NLP - nyt værktøj i arbejdet med vold
NLP-værktøjerne er en brugbar metode til at håndtere, minimere og efterbearbejde voldsoplevelser for pædagogstuderende i praktik.
Af: pædagogisk konsulent Jette Pedersen, Social- og psykiatriforvaltningen, Frederiksborg Amt
Med støtte fra puljen „Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser" har Frederiksborg Amt i foråret 2001 gennemført et udviklingsprojekt om NLP-værktøjerne som metode til at håndtere, minimere og efterbearbejde voldsoplevelser for pædagogstuderende i praktik.
Hvad ville vi?
Formålet med projektet var at undersøge, om værktøjerne fra NLP-teorierne er brugbare metoder til – sammen med praktikvejlederne – at forbedre den pædagogstuderendes uddannelses- og arbejdssituation med udadreagerende brugere.
Til projektet udvalgte vi nogle enkelte værktøjer/metoder fra NLP, som var særligt handleorienteret:
- Værktøjer, der er brugbare til at sætte fokus på egne og brugerens signaler, samt at træne evnen til at skifte fokus, for derigennem at få bevidsthed om hvad situationen kan udvikle sig til
- Få større indsigt i muligheden for at vælge rolle, her tænkes på rollen som privatperson og forskellige faglige roller som professionel person
- Værktøjer til at finde ressourcer, der kan bruges i en tilspidset situation, og i situationer hvor praktikanten er bange for at komme i en situation, der kan føre til vold
- Via en model, der analyserer og forandrer sindets måde at lagre oplevelser på, at give mulighed for at efterbearbejde en vanskelig og måske fastlåst voldsoplevelse.
Projektforløbet indeholdt følgende:
- Tre undervisningsdage, hvor deltagerne indføres og trænes i modeller og værktøjer
- Ca. tre måneder, hvor metoderne afprøves og indarbejdes i praksis på institutionerne
- To undervisningsdage med opsamling og erfaringsudveksling samt introduktion til nye værktøjer
- Ca. tre måneder, hvor metoderne afprøves som beskrevet ovenfor
- En dag til evaluering af forløbet. Evaluering og måling af succeskriterierne foregik ved spørgeskema til projektdeltagerne.
I projektet deltog otte praktikanter på institutioner med udadreagerende brugere og deres praktikvejledere. Herudover deltog to pædagogiske konsulenter fra forvaltningen i undervisningsforløbet. Seks praktikanter og deres praktikvejledere gennemførte hele projektforløbet.
Succeskriterierne for projektet var, at praktikanterne efter praktikforløbet enten havde lyst til fortsat at arbejde som pædagog med udadreagerende brugere, eller var afklaret med, hvorfor de hellere vil arbejde med en anden målgruppe. Desuden at værktøjerne var brugbare i praktikperioden, og at de studerende og vejlederne havde fået lyst til at bruge værktøjerne fremover.
Hvad fandt vi ud af?
Fem ud af seks praktikanter havde lyst til at arbejde med udadreagerende beboere. En havde ikke lyst til at arbejde med meget voldsomt fysisk udadreagerende beboere.
Det er vores opfattelse, at projektet har vist, at NLP-værktøjerne absolut er brugbare til at håndtere, minimere og efterbearbejde voldsoplevelser både for studerende og andre medarbejdere.
NLP-værktøjerne er anbefalelsesværdige som „personlige værnemidler" for den enkelte i forhold til belastende psykiske som fysiske situationer i det direkte bruger-relaterede arbejde.
NLP-værktøjerne er særligt anbefalelsesværdige som introduktion til arbejdet med voldsomme brugere for såvel studerende som nye medarbejdere, fordi de relaterer sig til medarbejderen og ikke forudsætter et indgående kendskab til brugernes handicap.
Projektet har dog haft den svaghed, at det har omfattet forholdsvis få deltagere. Til gengæld repræsenterer deltagerne meget forskellige brugere, eksempelvis svært kronisk sindslidende voksne, svagt fungerende autistiske voksne og voksne, der på grund af deres adfærd er i individuelle foranstaltninger.
Pluk fra evalueringen
En praktikant siger:
„Meget brugbart. NLP-værktøjerne har medført at man kunne være bedre forberedt til kritiske situationer. Kan bruge værktøjerne i mange andre sammenhænge end netop denne praktik. Det har været en god forberedelse til praktikken".
En praktikvejleder siger:
„Overbevist om, at metoden kan bruges til at minimere volden, idet man bliver mere bevidst om, hvordan man fremstår, og derfor ikke i samme grad kommer til at „tricke" voldsomme udfald hos brugeren. Men det kan også være svært at skulle ’se sig selv i et spejl’. Metoderne er brugbare også i andre sammenhænge, eksempelvis i samarbejdet mellem kolleger og i supervision".
En praktikant var udsat for en meget voldsom episode. Episoden blev bearbejdet ved hjælp af NLP-værktøjerne, men praktikanten valgte at skifte praktiksted. Umiddelbart inden skrev hun følgende: „Det har været et godt og meget spændende kursusforløb, som jeg personligt har fået meget ud af. Min sidste tid på ’institutionen’ har jeg kunnet tackle uden yderligere problemer/konflikter med drengene, og det er helt sikkert grundet vores sidste seance – er jeg sikker på." Ved afslutningen af projektforløbet skriver hun: „Jeg har været godt tilfreds med forløbet og synes, det har hjulpet mig videre frem ovenpå min kedelige situation på ’institutionen’".
Derfor kan vi anbefale NLP-værktøjerne som „personlige værnemidler" i psykisk belastende arbejde. Vi mener, det er en rigtig god introduktion ikke kun i forhold til det pædagogiske arbejde, men generelt i forhold til psykisk belastende arbejde. I forhold til det direkte arbejde med brugerne bør det naturligvis følges op af konkret kendskab til den enkeltes handicap, så voldsomme situationer kan forebygges.
NLP indeholder kommunikations- og psykologiske teorier. Der arbejdes med en række handlingsorienterede modeller og værktøjer.
N – står for Neuro
Der er tale om neurologiske processer som danner grundlaget for, hvordan vi oplever omverdenen, og hvordan vi giver udtryk for vores oplevelser.
L – står for Lingvistisk
Der henvises til, hvordan vi bruger sproget til at kommunikere med os selv og andre, dvs. hvordan vi sprogligt udtrykker vores indtryk af omverdenen.
P – står for programmering eller psykologi
Summen af vores erfaringer betyder noget for, hvordan vi handler. Vi har en række mønstre og strategier – bevidste eller ubevidste – der kommer til udtryk i vores adfærd (vi vil helst, at det hed F – forvalting, da indholdet i virkeligheden er træning i selvforvaltning).