Vold i elevers psykiatripraktik
Mange spørgsmål trænger sig på, når elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen skal i praktik i psykiatrien. Kvaliteten i undervisningen og vejledningen, og ikke mindst et godt forhold mellem elev og praktikvejleder har stor betydning for, hvordan eleverne håndterer deres oplevelser med vold.
Af: Konstitueret afdelingsleder Lene Dahlgaard, Social- og Sundhedsskolen, Viborg Amt
Praktikstederne er meget forskellige. Både inden for behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien findes afdelinger og institutioner, hvor eleverne ikke kan undgå at opleve voldsepisoder under praktikforløbet.
Det er skolens erfaring, at langt de fleste afdelinger, institutioner og bosteder håndterer vold eller trusler om vold i forhold til både elever og fastansat personale meget professionelt. En del steder er der nedskrevne procedurer og planer for, hvem der skal gøre hvad og hvordan, hvis vold eller trusler om vold opstår. Andre steder er der uskrevne regler. Eleverne opfordres oftest til at trække sig tilbage, hvis der er optræk til voldsepisoder. De indgår ikke på lige fod med det faste personale, når det gælder om at håndtere og minimere volden på afdelingerne, men de deltager på lige fod, når eventuelle voldsoplevelser skal bearbejdes. Elevernes ansvar i forhold til at forebygge vold er en del af uddannelsesforløbet, og det forventes, at de er bevidste om og kan handle professionelt i forhold til at forebygge og minimere vold.
Den hjælp, eleverne ofte får tilbudt, hvis de har været udsat for voldsepisoder, er i første omgang en samtale med praktikvejlederen og eventuelt lederen på stedet. Her tages stilling til, om der er behov for professionel krisehjælp, eller om opfølgning i afdelingen er tilstrækkelig.
Enkelte elever vælger at kontakte holdlæreren på Social- og Sundhedsskolen. Det er yderst sjældent, at volden anmeldes til Arbejdstilsynet.
Tier om volden
Forholdet mellem eleven og praktikvejlederen har meget stor betydning for, hvordan eleverne håndterer deres oplevelser.
Det er skolens opfattelse, at nogle få elever vælger ikke at fortælle om voldsepisoderne, fordi de oplever, at det er en falliterklæring, at de ikke selv er i stand til at tackle situationerne. Disse elever er ofte usikre, utrygge og meget sårbare. De er ofte bange for, om deres oplevelser kan blive tolket som manglende evne til at klare praktikken, og måske bange for, om det kan få konsekvenser for vurderingen af praktikforløbet. Denne lille gruppe af elever bruger i visse tilfælde holdlæreren som vejleder i forhold til at tackle situationerne.
Hvis der er samarbejdsvanskeligheder mellem praktikvejleder og elev, har det ikke kun betydning for håndteringen af eventuelle voldsepisoder, men for praktikforløbet i det hele taget. Problemer med samarbejdet kan indimellem føre til, at eleven oplever, at det er praktikvejlederen eller praktikstedet, der giver anledning til oplevelser med psykisk vold. Det gælder ikke kun i psykiatripraktikken, men i alle praktikforløb.
Magtforholdet mellem patient og medarbejder kan i mange situationer sammenlignes med magtforholdet mellem elev og vejleder. Som medarbejder og som praktikvejleder har man i kraft af sin position en enorm magt, som kan præge forholdet mellem parterne. I forhold til disse komplicerede uddannelsesforløb har elev, skole og praktik i fællesskab en opgave, der skal løses i forhold til „psykiske voldsoplevelser".
I skoleuddannelsen kan magtforholdet mellem lærer og elev også føre til, at enkelte elever føler sig forfulgte og er angste for sanktioner. De beskriver det som en voldslignende oplevelse.
Ovenstående erfaringer er der kommet mere fokus på, via deltagelsen i udviklingsprojektet „Forebyggelse, håndtering og minimering af vold". Problematikken omkring elevernes oplevelser af psykisk vold var oprindelig ikke en del af det udviklingsprojekt, som Social- og Sundhedsskolen og psykiatripraktikken gennemførte i 2001 under Vold som Kommunikationsmiddel. Men de mekanismer og strategier, som er kendetegnende, når det gælder forebyggelse, håndtering og minimering af psykisk vold i forhold til klienter eller patienter, kan i stor udstrækning sidestilles med det, eleverne beskriver i forhold til praktikvejledere eller undervisere.
Udviklingsprojektet havde til formål, at udvikle samarbejdet og sammenhængen mellem skole og praktikforløb inden for social- og sundhedsassistentelevernes psykiatriske arbejdsfelt med fokus på årsager til vold, håndtering, minimering og forebyggelse af vold. Projektet fokuserede på fælles forståelse af centrale temaer og udvikling af samarbejdet mellem skole og praktik via fælles temadage. Med dette fælles udgangspunkt blev der udarbejdet undervisnings- og vejledningsmateriale til brug i både skole- og praktikperiode.
Fælles undervisningsmateriale
Via udviklingsprojektet er der kommet ekstra opmærksomhed på voldsproblematikkerne, og det har ført til positive resultater. Fælles undervisningsmateriale for skole og praktik om forebyggelse, minimering og håndtering af vold har givet anledning til øget opmærksomhed og hermed forebyggelse af mange af de problemstillinger, som vi tidligere har hørt om fra eleverne.
Praktikstedernes og skolens opmærksomhed på volden har medført, at eleverne forstår, at det er vigtigt, at de kommer frem med deres oplevelser med vold eller trusler om vold. Elevernes viden og dermed handlemuligheder i forhold til at forebygge vold er også øget som følge af deltagelsen i projektet.
Undervisningsmaterialet, som er udkommet i håndbogsformat, bruges på grunduddannelserne og på kurser, som afvikles på skolen. Håndbogen blev revideret løbende gennem projektet og bliver det stadig, selvom projekttiden for længst er forbi. Håndbogen indeholder følgende emneområder:
- Fysisk vold
- Psykisk vold
- Håndtering af vold
- Bearbejdning af voldsoplevelser
- Forebyggelse og minimering af vold
- Juridiske og etiske forhold
- Magtanvendelse
- Psykiatriloven.
Det har været et stort arbejde for projektdeltagerne (undervisere og praktikvejledere) at udvikle materialet, men det har vist sig at være et godt fagligt og pædagogisk redskab i undervisningen og vejledningen af elever og kursister både for det social- og sundhedsassistenthold, der var udvalgt til deltagelsen i projektet, men også for de efterfølgende hold. Derved kan det på længere sigt være med til at forebygge, minimere og håndtere volden på en langt mere professionel måde, idet elevernes viden, færdigheder og holdninger tydeligvis er påvirket af den øgede indsats på området.
Stadig meget at lære
Efter deltagelsen i udviklingsprojektet er konklusionen, at der på skolen og i praktikken, i langt de fleste tilfælde, bliver taget hånd om elevernes oplevelser i forbindelse med vold eller trusler. Undervisningen og læringen i praktikken er tilrettelagt, så eleverne får de fornødne kundskaber og færdigheder i forhold til at arbejde blandt psykisk syge mennesker, hvor forebyggelsen, håndteringen og minimeringen af vold er en central del. Selv om der er fokus på dette både i teori- og praktikundervisningen vil det dog altid være individuelt, hvordan man reagerer på vold eller trusler om vold. Her er det vigtigt, at den enkelte elev bliver bevidst om egne mestringsstrategier i forhold til trusler og voldsoplevelser. Praktikvejlederen har således en vigtig rolle i forhold til at støtte elevens faglige og personlige udvikling i forhold til forebyggelse, håndtering og minimering af vold i pleje- og omsorgsarbejdet.
Der er stadig behov for at have fokus på voldsproblematikken, da ressourcerne inden for psykiatrien også er præget af, at der ikke altid er den fornødne tid til de psykiatriske patienter eller brugere, hvilket medfører øget risiko for voldsepisoder. Strategier til at håndtere vold og forståelse for voldens mange ansigter er forsat et område, der skal udvikles på. Vi har alle endnu meget at lære.
Håndbogen om håndtering, minimering og forebyggelse af vold er på 81 s. Den kan købes for 50 kr. på Social- og Sundhedsskolen, Viborg Amt, tlf. 9615 3400.