Download magasinet som PDF-udgave

Forebyggelse med respekt

Respekt og ligeværd i mødet mellem medarbejdere og patienter eller brugere har stor betydning for at forebygge vold og trusler. Det kræver et trygt arbejdsmiljø, hvor personalet arbejder sammen og bakker hinanden op, når det brænder på.
Af: Karen Pedersen, journalist

Det væsentligste for at forebygge vold og trusler er at arbejde med det gode psykiatriske arbejde. Med kvalitet i pleje- og behandlingsarbejdet. Langt de fleste trusler udspringer af afmagt, måske fordi en patient ikke føler, at han eller hun bliver lyttet til eller forstået. Derfor er relationen og kommunikationen vigtig. Hvis man føler, man bliver lyttet til, er det forebyggende i forhold til trusler.

Det siger Pia Kielberg, psykolog og uddannelseskonsulent i Uddannelsesafdelingen under Psykiatrien i Århus Amt. Hun underviser blandt andet i, hvordan man forebygger og håndterer trusler på arbejdspladsen, primært i psykiatrien. Og her er respekt og ligeværd nøgleord.

– Det ligeværdige møde mellem medarbejder og patient kræver, at medarbejderen er tryg i situationen, så han eller hun kan bruge trygheden til at være til stede som menneske og fleksibel i situationen. Opstår der en konflikt, er det vigtigt, at begge parter kommer ud af det med værdigheden i behold.

Respekten er afgørende

I mødet med et andet menneske handler det først og fremmest om at være til stede som sig selv, og klar i spyttet.

– Man skal bevare hovedindstillingen om, at man vil de mennesker, man har med at gøre noget godt, men også være klar og tydelig i sine meldinger.

„Jamen, jeg kan da ikke sige til ham, at jeg er bange?" Det spørgsmål får Pia Kielberg af og til, når hun underviser. Jo, det kan man godt, men man kan vælge, hvordan man vil gøre det, understreger hun. Hvis man siger: „Ja, jeg er bange", så forholder man sig passivt. Hvis man derimod siger: „Ja, jeg bliver bange, når du gør sådan og sådan, og derfor vil jeg foreslå, at vi gør sådan og sådan", så forholder man sig aktivt.

– I det ligger også en forståelse for og en anerkendelse af den andens væren. Det er nogle af de elementer, der indgår i girafsprog (ikke voldelig kommunikation, se boks, red.). Det handler om at behandle hinanden med respekt. Respekten er afgørende.

Samarbejde

Grundlaget for det respektfulde møde er et trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne arbejder sammen og har fælles fodslag.

– Man må hele tiden arbejde med kulturen for at skabe et godt arbejdsmiljø. Hvad er i orden her? Hvad gælder hos os? Det er vigtigt at have klare regler og rammer, og at det er os, der signalerer, hvor grænserne er. At give karantæne kan være en ond cirkel.

– Det betyder kolossalt meget, at rammen er tydelig og klar for patienter og brugere. Det handler ikke om at afvise dem, men om at afvise deres adfærd. Hvis rammen er tydelig, er der ikke brug for mange regler, og det kan godt lade sig gøre at være fleksibel inden for en tydelig ramme, siger Pia Kielberg og understreger, at det er afgørende at bakke op om hinanden som kolleger, så vold og trusler bliver et fælles ansvar.

– Trusler kan være specielt svære at håndtere, fordi de kan være svære at handle på. Man er i miljøet, møder øjne, en knytnæve, ord… og det er det ofte svært at handle i forhold til.

– Men trusler virker helt ind i systemet, og derfor skal man have åbenhed om dem på arbejdspladsen og i forhold til kollegerne. Det er vigtigt at få formidlet til brugeren, at truslerne er uacceptable, og sammen undersøge, hvilke sanktionsmuligheder der er. Det, at man har en strategi for at hjælpe hinanden og ikke gemmer sig, er fuldstændig afgørende. Man må ikke stå alene med det, man skal vide, at de andre kommer. Hvis du truer „Lise", truer du os alle sammen!

Erfaring og intuition

Undersøgelser viser, at nye medarbejdere er mere udsatte for vold end kolleger med flere år på bagen. Et erfarent personale, som kender hinanden og bakker hinanden op, virker forebyggende.

– En erfaren dygtig medarbejder med intuition er det, der virker bedst. Nogle er bare suverænt gode til at tage volden i opløbet, siger Pia Kielberg.

Hvad er det, de erfarne medarbejdere kan?

Det har Pia Kielberg sammen med en kollega forsøgt at finde ud af i et projekt om risikovurdering i forhold til patienter på psykiatrisk afdeling. De samlede en række erfarne medarbejdere for at undersøge, hvad de risikovurderer på og lægger mærke til.

– Noget af det første, de sagde, var: Vi ser på, hvem der er på arbejde. Hvis det er den og den, er det o.k., hvis det er den og den, skal jeg nok være lidt mere på tæerne. Det handler meget om samarbejde og om at kende hinanden. Men selvfølgelig hænger det også sammen med patienterne. Hvis „Egon" fx er blevet indlagt igen, så ved medarbejderne, at de skal være på dupperne.

En anden ting, de erfarne medarbejdere fremhævede, var, at de forholder sig personligt, når de står med en patient, som er „oppe at køre".

– De bruger jeg-form, men vel at mærke inden for en vi-ramme – „vi er enige om, at man ikke slår på hinanden her". De siger for eksempel: „Det du gør nu, bryder jeg mig ikke om." De optræder som et menneske, der forholder sig til et andet menneske.

Forebyggelse – før, under efter

Forebyggelse handler ikke kun om det, man gør før truslerne eller volden sker. Man kan arbejde forebyggende både før, under og efter en voldsepisode, pointerer Pia Kielberg.

Før handler det om de strategier, arbejdspladsen lægger. Om at kvalitetssikre indsatsen og sikre det psykiske arbejdsmiljø. Hvis man fx får en ny patient eller en beboer, som har „historie" med vold, er risikoen for at det vil ske igen større. Det kan man forholde sig til. Snakke med den pågældende om, at her er et problem. Prøve at finde ud af sammen, hvad der „tricker" ham eller hende, og hvad medarbejderne evt. kan gøre for at undgå, at det sker.

Under selve episoden gælder det om at tackle situationen, så den ikke ryger helt ud af tangenten. Kan man det, er det også forebyggelse. For det har betydning for næste gang, der sker noget lignende.

Efter episoden er det selvfølgelig vigtigt at tage vare på den medarbejder, der har været udsat for trusler og sørge for at yde psykisk førstehjælp, når det er nødvendigt. Måske vælger arbejdspladsen også at anmelde truslerne til politiet.

– Og så er det vigtigt at snakke episoden igennem med den, der kom med truslerne. Hvis der er tale om en svært psykisk syg patient eller en stærkt udviklingshæmmet bruger, kan man ikke gøre det. Men langt hen ad vejen kan man, mener Pia Kielberg. Man gør det bare ikke så mange steder – endnu.

Generelt opfordrer Pia Kielberg til at inddrage brugere og patienter mere i det gode psykiatriske arbejde.

– I processen med at kvalitetssikre indsatsen kan man tage patienten eller klienten med, både for at tage vare på dem og for at blive klogere. Det er et fælles projekt. Det lyder lettere sagt end gjort, men jeg tror, vi skal den vej. Og jeg kan se, at flere og flere bliver opmærksomme på det.

Pia Kielberg er uddannelseskonsulent i Psykiatrien i Århus Amt. Hun træffes på 7789 2000 eller pki@psykiatri.aaa.dk.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, september 2005 (årgang 11 nr. 1).

www.vold-som-udtryksform.dk