Mere struktur gav mindre vold

56-årige Bent er autist og har helt fra barndommen brugt vold som udtryks form. Et tæt samarbejde mellem bolig og værksted, om mere struktur på dagligdagen, har de seneste år ført til ændret adfærd med mindre vold.
Af: B-leder Solveig Dixen, Vidåværk, stedet, Tønder og pædagog Helle Hoyer Jessen, Villa Ravsted, Pensionatet Tønder

I det følgende lidt om Bent, så læseren har mulighed for at danne sig et indtryk af, hvordan hans opvækst har været, og hvor meget han har forandret sig.

Bent (navnet er opdigtet) bliver født i 1944 som nummer syv af otte søskende. Han er tvilling og kortvarig skindød ved fødslen, men kommer til sig selv uden særlig behandling. Han går først, da han er 3 år, har intet sprog og er ikke renlig. Som 4-årig bliver han anbragt på institution: Han bryder sig ikke om at omgås andre, bliver skyet af kammeraterne og drillet. Et halvt år senere omtales han som ufredelig og udviser aggressiv adfærd over for de andre børn.

Da han er 6 år skubber han til medbeboere, smider ting efter andre og tåler ikke, at nogen rører ham. Som 11-årig er han meget urolig og støjende, leger ikke og viser ingen interesse for legetøj, er seksuelt interesseret. 13 år gammel flytter han ind på Ribelund, en stor centralinstitution for udviklingshæmmede. Han er seksuelt interesseret i både mænd og kvinder og må konstant overvåges. Som 15-årig bliver han sat i medicinsk behandling på grund af uro. Han kan finde på at tage kvælertag på de andre og kan ikke beskæftiges. 18 år gammel er han meget voldelig og kan for eksempel slå, hvis nogen kommer for nær eller træder ind over de systemer, han har bygget op.

Som 26-årig bliver han fikseret med fodrem hver nat. 33 år gammel forsøger han at kvæle en medpatient og sparker en medarbejder bevidstløs. Han bliver sat op i medicin, falder derpå til ro, og efter et år, sover han uden den fodrem, som ellers har, været brugt i otte år. I 1983, då han er 40 år, flytter han til en nyoprettet institution i Sønderjyllands Amt. Her bor han sammen med blinde og dårligt fungerende, blandt andet kørestolsbrugere. Han forsøger at kvæle en blind pige og er tydeligt sur på kørestolsbrugerne. I 1986 forsøger han at kvæle en pædagog og senere en taxachauffør.

I 1988 flytter Bent ind på Pensionatet i Tønder, på en afdeling, der er oprettet til ham og en anden beboer. Han får samtidig et beskæftigelsestilbud. Bent virker lukket og følelsesmæssig afvisende og i en lang periode afprøver han grænser. Han er ofte i konflikt, smider med ting eller tager kvælertag på andre. I løbet af 1988 har vi i boligen og beskæftigelsen tilsammen ca. 90 magtanvendelser, hvor over halvdelen er reelle kvælningsforsøg eller meget voldsomme og langvarige konflikter.

I beskæftigelsen bliver Bent meget tæt knyttet til sin kontaktpædagog, og de opbygger et tillidsforhold. Bent knytter sig til enkelte personer, og det er en ulempe, idet han derhjemme skal forholde sig til mange medarbejdere. Ved udskiftning i personalegruppen søger Bent tryghed hos kontaktpædagogen på værkstedet, som i disse perioder oplever ham utryg, klæbende og jaloux på de andre brugere.

Bent bliver efterhånden mere positiv og bedre til selv at tage kontakt. Han har dog svært ved at vente og acceptere andres behov. Han deltager - på observationsbasis - i sport og musik og har enkelte faste pligter i boligen. Han er aldrig alene i gruppen, og der er altid to personer med, når han færdes ude. Efter en periode opstår der seksuelle problemer og frustrationer, hvilket giver sig udslag i aggressiv adfærd. Bent er glad for knus og klap, men har svært ved at styre sine følelser ved fysisk kontakt med andre.

I januar 1990 flytter der en ny beboer ind, som råber og skriger og slår på beboere og personale. Bent virker nu mere utryg. Han begynder at udnytte, at personalet er optaget af andres konflikter, til at forgribe sig på medbeboerne. Bent skal altid være under opsyn, da han stadig umotiveret kan finde på at tage kvælertag. Uhensigtsmæssige fysiske rammer er årsagen til flere kvælningsforsøg, og derfor bliver køkken og gang bygget om.

På trods af faste rutiner angriber Bent stadig medbeboerne og er stadig selvdestruktiv, hvilket fører til magtanvendelser. Han er under konstant opsyn af personalet.

I januar 1993 beslutter Amtsrådet at give ekstra personaleressourcer. Der bliver ydet en bevilling til ombygning og der bliver bevilliget et årligt beløb til uddannelse og supervision.

Årsagen til ekstrabevillingen er, at to kvælningsforsøg er anmeldt til politiet. Amtsrådet beslutter; at Bent skal blive boende i sin bolig og fortsat arbejde på værkstedet, med ekstra ressourcer og øget behandlingsindsats med fokus på: kommunikation, seksualitet og struktur.

Fælles fodslag

Vi vidste fra tidligere projekter med beboere med uhensigtsmæssig adfærd, at en betingelse for at opnå resultater, var et tæt samarbejde mellem bolig og værksted. Det giver et fælles udgangspunkt for boligen og beskæftigelsen og virker styrkende og forpligtende i samarbejdet om en beboer.

Projektgruppen bestod fra starten af kontaktpædagogen og lederen på værkstedet, af lederen, kontaktpædagogen og en pædagog fra botilbuddet. Desuden en - to konsulenter fra amtets specialrådgivning.

Gruppens kompetence var at planlægge behandlingsarbejdet på baggrund af den erfaring og viden, man har i afdelingerne, og fra uddannelse og kurser.

Formidlingen til øvrige medarbejdere sker på personalemøder, ved referater fra projektmøder og ved de procesbeskrivelser, som er udarbejdet.

Indsamling af data

Der blev holdt to kursusdage, der gav os et indblik i hvad autisme er, og hvilke metoder der er vigtige at bruge i et arbejde med dette. handicap. Vi fik nye ideer og metoder til vores arbejde med Bent og det gav os en basis og et udgangspunkt til at komme videre.

På baggrund af kursusdage, konferencer og indsamlet teori fik vi bekræftet, at Bent er autist. Ud fra kendskabet til Bent var det klart, at han har udviklingsforstyrrelser på alle tre områder i figuren.

Han har forstyrrelser i kontakten og det sociale samspil med andre mennesker. Han har svært ved at for-stå det talte sprog, og skal derfor have præcise meddelelser, ledsaget af konkrete ting eller piktogrammer. Han reflekterer ikke over tingene og skal derfor have opbygget sin hverdag på en forudsigelig måde. Desuden er han meget afhængig af de fysiske omgivelser, det vil sige, at man gør nogle bestemte ting nogle bestemte steder. Hans ritualer er et forsøg på at skabe orden i hans kaotiske verden. Man kan ikke tage disse ritualer fra ham uden at sætte noget andet i stedet.

Der var fra starten stor usikkerhed om, hvad vi risikerede ved at gå ind og bryde Bents ritualer. Efter at have indhentet viden, var vi ikke længere tvivl. Det var klart, at Bent skulle have hjælp til at komme i gang. Han skulle have nye former for støtte fra personalet, ellers ville vi aldrig få ham ud af hans fastlåste verden, hvor han indimellem kom med sine voldelige angreb.

Vores mål blev, at Bent skulle have udvidet sine kommunikationsmuligheder og skulle lære at bruge piktogrammer. Han skulle blive mere fysisk aktiv og lære at bruge sin krop. Han skulle have en struktureret, men aktiv hverdag, så han kunne overskue, hvad der skulle foregå. Dette ville give ham større tryghed og selvtillid og bevirke, at han blev mere psykisk afbalanceret.

Projektgruppen planlagde arbejdsopgaver og beskrev processen i dem, fordi opgaven skulle meddeles ens, og alle skulle have mulighed for at arbejde med Bent.

På nuværende tidspunkt er Bent aktiveret ved:

På værkstedet deltager Bent endvidere i musik to gange om ugen og sport en gang om ugen, dog kun på observationsbasis.

Alle aktiviteter er beskrevet nøje, og når en ny opgave skal køres ind, sker det med personale, Bent er tryg ved. Når opgaven er kendt kan andre medarbejdere deltage, dog sikrer vi altid, at der er en person til stede, Bent er tryg ved.

Færre magtanvendelser

Bents adfærd og psyke har i den forløbne periode ændret sig meget positivt. Igennem en struktureret dagligdag med planlagte aktiviteter, hvor han deltager aktivt, er han blevet en rimelig afbalanceret og positiv person. Volden er dalende, og kvælningsforsøgene ganske få. I perioden 1994-97 har der været 82 magtanvendelser i boligen og 28 i beskæftigelsen. Det er dog stadig vigtigt, at strukturen og grænserne fungerer. Dette oplevede vi blandt andet i en periode, hvor magtanvendelserne i boligen steg. Den ændrede adfærd skyldtes stor udskiftning af personale og mangel på grundig information i boligen.

I dag er der igen struktur på hverdagen, og Bents adfærd er atter rimelig afbalanceret og positiv. Projektgruppen er p.t. ved at udarbejde et informationssystem, som skal forhindre, at en lignende situation opstår. Gruppen arbejder endvidere med at finde nye alderssvarende aktiviteter samtidig med, at de aktiviteter, der er sat i gang, fortsætter.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, oktober 2000 (årgang 6 nr. 1).