Vold på arbejdet

Vi læser om det i avisen og i fagbladene, hører om det fra kolleger og bekendte. Og mange af os har prøvet det selv – at blive udsat for vold eller trusler på arbejdet. Men hvor galt står det egentlig til? CASA har sat FTF’ernes arbejdsmiljø under lup.
Af: Karen Pedersen, journalist

Sygeplejerskerne kender det kun alt for godt, socialarbejdere og skolelærere beretter om det, og for politiet er det nærmest hverdag. Vold og trusler hører med til det at gå på arbejde for mange af os.

En undersøgelse af funktionærerne og tjenestemændenes (FTF’ernes) arbejdsmiljø viser, at en ud af fem medarbejdere har været udsat for fysisk eller psykisk vold på arbejdspladsen. Undersøgelsen spørger til de to former for vold hver for sig, men de efterfølgende analyser skelner ikke. Fordi forskningen viser, at begge dele kan have betydelige negative konsekvenser for helbredet.

Volden både stiger og falder

FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø blev undersøgt i 1993 og igen i 2001. Begge undersøgelser viste, at vold er et udbredt og erkendt arbejdsmiljøproblem inden for mange fag – og at især den psykiske vold er et stort problem. I 2005 blev tallene analyseret igen med særlig fokus på vold på arbejdspladsen. Det kom der en ny rapport „Vold på arbejdet" ud af.

Af den fremgår det, at volden var stigende i perioden. I 1993 var der en ud af ti medarbejdere, der angav, at de havde været udsat for vold eller trusler. I 2001 dobbelt så mange.

Og det er der nok flere forklaringer på, siger faglig koordinator Jørgen Møller Christiansen fra CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, som står bag undersøgelsen.

– Dels er der sket en holdningsændring, så vores grænser for, hvad der betragtes som vold har rykket sig. Den psykiske vold rapporteres mere hyppigt i dag. Vi anmelder mere. Det er den ene del af det. Men når det er sagt, så er der på nogle områder tale om en reel stigning i volden.

Hvor der altså sandsynligvis tidligere var tale om underrapportering, giver de voldsepisoder, der bliver rapporteret i dag, et mere reelt billede, vurderer Jørgen Møller Christiansen. Men hvor går grænsen for, hvad der skal anmeldes? Det er der ikke noget klart svar på. Langt hen ad vejen er det op til den enkelte medarbejder at definere, hvad der er vold og overgreb.

– Det kan selvfølgelig være svært at måle på noget, der ikke er en entydig definition på. Men jeg tror, at hvis man bliver udsat for vold eller trusler, er man ikke i tvivl om, hvornår grænsen er overskredet, siger Jørgen Møller Christiansen.

Vold og arbejdsmiljø

Vold og arbejdsmiljø hænger sammen. Det viser undersøgelsen tydeligt. Men det kan være svært at sige, hvad der påvirker hvad.

– En spørgeskemaundersøgelse er et øjebliksbillede. Den siger ikke noget om årsag og virkning. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem fx vold og stress, men siger ikke noget om, hvad der er hønen, og hvad der er ægget, siger Jørgen Møller Christiansen. Han opfordrer til, at arbejdspladserne er særligt opmærksomme på nye medarbejdere.

– Både FTF-undersøgelsen og andre undersøgelser viser, at der er en markant øget hyppighed for at blive udsat for vold de første par år, man er ansat på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på nyansatte, på introduktion, supervision og information.

Det nytter at forebygge

I løbet af de sidste 10 år er der sat gang i en lang række forebyggende initiativer rundt omkring i landet, ikke mindst via projekt Vold som Udtryksform. Spørgsmålet er, om de mange initiativer har en effekt. Ifølge Jørgen Møller Christiansen ser det sådan ud:

– Generelt ser det ud til, at der de steder, hvor Vold som Udtryksform har sat gang i forebyggende aktiviteter, er tale om en betragtelig nedgang i forhold til andre steder, fx på børn og unge-området, hvor der ikke har været så meget fokus på forebyggelse.

– Det viser, at det nytter at lave en indsats. Og tilsyneladende er der også blivende effekter af det. Det er velkendt, at antallet af anmeldelser stiger voldsomt, når man starter en indsats, fordi opmærksomheden øges. Kurven for anmeldelser af vold til Arbejdstilsynet knækkede sidst i 1990’erne, og det ser ud til, at den stadig er for nedadgående. Det tyder på, at volden reelt er faldende.

– Den øgede rapportering til Arbejdstilsynet er et signal om, at forebyggelse er en problemstilling der skal prioriteres. Derfor synes jeg også, det er meget beklageligt, at Arbejdstilsynet ikke længere laver særlige opgørelser af arbejdsulykker som følge af vold. Det gør, at vi ikke har mulighed for at overvåge området, siger Jørgen Møller Christiansen.