Trusler sætter også spor
De fleste synes, at den fysiske knytnæve er værre end „den psykiske“, men psykisk vold i form af trusler kan i værste fald være lige så belastende for helbredet.
Af: Karen Pedersen, journalist
Ondt i maven, stress, angst eller depression... Vold og trusler kan få alvorlige konsekvenser for helbredet. Og både fysisk og psykisk vold kan sætte sine spor.
– Begge former kan være utrolig traumatiserende, men der er noget specielt ved den fysiske vold, det gør et større indtryk, så de fleste synes, at det er værre, siger Anders Korsgaard, som er ledende psykolog på Rigshospitalets Krise- og Katastrofecenter.
De fleste af dem, der søger hjælp her, har da også været udsat for fysisk vold, men der kommer også medarbejdere, som „bare" er blevet truet, ofte over længere tid. Heriblandt en del socialrådgivere, der hører til de faggrupper, der er allermest udsat for vold og trusler på arbejdet.
– Vi møder mennesker, der er svært påvirket af trusler. Trusler som „Jeg ved, hvor du bor", eller „Jeg ved, hvor dine børn går i skole" går tæt på og kan virke meget overbevisende, siger Anders Korsgaard.
Hvornår er det alvor?
Hvor voldsomt en trussel virker, og hvordan man reagerer på den, kommer an på, hvem der kommer med truslen, hvad der bliver sagt, og hvordan det bliver sagt. Om det fx sker i forbifarten, uden at den, der truer, hæver stemmen, eller truslerne kommer fra en, der er svært ophidset. Det spiller også ind, hvilket humør man selv er i, og hvor stort et overskud man har i situationen.
Derfor kan man heller ikke give nogen opskrift på, hvornår man skal være særlig på vagt.
– Man ved ikke, om eller hvornår det bliver alvor. Det er den usikkerhed, en trussel er omgærdet af. Mange arbejder i et miljø, hvor de bliver truet dagligt, uden at de tager sig af det. De bliver måske først bange, når de møder en „rockertype".
– Hvornår man skal tage trusler alvorligt kommer an på så meget, om truslerne fx kommer fra en, man kender, og hvor mange trusler der er i miljøet. Hvis man bliver truet af en bruger, man kender, ved man måske, at han er inde i en vanskelig periode, og så kan det være lettere at håndtere det. Under alle omstændigheder er det vigtigt at tale om det på arbejdspladsen. Kommunikation og samarbejde er noget af det vigtigste. Det gælder om at have fingeren på pulsen, siger Anders Korsgaard.
Kender ikke virkningen på lang sigt
Undersøgelser både herhjemme og i udlandet dokumenterer, at vold og trusler kan være meget belastende for den, det går ud over. Nogle bliver nervøse og får svært ved at koncentrere sig, de bliver måske bange for at gå på arbejde eller trives dårligt på arbejdspladsen. Andre reagerer fysisk med hovedpine eller ondt i maven og andre igen med vrede og angst, depression og skyldfølelser, som i værste fald kan føre til posttraumatisk stressreaktion (PTSD).
– Det er ikke undersøgt ordentligt, hvad der sker på længere sigt, og vi ved heller ikke noget om, hvad det gør ved folk at arbejde i et miljø, hvor der er meget vold og mange trusler. Om det måske „sætter sig", så det lige pludselig flyder over. Men tanken er nærliggende, siger Anders Korsgaard.
Han og hans psykolog-kolleger kan selvsagt ikke få truslerne til at forsvinde.
– Men vi kan give folk mulighed for at få sat ord på, ved at tale med en uden for arbejdspladsen. Og det er utrolig værdifuldt, siger han. – Vi kan ikke fjerne truslen, men nogle gange kan vi opfordre medarbejderen til at fjerne sig. I nogle tilfælde kan det måske være løsningen at skifte job. Man skal jo heller blive ved med at udsætte sig selv for at få tæsk.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, september 2005 (årgang 11 nr. 1).