og misbrugere.
De overordnede linier for projektet fastlægges af en baggrundsgruppe, bestående af repræsentanter for Landsforeningen LEV, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeningen SIND, Socialministeriet, Arbejdsministeriet, Amtsrådsforeningen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Sygeplejeråd, Forbundet af Offentlige Ansatte og Socialt Udviklingscenter SUS. Det er disse organisationer og landets amter og Københavns og Frederiksberg Kommuner, som finansierer projektets aktiviteter.
I amterne er der styregrupper, som planlægger, gennemfører og inspirerer til lokale aktiviteter. Socialt udviklingscenter SUS er projektets sekretariat, koordinator og tovholder. Regionalt er der siden 1992 gennemført en lang række aktiviteter i form af temadage, systematiske registreringer og analyser og uddannelsesaktiviteter. Der er udviklet pædagogiske metoder, lavet beredskabsplaner, pjecer, foldere, undervisningsmaterialer, m.v.
De landsdækkende aktiviteter har blandt andet bestået af en række landskonferencer, udgivelse af en undervisningsbog, en videofilm med teksthæfte og en inspirationsmappe til undervisere. Der er udkommet et nyhedsmagasin to gange årligt. Der er gennemført en række endagskonferencer rundt omkring i landet, og der er igangsat et teori- og begrebsafklaringsarbejde. Senest er der gennemført en kortlægning af gode eksempler på, hvordan registreringer, analyser, kurser, organisationsudviling, nye faglige metoder og lignende har bidraget til at forebygge og minimere vold.
Se i øvrigt hjemmesiden www.vold-som-udtryksform.dk