Projekt "Forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladser inden for social- og sundhedssektoren"

Har mobning et særligt ansigt i social- og sundhedssektoren? Og hvordan kan man bedst forebygge mobning i disse sektorer? Det er nogle af de spørgsmål, som dette projekt skal være med til at finde svar på.
Af: Dorthe Perlt, seniorkonsulent, Socialt Udviklingscenter SUS

Formålet med Projekt „Forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladser inden for social- og sundhedssektoren" er:

Indsatsen skal vise veje til, hvordan mobning og skadevirkninger kan reduceres og inspirere til, hvordan ledere og medarbejdere aktivt og effektivt kan arbejde med at forebygge og håndtere mobning i det daglige. På længere sigt skal projektet medvirke til at sætte gang i yderligere initiativer og aktiviteter på landets arbejdspladser.

Projektet gennemføres for Arbejdstilsynet af Socialt Udviklingscenter SUS, og løber frem til udgangen af 2006.

Mange er med

Projektets forskellige aktiviteter henvender sig til og involverer en lang række aktører på social- og sundhedsområdet:

Til projektet er knyttet forskellige aktiviteter, bl.a. etablering af et udviklingsnetværk.

Udviklingsnetværk og dialogfora

Udviklingsnetværket består af 12 arbejdspladser, som hver er repræsenteret ved en leder og en medarbejder. Formålet med udviklingsnetværket er at få kendskab til erfaringer på området.

Herudover skal der etableres tre dialogfora, ét for ledere/mellemledere, ét for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, og ét for medarbejdere, som har været udsat for mobning. Dialogforaene skal bidrage med erfaringer fra de tre niveauer og inspirere til udvikling af en pjece om god praksis på området.

I projektperioden bringes aktørerne sammen for at understøtte erfaringsudveksling, faglig opkvalificering og udvikling af indsatsen vedrørende forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Projektet lægger vægt på et bredt samarbejde og en fælles indsats med både arbejdsgivere og arbejdstagere på social- og sundhedsområdet.

Hypotese eller virkelighed?

I social- og sundhedssektoren er det svært at adskille det personlige fra det faglige, fordi der er tale om omsorgsarbejde, først og fremmest udøvet af kvinder. Endvidere er det erfaringen, at der ofte er tale om medarbejdere, der „overforpligter" sig selv. Man kunne derfor fremlægge en første hypotese om, at konflikter på arbejdspladsen bliver personliggjorte – og at der derfor også er mere mobning. Nyere undersøgelser synes dog at vise, at kvinder og mænd mobbes lige meget – men at risikoen for at blive udsat for mobning øges, når man udgør en minoritet på en arbejdsplads.

En anden hypotese kunne være, at mobning er et fællestræk for faggrupper, der interagerer med brugere, klienter, borgere, etc.

En tredje hypotese kunne dreje sig om organisatoriske træk, nemlig om hvorvidt mobning er knyttet til sammensætningen af ufaglært og faglært personale, eller om mobningen kan være relateret til gruppebaserede erhverv.

En fjerde hypotese kunne tage udgangspunkt i et kulturperspektiv på problemstillingerne omkring mobning og hævde – at da distancen mellem medarbejdere og ledere er kort i Danmark – resulterer dette muligvis i mere mobning end andre steder i Europa. Forskningen i mobning underbygger dog, at en mindre hierarkisk struktur, som i Danmark, skaber baggrund for, at man har lettere ved at håndtere og løse konflikter på arbejdspladsen.

Forebyggelse af mobning handler om viden og åbenhed.

Er det svært at tale om mobning, er det også svært at gøre noget ved den.

Forebyggelse af mobning handler om at skabe et godt og åbent miljø på arbejdspladsen.

Mobning er ofte et resultat af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

  • Gør arbejdspladsens holdning tydelig.
  • SKab fælles normer for god takt og tone.
  • Iværksæt initiativer, så ledelsen og udvalgte medarbejdere får kompetence til at håndte
  • Læs mere om mobning, forebyggelse og puljemidler på www.stopmobning.dk