Download magasinet som PDF-udgave

Anerkendelse af psykiske skader og lidelser som arbejdsskader

Psykiske skader og lidelser kan anerkendes som tre typer af arbejdsskader: 1) ulykkestilfælde, 2) kortvarige skadelige påvirkninger og 3) erhvervssygdomme. Artiklen gennemgår Arbejdsskadestyrelsens praksis ved anerkendelse af psykiske skader og lidelser som arbejdsskader.
Af: Praksiskoordinator Frank Bøgh Madsen, Arbejdsskadestyrelsen

Flere arbejdsskadebegreber

Arbejdsskadestyrelsen vil ved modtagelsen af en anmeldt psykisk skade eller lidelse beslutte, hvilket arbejdsskadebegreb sagen skal behandles efter. Loven om sikring mod følger af arbejdsskade indeholder fire arbejdsskadebegreber, hvoraf tre er relevante for psykiske lidelser:

1. ulykkestilfælde
2. skadelige påvirkninger af højst fem dages varighed (også kaldet kortvarige skadelige påvirkninger)
3. erhvervssygdomme.

Hvis der for eksempel anmeldes en psykisk skade efter et overfald fra en patient, vil sagen blive overvejet som et muligt ulykkestilfælde. Ofte vil sagen blive behandlet efter flere forskellige arbejdsskadebegreber, da disse i praksis kan overlappe hinanden.

Krav til anerkendelse

Den overordnede betingelse for anerkendelse efter et af disse arbejdsskadebegreber er, at der bevises en årsagssammenhæng mellem skaden eller lidelsen og en psykisk påvirkning på arbejdet. De fleste psykiske lidelser kan nemlig også opstå, uden at der har været tale om, at man har været udsat for en psykisk påvirkning på arbejdet. De kan komme indefra, uden at der er en kendt ydre årsag, eller være udløst af flere forskellige private psykiske påvirkninger.

Herudover stilles der forskellige krav afhængig af, hvilket af de tre arbejdsskadebegreber sagen behandles efter.

1. Ulykkestilfælde

Hvis man i forbindelse med et overfald af for eksempel en psykiatrisk patient bliver slået og sparket og derved får fysiske skader, vil der ikke være tvivl om at sagen vil blive anerkendt. Den fysiske skade vil i sig selv give anledning til anerkendelsen som et ulykkestilfælde. Hvis der samtidig eller kort tid efter udvikles psykiske symptomer, vil disse normalt være omfattet af arbejdsskadens følger.

Hvis der derimod ikke har været fysisk skade, men alene psykiske symptomer i forbindelse med for eksempel trusler, eller at man har overværet en voldsom episode, bliver det sværere at vurdere, om der er årsagssammenhæng mellem de psykiske symptomer og en psykisk påvirkning. For at kunne anerkende en ulykke kræves det, at hændelsen opfylder ulykkesbegrebet, det vil blandt andet sige, at der skal være tale om en „pludselig og udefrakommende indvirkning". I praksis fortolker Arbejdsskadestyrelsen dette således, at man skal have været udsat for en psykisk påvirkning, som vi vurderer 1) afviger i forhold til den almindelige arbejdssituation og 2) kan udløse psykiske symptomer hos medarbejderen. Vi går ud fra, at man ikke kan få psykiske lidelser af påvirkninger, som ligger inden for arbejdets almindelige rammer. Hvis man alligevel får psykiske symptomer, formodes dette at skyldes forhold uden for ens arbejde.

Ikke alle trusler anses for at være psykisk belastende

Ved vurderingen af, om den psykiske påvirkning kan udløse de psykiske symptomer, lægger vi blandt andet vægt på styrken, varigheden og påvirkningens karakter, herunder om der har været tale om livsfare, om medarbejderen har følt sig hjælpeløs og på karakteren af en eventuel aggression fra en anden person.

Efter praksis er det derfor ikke alle former for trusler om for eksempel vold, der kan anses for at være relevante som årsag til en psykisk skade. Dette vurderes i forhold til medarbejderens normale arbejde. Hvis man arbejder med personer, der ofte udsætter personalet for trusler, som normalt ikke kan ventes at blive udført, vil anerkendelse kræve, at situationen har været usædvanlig i forhold til det almindelige arbejde. Der vil ved denne vurdering blandt andet blive lagt vægt på, om truslen har været meget konkret, om der er risiko for, at truslen bliver udført, om der blev truet med våben og lignende forhold.

Fra praksis kan nævnes følgende eksempler på sager:

Truede gravid lærer

En 17-årig elev blev efter en irettesættelse på grund af overtrædelse af skolens regler om tobaksrygning vred, og tog fat i lærerens trøje ved brystet med begge hænder. Læreren var gravid og blev meget bange for, at der skulle ske hende noget. To af de andre elever fik eleven til at slippe.

Det psykiske chok blev anerkendt som et ulykkestilfælde på grund af elevens truende adfærd med direkte fysisk kontakt, der havde haft en voldsom karakter, der lå udover, hvad der normalt må antages at følge af varetagelsen af arbejdet som folkeskolelærer.

Truede sagsbehandler telefonisk

En sagsbehandler blev under en telefonsamtale udsat for trusler fra en klient. Klienten var kendt i kommunen som en særdeles voldelig klient med en voldsom udadrettet aggressivitet. Truslerne gik ud på, at klienten spurgte sagsbehandleren, om hun nogensinde havde prøvet at stå med en revolver for panden, samt at hun aldrig ville kunne føle sig sikker, hverken dag eller nat, da han vidste, hvor hun og hendes datter boede.

Den psykiske skade blev anerkendt som et ulykkestilfælde på grund af klientens grove, verbale trusler over for sagsbehandleren og dennes familie. Truslen havde haft en så alvorlig karakter, at det lå udover, hvad der måtte antages at følge af varetagelsen af arbejdet som sagsbehandler i kommunens pensionsafdeling.

Som eksempel på en telefontrussel, hvor der ikke var en tilstrækkelig psykisk belastende påvirkning, kan nævnes følgende eksempel: En socialrådgiver anmeldte psykiske symptomer efter at være blevet truet på livet telefonisk af en klient, hun ikke kendte. Der forelå dog ingen umiddelbare, håndgribelige tegn på, at en faretruende situation kunne opstå øjeblikkeligt. I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at udføre truslerne, vil sagen normalt ende med en afvisning.

2. Kortvarige skadelige påvirkninger

Hvor den psykiske påvirkning har varet i længere tid, men under fem dage, kan der blive tale om at anerkende en psykisk lidelse som en kortvarig skadelig påvirkning.

Såfremt der kan sandsynliggøres en årsagssammenhæng mellem en længerevarende psykisk belastning, der er ekstraordinær i forhold til det sædvanlige arbejde og en psykisk lidelse, så vil der normalt kunne anerkendes en kortvarig skadelig påvirkning.

Seksuelt krænket

Fra praksis kan nævnes en sag, hvor en kvinde på sin arbejdsplads gennem to nætter blev udsat for gentagne psykiske og fysiske seksuelle krænkelser fra en mandlig kollega, som hun var på vagt sammen med. Kvinden blev under episoderne blandt andet forsøgt fastholdt og truet med at blive opsøgt i hjemmet. Forløbet førte til, at den kvindelige medarbejder blev chokeret, bange og anspændt. Sagen blev anerkendt, da vi vurderede, at der var en årsagssammenhæng mellem chikanen og kvindens tilstand.

3. Erhvervssygdomme

Såfremt den psykiske påvirkning varer længere tid end fem dage og eventuelt op til adskillige år, vurderer vi, om en anmeldt psykisk lidelse kan anerkendes som erhvervssygdom.

Anerkendelse som erhvervssygdom kræver, at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad kan anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art. Der stilles altså større krav til årsagssammenhængen end ved ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger.

Fængselsbetjent

Som eksempel på en anerkendelse som erhvervssygdom kan nævnes en fængselsbetjent, der fra 1970-78 havde været ansat ved en forvaringsanstalt, hvor han havde været udsat for en længere række særligt belastende voldsepisoder. Han havde således været tilknyttet et specialkorps, som skulle rykke ud ved voldsepisoder. I 1978 var han ved en samtale med en psykiatrisk læge blevet foreslået at finde et mindre belastende arbejdssted. Lægen gav udtryk for, at han var nedslidt og udbrændt. Fængselsbetjenten tog konsekvensen heraf og arbejdede i de følgende år i en række arresthuse, indtil han blev sygemeldt i 1994.

Det blev vurderet, at fængselsbetjenten siden 1978 have haft symptomer på en psykisk lidelse svarende til en posttraumatisk belastningsreaktion præget af angst. Siden da havde han gradvist følt sig dårligere og dårligere tilpas. Det blev vurderet, at der var påvist en psykisk lidelse, som i overvejende grad kunne anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art. Sagen blev derfor anerkendt som en arbejdsskade.

Ny arbejdsskadereform

Den 5. april 2001 har socialministeren udsendt en pressemeddelelse. Det fremgår heraf, at regeringen nu vil tage fat på at lave en arbejdsskadereform, og at det er regeringens ambition at fremsætte et konkret lovforslag i næste folketingssamling. Ministeren har henvist til, at han dels vil se på, om de gældende arbejdsskadebegreber er tidssvarende, dels ønsker han en mere smidig og hurtigere sagsbehandling af arbejdsskader.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, juni 2001 (årgang 7 nr. 1).

www.vold-som-udtryksform.dk