PARIS tal og tendenser
Projekt PARIS har i tre år sat fokus på et tryggere arbejdsliv på tværs af sektorer og brancher.
Af: Stig Sørensen, konsulent, Socialt Udviklingscenter SUS
Ved årsskiftet er det slut med aktiviteterne under Projekt PARIS – Psykisk Arbejdsmiljø på arbejdspladser med RISiko for vold. Med en bevilling fra Folketingets satspuljemidler har projektet de seneste tre år været med til at sætte voldsforebyggelse på dagsordenen på en lang række arbejdspladser. 32 udviklings- og formidlingsprojekter, en række konferencer og netværksmøder, inspirationsmateriale til fængselsfunktionærer m.m. er nogle af de konkrete og synlige resultater af bevillingen.
Afslutningen på Projekt PARIS markerer samtidig afslutningen på de 32 lokale projekter, der, via projektets to puljer, er sat i gang på arbejdspladser landet over. Men de mange gode erfaringer lever videre i det fortsatte arbejde for et tryggere arbejdsliv på tværs af sektorer og brancher.
Projekt PARIS hører under Arbejdstilsynet, men administreres af Socialt Udviklingscenter SUS. Projektets mange aktører har vist et stort engagement, udholdenhed samt en smittende iderigdom og kreativitet. Og det skal de have tak for
Nedenstående collage giver et lille billede af aktiviteter og tendenser i projektforløbet.
To puljer
Projekt PARIS har bevilget støtte gennem to puljer, til hhv. udvikling og formidling.
Puljen for udviklingsprojekter havde to ansøgningsrunder (nov. 2002 og feb. 2003). I første runde var der 31 ansøgere, heraf blev 12 imødekommet. I anden runde var der 57 ansøgere, 18 fik tilsagn.
I formidlingspuljen var der kun én ansøgningsrunde (feb. 2003). 13 søgte, og 6 ansøgere fik ja. 36 af de i alt 101 projekter, der søgte, fik bevilget støtte: 30 projekter under Puljen for udviklingsprojekter. 6 projekter under Puljen for formidlingsprojekter.
4 arbejdspladser valgte under forløbet at takke nej til bevillingen. Således er der gennemført i alt 32 projekter.
Hvad gik pengene til?
Puljen for udviklingsprojekter
- Undervisnings- og uddannelsesforløb
- Temadage
- Kollegial supervision
- Uddannelse af ressourcepersoner
- Udvikling af kursusforløb
- Undersøgelser af forhold og behov.
Puljen for formidlingsprojekter
- Produktion og formidling af informations- og undervisningsmateriale
- Videreudvikling og afprøvning af undervisnings- og formidlingsmetoder
- Udvikling af koncepter for uddannelsesforløb og undervisningsplaner
- Udvikling og afholdelse af kursusforløb for undervisere.
Formidlingsaktiviteterne retter sig både mod faggrupper og uddannelsesinstitutioner inden for social- og sundhedsområdet og mod „nye faggrupper", blandt andet undervisningsområdet og fængselspersonale.
Kernen i projekterne
Når det gælder indhold og fokus, falder aktiviteterne i de 32 projekter inden for følgende hovedområder:
- Kommunikation
- Samarbejdsformer/teambuilding
- Kropssprog
- Forståelse af målgruppen
- Konfliktforståelse og -håndtering
- Voldspolitikker
- Udvikling og indførelse af registreringssystem
- APV.
Hvem gik pengene til?
Puljen for udviklingsprojekter
Bo- og behandlingstilbud for mennesker med sindslidelse: 4
Bo- og servicetilbud for hjemløse, misbrugende mennesker: 4
Bo- og undervisningstilbud for børn og unge: 2
Bo- og servicetilbud for mennesker med demens: 2
Bo- og servicetilbud for mennesker med udviklingshæmning: 1
Skadestuer: 1
Busselskaber: 2
Kommunale parkeringsvagter: 1
Kommunale forvaltninger: 9
Aktiviteterne retter sig her mod en række forskellige sektorer og personalegrupper, herunder blandt andet servicepersonale og frontmedarbejdere.
Puljen for formidlingsprojekter
Sundhedsuddannelser: 2
Sygeplejerske-, fysio- og ergoterapeut- samt radiografstuderende
Pædagogseminarier: 4
Social- og sundhedsskoler: 2
Psykiatrisk afdelinger: 1
Aktiviteterne retter sig mod uddannelses- og praktiksteder.
Flere uddannelsessteder gik sammen om at søge puljemidler. Derfor er antallet af uddannelsessteder større end bevillingernes antal (6).
Tre tendenser
Hele vejen rundt i kommunerne
Ansøgninger fra kommunale forvaltninger fyldte godt i de to ansøgningsrunder.
Kommunerne er generelt meget opmærksomme på problemer med vold og trusler mod personalet i forbindelse med borgerbetjeningen i bred forstand. Problemerne omfatter mange af de personalegrupper, der udgør kommunernes frontmedarbejdere, fra sagsbehandlere til pantefogeder og administrativt personale tilknyttet serviceskranker i forvaltninger, rådhusbutikker og lokalcentre.
Aktiviteterne har hovedsageligt omhandlet kurser i voldsforebyggelse og konflikthåndtering for medarbejdere i social- og sundhedsforvaltningen. Flere kommuner har desuden udarbejdet en samlet voldspolitik, konfliktforebyggelsespolitik eller tryghedspolitik for alle medarbejdere i kommunen.
Når længere ud
Med Projekt PARIS er målgruppen for den voldsforebyggende indsats udvidet til også at inddrage virksomheder uden for social- og sundhedssektoren, hvor medarbejdere risikerer at møde fysisk eller psykisk vold i forbindelse med deres arbejde.
Erfaringer fra indsatsen blandt de „nye grupper", herunder parkeringsvagter og buschauffører, peger i retning af, at de tilgange og redskaber, der anvendes på social- og sundhedsområdet, også kan bruges her. Det drejer sig primært om registreringsprocedurer, udarbejdelse og implementering af voldspolitikker samt undervisning i konfliktforståelse.
Fokus på egen rolle
En klar tendens i de afviklede projekter er, at arbejdspladserne sætter fokus på personalets egen adfærd og reaktionsmønstre. Det gælder i relation til brugerne, hvor der arbejdes med bevidsthed, kropssprog og dialog. Men også betydningen af personalets interne kommunikation, refleksion, samarbejde og faglige fællesskab er i stigende grad i fokus.
Hvad har vi nået?
Udviklings- og formidlingsprojekter
- 36 private eller offentlige arbejdspladser fik tildelt støtte til udviklings- eller formidlingsprojekter under Projekt PARIS. 32 projekter har gennemført deres projekter som planlagt.
Netværksmøder
- Arbejdsseminar, december 2002, for projekter under Vold som Kommunikationsmiddel med henblik på at formulere formidlingsprojekter under Projekt PARIS.
- Netværksmøde for projekter, der fik midler fra 1. puljerunde, marts 2003.
- Netværksmøde for projekter, der fik midler fra 1. og 2. puljerunde, juni 2003.
- Netværksmøde for alle projekter, april 2004.
Konferencer
- Regionskonferencer for ansatte i fængsler og arresthuse. Med en bevilling fra Dansk Fængselsforbund og Arbejdstilsynet er der gennemført tre regionskonferencer med titlen „Vold og trusler – kan og skal forebygges".
- Konference for ansatte ved uddannelsessteder, marts 2004. For pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, sosu-assistenter, ansatte i fængsler og arresthuse m.fl.
- Afslutningskonference, 4. november 2004. Alle interesserede kan være med til at høste erfaringerne fra de seneste års voldsforebyggende arbejde.
Udgivelser
- Vold og Trusler, inspirationshæfte til ansatte i fængsler og arresthuse, 2003.
- Særnummer af Et nyhedsmagasin fra Vold som Udtryksform, 2004.
- Nyhedsbreve.
Hjemmeside
- Projekt PARIS har sin egen side under hjemmesiden www.vold-som-udtryksform.dk