Forstå dit kropssprog - og brug det!
Øget fokus på kroppens sprog flyttede grænser og fik flere studerende på Jelling Statsseminarium til at tage bladet fra munden og fortælle om voldsomme oplevelser, de ellers ville have holdt for sig selv.
Af: Projektmedarbejder Stig Sørensen, Socialt Udviklingscenter SUS
Mange pædagogstuderende føler sig ikke klædt på til mødet med brugere med udadreagerende adfærd og kender ikke deres egne reaktioner på eventuelle kropskrænkelser. Projektet „Forstå dit kropssprog – og brug det" har sigtet mod at give de pædagogstuderende nogle væktøjer til at dæmpe aggresivitet og vold, til brug i deres tre praktikperioder i uddannelsen, med særlig vægt på det forebyggende arbejde. Nøgleordene er evnen til analyse og et udvidet handleberedskab. Der er arbejdet med en grundlæggende forståelse af fænomerne aggresivitet og vold, set i evolutionistisk, antropologisk, psykologisk, pædagogisk og juridsk perspektiv.
Afsæt i kropssproget
Projektets sigte er tredelt: Første del retter sig mod de pædagogstuderende på Jelling Statsseminarium, anden del mod seminariets lærere og tredje del mod pædagoger i det pædagogiske arbejdsfelt.
Første del tog afsæt i kropssproget. Ved at inddrage egne erfaringer, iagttagelsestræning, videooptagelser og dramaøvelser m.m. blev der arbejdet med at genopdage kroppens sprog eller gøre kroppens tavse viden til udtalt og gennemreflekteret viden. Fremgangsmåden var blandt andet forelæsninger, gruppearbejde, workshops og institutionsbesøg. Samarbejdspartnerne var blandt andre undervisere fra Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, der stod for undervisning i kropssprog og kroppens reaktioner.
Det har flyttet grænser
Der blev evalueret mundtligt og skriftligt med de studerende på de fem hold efter kurset og efter øvelsespraktikken. Projektet blev præsenteret på de studiepolitiske dage i januar 2001 i en workshop med 92 studerende. Workshoppen anbefalede at implementere kurset i studieordningen.
Da kun et fåtal (20) af de ca. 110 studerende, som deltog i voldskurset, afleverede evalueringsskemaet, har vi ikke et dækkende billede af, hvad de syntes var godt eller kunne gøres bedre. Besvarelserne viser, at der var en generel tilfredshed med kurset, hvilket er sammenfaldende med den mundtlige evaluering.
Eksempler på evalueringsudsagn:
- Det har flyttet grænser
- Godt at arbejde med Marte-Meo-metoden
- Man mærker, hvem man selv er
- Meget relevant at diskutere magtbekendtgørelsen
- Sjov måde at afprøve sig selv kropsligt
- Forløbet skal gøres til en obligatorisk del af uddannelsen og være af længere varighed.
De studerende fik udleveret endnu et evalueringsskema efter slutningen på øvelsespraktikken. Trods gentagne opfordringer kom kun 15 skemaer retur, hvilket nok kan forklares med, at de studerende var i gang med førsteårsprøven. Besvarelserne viste, at de studerende fortsat generelt er tilfredse med kurset. Ingen af dem nævner, at have været udsat for vold i deres praktik.
Af væsentlige kommentarer kan nævnes:
- Jeg var i specialpraktik, så jeg har tænkt meget over, hvordan jeg kunne forebygge vold
- Jeg er blevet mere kropsbevidst
- Jeg fik stort udbytte af kurset – større kropslig kompetence
- Jeg lærte, at jeg havde mange „kræfter"
- Jeg har fået en større bevidsthed om, hvor mine grænser kan skubbes til
- Jeg har været godt forberedt til min øvelsespraktik
- Jeg har lært lidt om, hvor mine grænser går.
Fortsat en del af undervisningen
Det øgede fokus på den kropslige dimension har blandt andet betydet, at flere studerende på forskellige tidspunkter i forløbet har taget bladet fra munden og fortalt om voldsomme oplevelser, de ellers ville have holdt for sig selv. Der har således vist sig et behov for, at seminariet arbejder videre med kropskrænkelser som en del af undervisningen. Samtidig har mange studerende udtrykt ønske om, at kurserne implementeres i studieordningen. Resultaterne fra projektet, de gode erfaringer med at undervise i kropssprog, skal således på forskellig vis anvendes i forbindelse med nuværende og kommende studerendes praktikforberedelse. Der er foreløbig udarbejdet et forslag til en studieplan. Tre seminarielærere arbejder med den konkrete udformning af den videre indsats i fællesskab med de studerende.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2002 (årgang 8 nr. 2).