Download magasinet som PDF-udgave

Kriminalforsorgen: Nej til vold

Kriminalforsorgen anser vold og trusler mod personalet som helt uacceptabelt, og er derfor på vej med nye tiltag, som skal begrænse omfanget.
Af: Fuldmægtig Dorte Høilund, Kriminalforsorgen

For at forbedre arbejdsmiljøet på Kriminalforsorgens tjenestesteder (fængsler, arresthuse, pensioner og afdelinger) er det afgørende at gøre noget ved problemerne med vold og trusler. Samtidig må vi se i øjnene, at voldsomme episoder næppe kan udryddes helt, når man arbejder med et vanskeligt og belastet klientel.

Kriminalforsorgen nedsatte i august 2002 en arbejdsgruppe med henblik på en særlig indsats for at nedbringe omfanget af vold og trusler. Arbejdsgruppen har nu afgivet indstilling og peger i den forbindelse på en række muligheder for at mindske og forebygge vold og trusler. Samtidig har arbejdsgruppen udviklet en ny og mere ensartet standard for indberetning og registrering af vold og trusler mod medarbejderne.

Initiativer mod vold og trusler

Efter gennemgang af en række potentielle risikofaktorer og med inspiration fra de andre nordiske lande peger arbejdsgruppen på initiativer inden for bl.a. disse felter:

• Sikkerhedsudstyr til personalet
• Kollegial sparring/supervision
• Efteruddannelse
• Fysiske rammer
• De pårørende
• Håndbog i krisehåndtering.

Arbejdsgruppen anbefaler, at principper og beslutninger om at etablere eller udskifte teknisk udstyr i højere grad koordineres. Herudover foreslår gruppen, at man på det enkelte tjenestested arbejder på at skabe øget kendskab til omfanget, funktionerne mv. af det elektroniske alarmeringsudstyr. Dette kan bl.a. forebygge falsk tryghed og frustrationer som følge af ukendskab til, hvordan udstyret virker.

Kollegial sparring eller supervision kan være et redskab til almindelig erfaringsudveksling og til at tale om omstændigheder i forbindelse med en voldsom episode. Det kan klarlægges, hvad der førte til episoden, om der er behov for at justere arbejdsrutiner, og hvad der kan gøres for at undgå, at lignende episoder opstår igen. Herudover kan sådanne samtaler være et godt redskab til at mindske eller lette den psykiske belastning og dermed give nedsat risiko for stress og udbrændthed.

Mere efteruddannelse, navnlig i konfliktløsning, vil ruste medarbejderne til både at forebygge og tackle episoder med vold og trusler. I den sammenhæng foreslår arbejdsgruppen også at gennemføre mere fysisk træning, mere fokus på kommunikation, indførelse af praktikvejlederordning og kurser i, hvad der udløser vold og trusler, og hvordan det håndteres.

Arbejdsgruppen finder, at de fysiske rammer har indflydelse på vold og trusler. Vedligeholdelse, som eksempelvis maling og udsmykning, kan have en positiv effekt frem for nedslidte lokaler, som kan virke deprimerende. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der i større omfang skabes fysisk mulighed for at aktivere de indsatte og at der etableres flere flugtveje til personalet.

I sin indstilling peger arbejdsgruppen også på, at man lokalt bør være mere opmærksom på medarbejdernes pårørende og gøre en indsats for at få dem til at forstå de særlige forhold, der gør sig gældende i Kriminalforsorgen. Dette kan evt. gøres ved, at pårørende er med til det første informationsmøde og/eller ved, at der lokalt arrangeres en dag, hvor de pårørende kommer på tjenestestedet, og hvor man debatterer arbejdet i Kriminalforsorgen.

Arbejdsgruppen finder det afgørende, at medarbejderne får så meget information som muligt om vold og trusler. Gruppen anbefaler derfor, at der laves en pjece til medarbejderne med gode råd om voldsforebyggelse, og at der udarbejdes en egentlig håndbog i at håndtere kriser. Arbejdsgruppen har også udarbejdet et forslag til en handlingsplan for medarbejdere, der kommer ud for alvorlige hændelser. Gruppen foreslår, at handlingsplanen benyttes som inspiration på de enkelte tjenestesteder.

Registrering og indberetning af vold og trusler

Arbejdsgruppen foreslår at indføre en ny definition på begrebet trusler og et ændret indberetningsskema til brug for registrering af episoder med vold og trusler.

Det nye forslag til definition tager udgangspunkt i Europa-Kommissionens definition, som er bredere, bl.a. fordi den også dækker episoder, der finder sted uden for arbejdstiden. Forslaget til et nyt indberetningsskema er væsentligt mere detaljeret end det nuværende. Formålet med den nye definition og det nye indberetningsskema er at få en større indsigt i situationer med vold og trusler i Kriminalforsorgen og dermed give

• bedre mulighed for at sammenligne med andre lande
• øget synliggørelse af behovene for efteruddannelse 
• bedre mulighed for at forebygge episoder med vold og trusler
• bedre mulighed for at se, hvilke initiativer der har en effekt.

Hvis forslagene gennemføres, anbefaler arbejdsgruppen at etablere en database til registrering og bearbejdning af indberetningerne. Ved hjælp af databasen vil der være større mulighed for at få et billede af, hvilke tiltag der virker, og hvor der skal sættes ind.

På hvert tjenestested bør der udpeges en medarbejder, der har ansvar for, at episoder med vold og trusler indberettes til direktoratet, og at der udarbejdes en procedure eller nogle retningslinjer, som sikrer, at der bliver fulgt op på episoder med vold og trusler.

De lokale retningslinjer skal bl.a. indeholde en klar fordeling af ansvar og beføjelser. Herudover skal retningslinjerne sikre, at episoder med vold og trusler bliver analyseret med henblik på at iværksætte eventuelle forebyggende foranstaltninger. Endelig skal der ske en opfølgning, der skal afdække, om de forebyggende foranstaltninger er gennemført effektivt.

Godt på vej

Direktoratet er på nuværende tidspunkt i gang med at gennemgå forslagene fra arbejdsgruppen, herunder økonomien i dem. En del af forslagene forventes iværksat inden årets udgang.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, oktober 2003 (årgang 9 nr. 2).

www.vold-som-udtryksform.dk