Skadestuen som samfundets spejl

På skadestuen kommer folk i alle aldre, fra alle samfundslag og med alle slags akutte problemer. Både patienter og pårørende er ofte i krise, og personalet kan derfor blive mødt med vold og trusler.
Af: Afdelingssygeplejerske Birgit Fisker og arbejdsmiljøkonsulent Henning Rasmussen, Horsens Sygehus

Horsens Sygehus udgør sammen med Brædstrup Sygehus det lokale sygehus for borgerne i nordzonen i Vejle Amt. Skadestuen er døgnåben og kræver ikke lægevisitation.

Skadestuen modtager og behandler:

I alt modtager, plejer og behandler skadestuen ca. 20.000 patienter om året. Patienterne har lidelser af både kirurgisk, medicinsk, gynækologisk og psykosocial karakter.

Skadestuen kan betragtes som samfundets spejl, der er patienter i alle aldre, fra alle sociale lag, fra alle etniske grupper og trosretninger.

En del af patienterne og deres pårørende har et misbrug, er psykotiske eller i personlig krise. I pleje og behandling af disse patienter og deres pårørende udsættes skadestuens personale for trusler og vold, i mindre eller større omfang.

Mest psykisk vold

På skadestuen er der ansat sygeplejersker, sygehjælpere og læger. Serviceassistenter og laboranter har deres daglige gang på skadestuen. Personalets gennemsnitlige anciennitet er 5 1⁄2 år.

En undersøgelse om vold blandt personalet i foråret 2003 viste, at der hovedsagelig er tale om psykisk vold, dvs. verbale overgreb, trusler om vold, truende adfærd eller lignende. To tredjedele af personalet har været udsat for personlige trusler, og over 85 pct. for verbale overgreb. To ud af fem svarer, at de har været bange eller utrygge i afdelingen som følge af voldsepisoder. De sidste to år er der endvidere registreret tre fysiske voldsepisoder.

Det er vigtigt for afdelingen at kunne fastholde fagligt dygtige medarbejdere, og derfor skal der gøres det nødvendige for, at medarbejderne føler sig mest muligt trygge, når de er på arbejde.

På den baggrund har afdelingsledelsen ønsket at gøre en indsats mod volden, herunder bl.a.:

Projekt voldsforebyggelse

Afdelingen søgte Projekt PARIS om støtte til et voldsforebyggelsesprojekt sidst i 2002 og fik tilsagn om støtte.

Det overordnede formål med projektet er:

Delmål er:

Målgruppen for projektet er primært alle medarbejdere og ledere i modtagelsen og på skadestuen, sekundært alle „gæstearbejdere", dvs. skadestuelæger, bioanalytikere, portører og servicemedarbejdere.

Handleplanen

Handleplanen til opfyldelse af målene indeholder fire elementer:

  1. Voldsforebyggelsesprocedure/voldsforebyggelsespolitik
    Retningslinjer for, hvordan afdelingen forholder sig til aggressiv adfærd fra patienter, pårørende eller besøgende.
  2. Procedure i forhold til den voldsramte
    En procedure, som beskriver, hvordan det sikres, at den voldsramte får psykisk førstehjælp. Der skal udarbejdes retningslinjer for, hvem der giver psykisk førstehjælp, og beskrives, hvordan der følges op i forhold til resten af medarbejdergruppen.
  3. Procedure vedrørende registrering og forebyggelse
    Proceduren skal sikre, at volden registreres, og at ledelse og medarbejdere vurderer episoden med henblik på forebyggende foranstaltninger.
  4. Uddannelse i konflikthåndtering
    Alle medarbejdere i afdelingen skal uddannes i konflikthåndtering. Vi forsøger at få etableret en uddannelse til formålet via Bedriftssundhedstjenesten (BST Horsens).

Alle afdelingens medarbejdere skal være bekendte med handlingsplan, konflikthåndterings-teknikker, registreringsprocedure m.m. Dette sker via temamøder, personalemøder og via uddannelse i konflikthåndtering.

Status quo

Pr. 1. august 2003 er status på Projekt Voldsforebyggelse følgende:
Voldspolitik: Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af afdelingssygeplejerske, sikkerhedsrepræsentant, sygeplejerske og arbejdsmiljøkonsulent, som drøfter et forslag til en procedure/voldspolitik for afdelingen, og som skal udarbejde en procedure, der sikrer opfølgning i forhold den voldsramte.

Konflikthåndteringskursus: De første medarbejdere har været på konflikthåndteringskursus i tre dage. Yderligere otte medarbejdere skal på kursus i november-december 2003. Kurset afvikles af BST Horsens, som sygehuset er tilsluttet. Kurset består af to sammenhængende dage samt en opfølgningsdag og er målrettet personalets og afdelingsledelsens ønsker. Det er planen, at alle medarbejdere i modtagelsen og på skadestuen er uddannet i konflikthåndtering, inden projektet slutter i efteråret 2004. „Gæstearbejderne" (portører, serviceassistenter og bioanalytikere) får tilbudt kurset sammen med det øvrige personale.

Registrering og forebyggelse: Vi afprøver p.t. forskellige registreringsskemaer. Det er tanken, at skemaet skal være nemt og hurtigt at udfylde, men samtidig give oplysninger, som kan bruges til forebyggelse, for eksempel oplysninger om, hvilke faktorer der udløste voldsepisoden (ventetid, personalekontakt, varme, dårlige, venteforhold (plads), misbrugere eller lignende). Vigtigheden af registrering og „fælles holdninger" til registrering (herunder afgrænsning) drøftes på personalemøder i afdelingen.